Illustration: THIEN BAO
1. En dag gik et billede af et gadeskilt på et hjørne af parken, hvor Gia Long- og Quang Trung-gaderne mødes i den gamle bydel Trang Bang, pludselig viralt på de sociale medier.
Folk morede sig over, at to berømte historiske personer, der engang var svorne fjender, havde "mødt hinanden", et møde, der virkede hidtil uset andre steder i vores land. Jeg var henrykt og begejstret over, at min hjemby pludselig var blevet berømt, og jeg efterlod en kommentar til opslaget: "Se, hvor unik Trang Bang er?!"
Faktisk har disse to gader været navngivet sådan i tres eller halvfjerds år allerede. I 1960 flyttede min morbrors familie til Gia Long Street af bekvemmelighedsgrunde med hans arbejde, og min svogers hus på Quang Trung Street lå i nærheden, og de har været der i omtrent lige så lang tid.
Ingen følte, at der var noget galt. De to veje dannede to sider af det trekantede jordstykke, med National Highway 22 på den anden side. Senere blev jorden ryddet, og en rummelig park blev anlagt, og det ydmyge vejskilt stod tydeligt i et nyt hjørne. Overfor var den tidligere bygning for Trang Bang Town People's Committee, som også var den tidligere distriktshøvdings residens før befrielsen.
Da de humoristiske lokale i mit område pludselig blev spurgt om noget, der havde været almindeligt i årtier, svarede de tilfældigt: "Vi mødes bare til kaffe eller drinks for at have det lidt sjovt, hvorfor skændes og trætte os selv ud!" Når det er sagt, er folk i denne region slet ikke uvidende om historie.
Når vi taler om sejrherrerne og de besejrede, minder det om ofringerne til faldne soldater på landsbytorvet, når en familie holdt en mindehøjtidelighed. Selv da mad stadig var et vanskeligt emne, forsøgte familier, der holdt en mindehøjtidelighed, at sætte så mange tallerkener, skåle og bakker frem som muligt til ofringerne.
Offerbakken til den afdøde hovedperson prioriteres, efterfulgt af bakken til forfædrene, bakken til jordguden, og især er der altid en bakke til soldaterne placeret i gården. Under krigen blev min hjemby kaldt "ris og bønner"-regionen, og bakken til soldaterne var til dem, der var døde af kugler og bomber; der var ingen udvalgt.
Det var normalt for min bedstemor Tư at bruge næsten en time på at snakke, når hun gik til fru Hai Đês butik. Fru Hai var en heroisk vietnamesisk mor; dengang befrielsen var ligesom alle andre, kæmpede hun og åbnede en butik, der solgte ris, salt og fiskesauce til folkene deromkring.
Min bedstemor, fru Tư, havde en flok sønner, hvoraf tre var soldater fra Republikken Vietnam, der døde i kamp. Jeg kan ikke huske, hvad de to kvinder talte om i de utallige eftermiddage. Selv senere, da hendes helbred var ved at svigte, og hun ikke længere kunne rejse, spurgte fru Tư lejlighedsvis sin svigerdatter, hvordan fru Hai havde det. De var rene venner og mødre, der delte skæbnens strabadser og krigens pinsler.
I filmen "Red Rain" rejser to mødre med båd på Thach Han-floden for at frigive blomster i vandet som en hyldest. Den ene side frigiver gule blomster, den anden hvide blomster. Deres billede er så smukt takket være de smukke skuespillere, den smukke belysning og de smukke kameravinkler; forskellen mellem hvide og gule blomster betyder ikke noget for disse mødre, der har mistet deres børn.
Den skønhed, jeg engang så, var almindelig, men storslået, ligesom fru Hais butik på toppen af bakken, hvor fru Tu af og til kom forbi med sit bambusbord og -stole, og de to kvinder snakkede sagte sammen. Dette viser, at harmoniens og ikke-diskriminationsånden synes at være et iboende kendetegn ved folket i Trang Bang.
