Blomsterbåd med forår
Mens jeg lyttede til den søde tekst, "Cykelkurvene er fulde af flamboyante blomster. Hvor tager I min sommer hen?", huskede jeg pludselig floderne i min hjemby under Tet (månatår). I Saigons gader er der cykelkurve, der bærer sommer, hvilket får mange unge mennesker til at føle sig vemodige ved afskeden, mens blomsterdekorerede både i Mekongdeltaet bringer foråret til hvert hjørne.
Landet og vandet i deltaregionen er livsnerven, der nærer dette sted. Hjemlandets flod er en poetisk, enkel og charmerende sti, der bringer Tet (månenytår) fra haverne til byen. Tet ankommer tidligst til deltaet, måske fra flodbredderne.
Når tidevandet trækker sig tilbage og blotlægger mangroverødderne dybt indlejret i mudderet, skærer brølet fra Kohler-motorer gennem vandet og driver både lastet med de gyldne nuancer af abrikosblomster, den livlige orange farve fra krysantemum og den dybrøde farve fra roserne fra blomsterlandsbyerne frem, og forlader havnen i Sa Dec, Cho Lach, Cai Mon ... for at tage til Tet-markedet.
Set ovenfra ligner Tien- og Hau-floderne i dagene op til Tet bløde silkebånd broderet med brokadeblomster. Blomsterfyldte både følger hinanden med tidevandet og floden og bærer jordens duft, solen og landmændenes sved.
"Er båden åben?", spørger folk i Mekongdeltaet hinanden. De spørger ikke om en båd med et utæt skrog, der lukker vand ind, men snarere om hvorvidt "blomsterbåden" er ankommet til kajen endnu. Tet er ikke ankommet til dørtærsklen endnu, men Tets ånde kan allerede mærkes på den store flod.
Illustrativt billede
Folk i Mekongdeltaet lever langs vandet og skaber en flodkultur og en økonomi baseret på vand. "Flodøkonomien" er levende og strålende fyldt med forårets farver i disse dage. Det handler ikke kun om at købe og sælge; det er en forårsvandring.
Prydplanter i potter er ikke bare varer; de repræsenterer håb og drømme om et velstående nytår, båret af folk fra landet langs floden til travle byer. Floden, der bærer blomster til markedet, er som at bære menneskelige skæbner, bekymringer og forhåbninger om et bedre liv, alt sammen båret med af strømmen.
En melankolsk tone på markedet.
Når blomsterbåde lægger til kaj ved Ninh Kieu ( Can Tho ), Binh Dong (Saigon) eller de flydende markeder i Cai Rang, Nga Nam og Nga Bay, bliver Tet-stemningen livlig. Tet-markederne på landet og i vandvejene, såvel som blomstermarkederne i byen, udstråler alle forårsånd og håb om held og lykke i det nye år.
Du vil måske også synes om
Folk var overalt klædt i deres fineste tøj. Unge mænd og kvinder og familier strømmede begejstret til blomstermarkedet. Mange var der ikke for at købe blomster, men for at tage nogle billeder som et minde om at sige farvel til det gamle år og byde det nye velkommen.
Scenen var smuk og glædelig. Strålende smil omgav rækkerne af farverige blomster og potteplanter, og flagrende nye kjoler blafrede i forårsbrisen. Men skjult midt i travlheden var blomsterhandlernes gribende, melankolske stemmer.
Jeg fangede engang det forvirrede blik af en gammel landmand ved siden af sine potter med kumquattræer fyldt med frugt om eftermiddagen den 30. Tet (månatlig nytårsaften). Mange mennesker kom for at se og tage billeder, men få spurgte om at købe. Eller, hvis de købte, pruttede de om prisen og tilbød det "lige så billigt som at give det væk". Denne mentalitet med at "vente til den 30. Tet med at købe billigt" blandt nogle byboere påfører utilsigtet smertefulde sår i blomsteravlernes hjerter.
Synet af blommeblomster, der sælges til drastisk reducerede priser, de hastigt nedskrevne "udsalg før man tager hjem til Tet"-skilte på pap, eller endnu mere hjerteskærende, scenen med sælgere, der må smide usolgte blomsterpotter væk, er dystre nuancer i det ellers livlige forårslandskab.
