Flammen fra Dao-folkesange skinner klart for evigt.

Vi ankom til landsbyen Bau Bang i Trinh Tuong-kommunen og blev betaget af Dao-folkesangenes melodiske folkesange, der genlød fra et lille hus. Sammen med sangen kunne vi høre de klare stemmer fra børn, der øvede sig. Disse velkendte lyde kom fra en folkesangsgruppe, der var startet og undervist af Dao-folkets håndværker, Phan Thi Danh.

I klasseværelset underviser fru Phan Thi Danh, klædt i traditionelt tøj, entusiastisk kvinder og børn i landsbyen i folkesange. Ifølge fru Phan Thi Danh har Dao Tuyen-folket et rigt repertoire af folkesange, herunder vuggeviser, kærlighedssange med opfordring og svar under Tet (månenytår) og sange sunget ved bryllupper og begravelser. Dao Tuyen-folket lægger ikke for meget vægt på musikinstrumenter, så de kan synge i enhver passende sammenhæng og berige deres åndelige liv.

Som datter af den etniske gruppe Dao levede fru Danh fra en ung alder i et kulturelt miljø rigt på etnisk identitet. Især folkesange var som modermælk og nærede hendes sjæl, og hun voksede til at elske og blive passioneret omkring sit folks sange.

Tidligere var det kun Dao-mænd, der havde lov til at lære Nôm-skriften og lære sange og ritualer, der var nedskrevet i gamle bøger. Kvinder derimod lærte og sang primært folkesange, vuggeviser og kærlighedssange gennem mundtlig tradition, der blev givet videre fra generation til generation, fra person til person.

Fru Danh huskede: "Da jeg var lille og lyttede til kvinderne synge, nynnede jeg med og huskede teksterne til et par børnerim. Da jeg var 7 år gammel, begyndte min mor at lære mig at synge korte folkesange såsom: eventyrsangen 'Tam Cam', vuggeviser, sange om mødre, der går ud på markerne, sange om palmer..."

Phan Thi Danh var passioneret omkring at lære at synge, og i en alder af 13 år havde hun lært mange folkesange udenad og lært yderligere kærlighedssange med call-and-response af sin mor, så hun kunne ledsage sine ældre søskende til andre landsbyer for at synge i call-and-response-stil.

Da hun blev spurgt om sine ungdomsår med passion for sang, lyste fru Danhs øjne op af glæde, ligesom da hun med glæde deltog i "Landsbyfestivalen" om foråret. Fru Danh sagde: "I 1993-1994 blev jeg opmuntret og vejledt af fru Lo Thi May, en dygtig folkesangerinde i landsbyen. Hun var min anden lærer; hun lærte mig vuggeviser, hvordan man synger dem udtryksfuldt, hvordan man trækker vejret korrekt, og hvordan man bruger stemmeudsmykninger. Især lærte hun mig, hvordan jeg træner min stemme til at være klar og høj uden at løbe forpustet, og hvordan jeg optræder selvsikkert på scenen. I slutningen af ​​1994 blev jeg inviteret til at deltage i en vuggevisekonkurrence arrangeret af Lao Cai- provinsen og vandt andenpræmien."

Du vil måske også synes om

Sølvfadet og Dao Tuyen-folkets åndelige verden.Som en integreret del af Dao Tuyen-kvindernes traditionelle påklædning har hovedbeklædningen en betydelig kulturel, religiøs og social betydning. Især den sølvfarvede skive inde i hovedbeklædningen afspejler Dao Tuyen-samfundets livsfilosofi og åndelige verden.

Efter tre års studier af folkesange med fru Lo Thi May, mestrede Phan Thi Danh over 250 folkesange, både lange og korte, inden for forskellige genrer såsom bryllupssange, begravelsessange, sange til forårsfester og -fester, vuggeviser og kærlighedssange, og blev dermed den bedste folkesanger i landsbyen.

