Farverne på Piêu-tørklædet

Da jeg vendte tilbage til Muong Lo i festivalsæsonen, blev jeg betaget af den lidenskabelige Xoe-dans, gongernes resonante og højtidelige rytme og især af glimtene af de farverige tørklæder i de thailandske pigers hår og skuldre.

Piêu-tørklædet er mere end blot et modetilbehør; det er en tråd, der forbinder historien og indkapsler den æstetiske skønhed, religiøse overbevisninger og kulturelle sjæl hos det thailandske folk. Et lille stykke stof, men alligevel kraftfuldt nok til at rumme kulturens dybde, gennemsyret af kærlighed til landsbyen og bærende vægten af ​​minder om det frugtbare land i hjertet af det nordvestlige Vietnam.

For bedre at forstå Piêu-tørklædet besøgte jeg thailandske etniske landsbyer og mødte kvinder, der stadig bevarer, væver og broderer sjælen i de nordvestlige bjerge. "Piêu" på oldthai betyder hovedtørklæde, vævet af bomuld, farvet med indigo og omhyggeligt håndbroderet. Tørklædet er typisk 30-35 cm bredt og 150-200 cm langt, afhængigt af bæreren.

Det, der gør det virkelig specielt, er dog ikke dets længde, men de indviklede mønstre og de dygtige broderiteknikker. En af de mest unikke teknikker er skjult nålebroderi – en metode, der bruges af sorte thailandske kvinder til at brodere fra bagsiden af ​​tørklædet, hvilket gør mønstrene skarpe og fine på højre side.

Fru Dong Thi Thich, en passioneret fortaler for at bevare og ære de traditionelle immaterielle kulturelle værdier for den thailandske etniske gruppe i Duong-boligområdet i Cau Thia-distriktet, beretter langsomt om den broderiteknik, der er bevaret gennem generationer af sorte thailandske kvinder: I stedet for at brodere på højre side, som det er sædvanligt, udfører sorte thailandske kvinder broderiet fra bagsiden.

Denne teknik tillader ikke mekanisk imitation; tværtimod fremmer den brodererens subjektive kreativitet. Det kræver, at håndværkeren er dygtig, omhyggelig og kulturelt kyndig. Mønstrene vises på højre side, men håndarbejdet udføres på bagsiden. Dette kan ikke læres hurtigt, og det kan heller ikke gøres skødesløst. At lave et Piêu-tørklæde handler om at brodere minder og identiteten af ​​ens etniske gruppe ind i det.

I modsætning til mange populære former for broderi er mønstrene på Piêu-tørklæder ikke blot dekorative, men et tæt struktureret system inspireret af livet og naturen, fra græsstrå og blomstergrene til fugle, bjerge og bakker ... Alle bærer symbolske betydninger, der afspejler det thailandske folks filosofi om at leve i harmoni med naturen.

De to ender af piêu-tørklædet er de karakteristiske træk, med "cút piêu" og "sài peng". Ifølge thailændere er "cút piêu" små, sammenrullede stofknapper, der er fastgjort til enderne af tørklædet. De kan være parvis, tre, fem eller endda en klynge, hvilket viser færdighed og kompleksitet. "Sài peng" er farverige stofkvaster, der svajer, når unge kvinder danser, som en blid brise, der kærtegner den rolige indigofarvede baggrund.

Du vil måske også synes om

Vietnam U19 3-0 Myanmar U19:I det 49. minut lavede Cong Hau en god aflevering til Van Bach, nummer 11 for Vietnam U19, som affyrede et skud lige uden for straffesparksfeltet. Bolden gik forbi to modstående spillere og ind i højre hjørne af målet, hvilket øgede stillingen til 3-0 for Vietnam U19.

Hvert tørklæde, uanset om det tager uger eller måneder at færdiggøre i fritiden, er kulminationen af ​​hengivenhed, forhåbninger og kærlighedssange vævet midt i de høje bjerge.

Fra bedstemødres og mødres hænder er kunsten at brodere Piêu-tørklæder stille og roligt gået i arv – og den kulturelle sjæl, der er dybt forankret gennem hver generation, bevares.