Køberne er henrykte over de smukke billeder, de lægger op på Facebook og Zalo. Imens gemmer sælgerne, de handlende, der bruger deres liv på at navigere i markedet og flodhandlen, deres tårer dybt inde.
De var ikke kun kede af tabet af deres kapital, men også af, at deres hårde arbejde under sol og regn ikke blev værdsat som det fortjente. Landmarkedet under Tet, traditionelt et sted for udveksling og handel, men også et sted for at hilse på hinanden og værdsætte gammeldags venskaber – eksisterer det stadig?
Venter ivrigt på, at blomsterne skal springe ud.
Hvert år gambler de, der arbejder i prydplantebranchen til Tet (månarentår), i bund og grund med naturen. I år virker den satsning endnu mere udfordrende. Klimaforandringer er ikke længere et fjernt emne, der diskuteres i internationale fora; de har banket på dørene til hver en have og hvert et blomsterbed i dette land kendt som riskorn, frugtkorn, fiske- og rejefarm og prydplanternes og havernes land.
Årets vejr er lige så uforudsigeligt som en teenagepiges humør. Det ene øjeblik er det brændende varmt, det næste øser det ned. Koldt om morgenen, varmt om middagen, og så tordenvejr om eftermiddagen. Blomsteravlere i blomsterlandsbyen Sa Dec, vuggen for plantekimplanter i Cho Lach, eller blomsterlandsbyerne Ba Bo - Can Tho er konstant på nerverne.
Hvis blomsterne blomstrer for tidligt, er det bekymrende; hvis de forbliver i knop og nægter at åbne sig, er det hjerteskærende. For at have en potte med krysantemum fuld og rund, eller et livligt gult abrikosblomsttræ, der blomstrer perfekt på den 30. eller 1. dag af Tet (månenytår), skal blomsteravlere "spise med blomsterne, sove med blomsterne", holde øje med hver en brise, måle hver en dråbe dug og tilpasse sig temperaturen i usædvanlig og uden for sæsonen regn.
Jeg har en ven, der dyrker abrikosblomsttræer i Cai Mon. Da jeg mødte ham igen i Tet, var hans ansigt solbrændt af sol og vind, og hans øjne var indsunkne af bekymring. Han sagde: "Vi arbejder hele året og ser frem til bare et par dage med Tet. Men vejret tester os så meget. Saltvand truer med at trænge ind, ferskvand er knapt, og så er der usædvanlige regnskyl... At få træerne til at 'smile' rigtigt på Tet er en rigtig kamp."
Det tilbagevendende tema "vandmangel, flodtørst" i Mekongdelta-regionen i de seneste år har manifesteret sig i form af forkrøblede eller sent blomstrende blomsterpotter. Jord- og vandressourcer er fundamentet for denne region, men når disse fundamenter beskadiges af klimaforandringer og menneskelig påvirkning, bliver landmændenes skridt mere usikre.
De venter ikke kun ivrigt på, at blomsterne skal springe ud, men er også bekymrede over stigende inputomkostninger: gødning, pesticider, arbejdskraft... alt stiger, kun prisen på blomster forbliver ustabil og usikker.
Du vil måske også synes om
Bådene lastet med blomster forlader kajen med både bankgæld og landmandsfamiliens skrøbelige håb. Deres forår, deres koners og børns velstående månenytår afhænger alle af disse rejser frem og tilbage, overladt til markedets luner.
Floden flyder stadig, og foråret kommer stadig i henhold til den naturlige cyklus. Men for at floden kan bringe Tet-ånden (vietnamesisk nytår) til alle hjem, for at blomsteravlernes smil kan skinne lige så klart som de blomster, de dyrker, er forståelse og deling afgørende.
Lad ikke de både, der bragte foråret, sejle, kun for at vende tilbage tynget af tunge hjerter og efterlade fortvivlelsens suk på den stille nytårsaften.
TRAN HIEP THUY
Kilde: https://www.sggp.org.vn/song-cho-tet-ve-post838655.html
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)