Med sit rige repertoire af folkesange og en stemme så blød og sød som en bjergbæk blev Phan Thi Danh en nøglefigur i den lokale kunstscene. Hun sang ikke kun i sin landsby, men rejste også til andre landsbyer for at deltage i call-and-response-sang med andre folkesangere. Stemmen fra denne Dao-etniske pige fra Bau Bang-landsbyen spredte sig vidt og bredt og blev kendt i hele regionen. Hvert år, når hun deltog i "Sangfestivalen på tværs af landsbyer" - en traditionel festival for den etniske gruppe Dao, en sangkonkurrence mellem landsbyerne Bau Bang og Na Nung - kom Phan Thi Danh altid sejrrigt ud.

Da vi mødte fru Phan Thi Danh, blev vi ret overraskede over at erfare, at hun kun havde afsluttet tredje klasse, men hendes håndskrift er bemærkelsesværdigt pæn og smuk. Siden 2001 har hun dedikeret meget af sin tid til at indsamle og transskribere udvalgte Dao-folkesange til standardvietnamesisk. Tre gamle notesbøger, der indeholder cirka 500 omhyggeligt indspillede Dao-folkesange fra de sidste 25 år, er blevet en "skattekiste", som hun omhyggeligt bevarer for at give videre til fremtidige generationer. Disse omfatter mange sange i forskellige genrer såsom vuggeviser (5 sange); bryllupssange (ca. 50 sange); kurtissange (over 200 sange); sange med kald og svar (ca. 100 sange); historiefortællingssange (50 sange); og sange brugt i ritualer (ca. 50 sange). Med sin passion for sang og medfødte talent, baseret på folkemelodier fra hendes etniske gruppe, komponerer fru Danh også nye sange med nye temaer, der roser skønheden i sit hjemland, fællesskabsånden og forandringerne i hendes lokalområde...

I år, i en alder af 63 år, er fru Phan Thi Danh blevet en af ​​de personer, der kender flest Dao-folkesange i Trinh Tuong-kommunen. Hun holder dem ikke for sig selv, men promoverer og opfordrer aktivt kvinder i landsbyen til at øve sig i at synge folkesange for at bevare deres etniske identitet. Gennem fru Danhs entusiastiske undervisning har Dao-kvinder i Trinh Tuong-kommunen lært mange folkesange og kan fremføre dem ved festivaler og fester, især fru Tan Thi Phuong, fru Ly Thi Nga, fru Ly Thi Lan, fru Ly Thi Sang (landsbyen Na Lung), fru Phan Thi Hong og fru Tan Thi Lien (landsbyen Nam Chon).

Som elev af fru Danh, og også en elsker af folkesange, der aktivt lærte at synge dem af fru Phan Thi Danh, er fru Tan Thi Phuong og hendes mand, Phan A Gan, blevet "kernen" i landsbyens scenekunstgruppe.

Fru Tan Thi Phuong sagde: "Fru Phan Thi Danh er ikke kun en talentfuld sangerinde, der kender mange folkesange, men hun bekymrer sig også om at undervise den næste generation. Hun har indgydt i os en kærlighed til folkesange og en dybere forståelse af skønheden i folkemelodier fra den etniske gruppe Dao."

Trods sin fremskredne alder forbliver fru Phan Thi Danhs kærlighed og passion for folkesang uformindsket. Hver dag underviser hun entusiastisk den yngre generation i landsbyen i folkesange uden at forvente noget til gengæld.

Du vil måske også synes om

Bevarelse af Dao Tuyen-folkets traditionelle bryllupsskikke.I Phuc Khanh-kommunen i Lao Cai-provinsen praktiseres bryllupsritualerne for den etniske gruppe Dao Tuyen stadig i henhold til traditionelle skikke, hvilket afspejler den etniske gruppes rige kulturelle identitet i det moderne liv.

Som anerkendelse af fru Phan Thi Danhs bidrag og for at opmuntre hende til fortsat at bevare den etniske gruppes kulturelle identitet, organiserede den provinsielle folkekunstforening for nylig en workshop for at udarbejde et dossier, der foreslår, at Vietnams folkekunstforening anerkender fru Phan Thi Danh som folkekunstner.

"Det, der gør mig allergladst, er, at jeg har givet min kærlighed til folkesange videre til den yngre generation, så den smukke kulturelle identitet hos den etniske gruppe Dao kan bevares og vare ved gennem tiden," fortalte fru Danh.

Kilde: https://baolaocai.vn/sang-mai-ngon-lua-dan-ca-dao-post882148.html