Illustration: THIEN BAO
Andre vil måske blive overraskede over at se krydset mellem Quang Trung og Gia Long, men folkene i min hjemby er glade og afslappede. Det er et minde, en fredfyldt sindstilstand og en taknemmelighed over for vores forfædre. For min familie er det et øjeblik med refleksion, en påmindelse om, hvor dyrebar fred og harmoni er…
Du vil måske også synes om
TTC Trang Bang Aqua Park – En ny underholdningsdestination i Tay NinhMidt i det stadig mere pulserende byliv tilbyder fremkomsten af TTC Trang Bang Aqua Park i boligområdet Thanh Thanh Cong en ny underholdnings- og rekreationsmulighed for indbyggerne i Tay Ninh. Med et areal på over 17.500 m² og mange moderne vandlege forventes vandparken at blive en attraktiv destination for familier og unge mennesker i sommer. 2. Da jeg var studerende, spurgte min engelsklærer mig engang, hvor jeg var fra. Et par uger senere, da vi mødtes igen, sagde hun, at hun lige var kommet tilbage fra Da Lat og var gået forbi mit hus! Så da jeg sagde, at jeg var fra Trang Bang, forvekslede hun det med Trang Bom. Jeg husker, at jeg bare grinede og sagde: "Du tager fejl, lærer! Jeg er fra Tay Ninh , hvordan kunne du være gået forbi der?"
Det var en munter historie, men den fik mig konstant til at tænke over de ting, der gør min hjemby mere mindeværdig. Min hjemby er altid speciel i mit hjerte; hver vej, hver bro, hvert træ rummer så mange historier at værdsætte. Og alligevel er Trang Bang blevet til Trang Bom – hvor smertefuldt! Jeg sagde til mig selv, at jeg er nødt til at finde en måde at løse dette på.
Og ja, når nogen senere spurgte mig, hvor jeg kom fra, smilede jeg og sagde: "Det er fra Trang Bang-rispapir," eller præsenterede mig selv som "Trang Bang-risnudelstrenge!" Denne metode var effektiv, fordi Trang Bang-risnudelstrenge eller soltørret rispapir senere blev velkendte og elskede af mange mennesker, hvilket gjorde det svært at forveksle dem med hinanden.
Enhver, der rejser fra Ho Chi Minh City til Tay Ninh for at besøge Ba Den-bjerget, Pavestolen eller grænseporten Moc Bai, vil have svært ved at modstå fristelsen, når de passerer gennem et område med et køkken, der både er raffineret og subtilt sødt, og som omfatter næsten alle yin-yang- og ernæringsfilosofierne fra det vietnamesiske køkken.
At tænke på min regions specialiteter, på kvindernes rolle i Trang Bang i processen med at "skabe" det soltørrede rispapir, fylder mig pludselig med stolthed. Jeg læste engang, at det var general Bui Thi Xuan, der opfandt rispapir for at løse problemet med militærforsyninger under Kong Quang Trungs lynhurtige militærkampagne.
I det nordlige og centrale Vietnam er rispapir hjemlandets sjæl, en del af den kulinariske kultur. I syd, i Trang Bang, koges rispapiret én gang med damp, én gang med sol, én gang med ild og derefter én gang med dug for at skabe det unikke dugtørrede rispapir. Vand, sol, ild og dug skaber en interessant forvandling, og hver gang jeg tænker på det, finder jeg mit hjemland så charmerende og rispapiret så robust.
Det minder om, at min hjemby hverken har et hav til saltproduktion eller vand til rejeopdræt, men det er Tay Ninh-rejesaltet, der giver så mange mennesker en så fyldig og velsmagende smag.
Lige ved krydset, hvor Quang Trung og Gia Long mødtes, begynder også vejen, der er opkaldt efter Dang Van Truoc. Han var en fremtrædende figur, der bidrog til grundlæggelsen og udviklingen af Trang-regionen fra oldtiden til i dag. Hans livshistorie er også fuld af interessante detaljer.
Selv i dag erstatter mange ældre i Trang Bang stadig ordet "truoc" med "trac", når de siger det, for at undgå at bruge det tabuerede ord, og når de omtaler ham i hverdagen, kalder de ham "Ông Cả" (Gammel Mand).
Dette afspejler den ærbødighed, folket har for deres ærede forfader. Han ledte folket i at undertrykke banditter og befalede dem også at grave en kanal, der forbandt Trang Bang-strømmen, for at åbne en vej og etablere et marked.
Det er det gamle Trang Bang-marked, som nogle forskere har betragtet som et "Hoi An" i den sydøstlige region, fordi begge har en lang handelshistorie, engang var travle handelscentre, tæt forbundet med vandveje, en model af både på havnen og besidder særprægede kulturelle, historiske og arkitektoniske værdier fra en svunden tid.
Men så simpelt var det ikke. Historien om Ông Cả, der gravede kanalen, førte til en strid med landsbyen Bình Tịnh, fordi sidstnævnte ønskede monopol på handel og transport. Den venstreorienterede vicedommer i kriminalafdelingen i Phiên An (Gia Định) dømte imod Ông Cả og beordrede ham til at blive pisket 80 gange.