Piêu-tørklædet er ikke kun en genstand til at holde varmen og beskytte mod solen, men også et stille vidnesbyrd om thailandske kvinders raffinement og ynde. Det er en hellig gave i kærligheden mellem et par, et uundværligt minde på bryllupsdagen. Før en thailandsk pige tager til sin mands hjem, forbereder hun normalt 20 til 30 tørklæder til at give til sin mands forældre, søskende og slægtninge. Mængden og den udsøgte skønhed af hvert broderet tørklæde er et mål for den nye bruds flid, dygtighed og oprigtighed.

Ifølge traditionelle opfattelser kan en thailandsk pige være klodset i køkkenet, men hun skal vide, hvordan man væver brokade og broderer Piêu-tørklæder. Dette er et bevis på den indgroede "karakter" hos thailandske kvinder – tålmodighed, raffinement, kærlighed til deres landsby og evnen til at bevare traditionel skønhed.

Så opsøgte jeg de mødre og bedstemødre, hvis hår var gråt stribet, som flittigt passede på håndværket. Der var jeg vidne til træningssessionerne for unge mennesker i broderi. Deres tålmodige blikke, deres sarte hænder, der guidede hvert sting, og deres blide formaning fyldte de hyggelige huse på pæle.

Fru Dieu Thi Xieng, en fremragende kunsthåndværker i boligområdet Deu 1 i Nghia Lo-distriktet, delte: "At undervise i tørklædebroderi handler ikke kun om at lære et håndværk. Det handler om at lære børn at bevare thailandske kvinders karakter og at værdsætte deres forfædres arv. Så længe børn elsker Piêu-tørklæder, vil vores kultur fortsætte med at leve."

Luong Quynh Trang, beboer i Deu 1-kvarteret i Nghia Lo-distriktet, sad genert ved siden af ​​fru Xieng og sagde: "I starten syntes jeg, det var meget svært, fordi jeg ikke var vant til at se bagsiden. Men kvinderne og mødrene lærte mig det meget omhyggeligt, og nu kan jeg brodere. Efter at have broderet tørklædet, føler jeg, at jeg forstår mere om min etniske gruppe og elsker min landsby mere end før."

For at sikre den varige bevarelse af de kulturelle værdier hos det thailandske folk i Muong Lo generelt, og Piêu-tørklædet i særdeleshed, har den lokale regering implementeret flere specifikke politikker, herunder: oprettelse af et dossier om folkelig viden om det sorte thailandske kostume, udvikling af en plan for at anerkende Piêu-tørklædet som en national immateriel kulturarv og organisering af træningskurser i kulturlandsbyer…

Du vil måske også synes om

Drømmen om brokadevævning genoplives i Muong Quang.Fra glitrende gyldne kokoner til livlige, farverige brokadestoffer "væver" thailænderne i Muong Quang kommune (Nghe An-provinsen) stille og roligt deres drømme om et velstående og bæredygtigt liv.

Især begivenheder som Muong Lo kultur- og turismefestival og den årlige Northwest Cultural and Tourism Week giver Piêu-tørklædet mulighed for at skinne, ikke kun i de blændende traditionelle danse, men også i øjnene af turister fra hele verden. Fra hovedtørklædet, der bæres under festivaler, til den eftertragtede håndlavede souvenir, overskrider Piêu-tørklædet landsbygrænser og forvandler sig til et unikt kulturprodukt, der bærer det thailandske folks minder og stolthed i sig.

Uanset om det bæres på hovedet under festivaler, vikles om taljen under traditionelle danse eller udstilles i souvenirbutikker, forbliver Piêu-tørklædet en del af Mường-folkets minder, forhåbninger og kærlighed. Takket være håndværkernes engagement og de lokale myndigheders opmærksomhed fortsætter Piêu-tørklædet, både afdæmpet og livligt, med at blive bevaret og skinne klart, et varigt løfte om den nationale ånd i den kulturelt rige Mường Lò-region.

Kilde: https://baolaocai.vn/sac-mau-khan-pieu-post883826.html