Da det var gavnligt for befolkningen at grave kanalen, måtte landsbyens embedsmænd i Binh Tinh dog tillade befolkningen i landsbyen Phuoc Loc (som i dag er området omkring Trang Bang-distriktet) at bruge den. Trang Bang Phuong Chi (Trang Bang-krøniken) af forfatteren Vuong Cong Duc skrev: "På grund af en langvarig fejde med landsbyen Binh Tinh blev han i 1826, mens han hvilede i Cay Cao-området (nu An Tinh-distriktet), forgiftet af tre skurke. Efter at have besteget sin hest begyndte han at mærke virkningerne af giften, men det lykkedes ham at genvinde sine kræfter og døde på Trang Bang-markedet den 26. dag i den 3. månemåned."
Nu, ved siden af Ông Cảs grav nær Bùng Binh-floden (Đôn Thuận), står der en statue af en hest, der tilbedes, og hver dag slår nogen frisk græs for denne loyale hest. I Trảng Bàng er den største mindehøjtidelighed i regionen Ông Cả-mindehøjtideligheden.
Fra morgen til aften var kirkegården klart oplyst og livlig, atmosfæren både højtidelig og varm, da alle var fra Trang Bang. Lokale forretningsfolk værdsatte denne mindehøjtidelighed højt; de kom til graven for at give gaver, hvorefter arrangørerne uddelte kager og frugter, som alle kunne tage med hjem som en lille velsignelse fra Ông Cả (den afdøde).
I 1836, under kejser Tự Đứcs regeringstid, blev Ông Cả tildelt titlen som Gia Lộc-templets beskytterguddom af Huế- hoffet. I 1933 tildelte kejser Bảo Đại ham titlen igen, fordi det tidligere dekret var blevet stjålet og bragt til et andet tempel i Bình Dương til tilbedelse. Han blev derfor tildelt titlen to gange af det kejserlige hof. Efter 1975 blev vejen, der gik forbi hans tempel, opkaldt Đặng Văn Trước af regeringen.
Illustration: THIEN BAO
Du vil måske også synes om
3. Apropos at vise taknemmelighed over for vores forfædre, så dukkede emnet General Le Van Duyet for nylig, af en eller anden ukendt årsag, pludselig op igen på de sociale medier. Jeg spurgte min far og min tidligere lærer om deres mening om sagen.
Begge sagde henkastet: "Vi er efterkommere, hvor meget ved vi for at kommentere eller dømme? Men den, folket tilbeder og beundrer, har ret, mit barn. De, der har bidraget til at åbne nye steder, og dem, der har bidraget til at bevare dem, fortjener folkets taknemmelighed."
Jeg bliver mindet om den hjerteskærende historie om min familie under krigsårene på hjørnet af Gia Long og Quang Trung gader. I 1969 legede min storesøster, en 9-årig pige, stille og roligt på hjørnet af Quang Trung og Gia Long gader nær vores hus på Gia Long nummer 8, da en bombe ramte, og et granatsplinter satte sig fast i hendes nakke.
Der var ikke meget blod, men hun havde mistet al følelse i benene. Efter en lang periode med desperat behandling af hende fandt min onkel en livline og registrerede min søster til at tage til Tyskland under et humanitært program, som Tyskland tilbød vietnamesiske børn, der var berørt af krigen i 1970. Min søster rejste i en meget ung alder, alene, med lammede ben, men der var ingen bedre løsning.
Tyskland gav ikke min søster sine normale ben tilbage, men alt andet er fint. Min søster bruger nu kørestol og har en lykkelig familie med sine børn og børnebørn. Med et par års mellemrum, under Tet (vietnamesisk nytår), vender hun tilbage til Vietnam for at nyde Tet-stemningen i Trang Bang med rispapir, rejesalt og meget mere.
Første gang hun gik forbi det sted, hvor krigen havde taget hendes ben, sprang hendes hjerte et slag over. Men senere faldt det til ro; fortiden var for længst forbi. Krigen havde taget en del af hende, men hun havde stadig så meget tilbage. Hendes hjemland og familie var stadig her, og frem for alt forstod hun, at det at leve et anstændigt og lykkeligt liv indtil nu var et sandt privilegium.
Tilbage til emnet
TRUONG GIA HOA
Kilde: https://tuoitre.vn/tam-thuc-trang-bang-20260202172335021.htm
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)