At tænde kulturens flamme gennem traditionel rismadlavning.

S'tieng-folket er et etnisk mindretal, der har boet i lang tid i Truong Son - det centrale højland og de sydøstlige regioner i Vietnam, og som besidder en rig kulturarv med en unik identitet. Dong Nai-provinsen betragtes som et vigtigt boligområde for S'tieng-folket og fungerer som en "vugge" for bevarelsen af ​​deres dyrebare traditionelle værdier.

Kunsthåndværkeren Điểu Sroi og fru Thị Ố fremfører gongmusik og lærer børnene, hvordan man spiller den.

Midt i det moderne livs travlhed, i Hamlet 6, Tho Son kommune, Dong Nai-provinsen, er håndværkerfamilien Dieu Sroi blevet et smukt symbol på kærlighed til kulturarven. For dem er bevarelsen af ​​den nationale identitet ikke noget fjernt, men snarere at værdsætte hver eneste lyd fra musikinstrumentet, hver eneste tråd og hver eneste livsstil hos deres forfædre lige under deres eget tag, samtidig med at de sætter et eksempel på økonomisk udvikling og beriger deres hjemland.

"At holde flammen levende" for traditionelle musikinstrumenter.

Landsby 6 i Tho Son kommune ligger fredeligt til, hvor cirka 90% af befolkningen er S'tieng-folk. Midt i de frodige, grønne gummi- og cashewnøddeplantager genlyder hr. Dieu Srois hus altid af unikke lyde: de blide toner fra det græskarformede horn, de melodiske toner fra chapi-instrumentet og de resonante gonger, der spilles af hr. Sroi og hans kone sammen med deres børnebørn.

Hr. Sroi, en mand med ru, men dygtige hænder, værdsætter altid sin etniske gruppes værdifulde artefakter. Han er ikke kun en dygtig musiker, men han dedikerer sig også til at søge efter og indsamle traditionelle folkemusikinstrumenter. Han erhverver disse genstande, plejer dem omhyggeligt over mange år og viser dem pænt frem på væggene i sit hus. Endnu mere værdifuldt er det, at han personligt fremstiller de traditionelle instrumenter, han spiller med, såsom kalebasstrompeten og bambuslutten (chapi-lutten). For ham, hver gang han færdiggør et instrument, vækkes forfædrenes stemme til live igen. Takket være denne grundige forståelse blev han hædret med en sølvmedalje ved den nationale folkekunstkonkurrence for etniske grupper i 2024.

Kunsthåndværkeren Dieu Sroi delte: "Som S'tieng-person skal jeg bevare min traditionelle musik og mine musikinstrumenter. Det er instrumenter, jeg lærte af min bedstefar og bedsteforældre. Når jeg ser, at musikinstrumenter er nyttige til at bevare mit folks livsstil, skal jeg beholde dem. Hvis nogen er i stykker, reparerer eller laver jeg dem selv om. Sådan gengælder jeg dem, der kom før mig og efterlod denne dyrebare skat til fremtidige generationer. Hvis jeg ikke bevarer dem, vil lyden af ​​hornene og strengeinstrumenterne gå tabt, og S'tieng-folket vil miste deres rødder..."

Hr. Dieu Srois familie er et lysende eksempel på at bevare den lokale etniske kulturelle identitet. De er meget engagerede og har ydet mange praktiske bidrag til at genoprette og fremme traditionelle værdier. Som et resultat har kommunens folkekomité implementeret mange programmer og politikker for at støtte og udbrede hr. Dieu Srois families praksisser til andre husstande i området.

Fru ĐIỂU THỊ HẠNH, næstformand for Thọ Sơn kommunes folkeudvalg

Du vil måske også synes om

Gia Lai vækker den lokale kultur til live for at udvikle lokalsamfundsturisme.Udover at besidde de unikke naturlandskaber i det centrale højland bevarer Gia Lai også en rig kulturarv fra sine indfødte etniske grupper. Fremme af traditionelle kulturelle værdier gennem lokalsamfundsbaseret turisme åbner en ny retning, der bidrager til bevarelse af kulturarv og samtidig skaber bæredygtige levebrød for lokalbefolkningen.

Tråde af kærlighed og enhed under ét tag

Bag kunsthåndværker Điểu Srois succes ligger den stille forståelse og støtte fra hans kone, fru Thị Ố. Hun er meget kyndig inden for musikinstrumenter. Hun elsker lyden af ​​sin mands fløjte og rørfløjte lige så meget, som hun elsker sin egen ånde. Hun væver ikke kun brokade for at opfylde sin families tøjbehov eller syr udsøgte kostumer til hr. Sroi, men hun har også forvandlet dette traditionelle håndværk til en stabil indtægtskilde. De farverige brokadestoffer, der bærer varemærket fra denne kunsthåndværker fra Hamlet 6, Thọ Sơn Kommune, rejser vidt og bredt med kunder og bliver uundværlige genstande til vigtige lejligheder for S'tiêng-folket, såsom bryllupper og Tet (månenytår). Afhængigt af kompleksiteten af ​​de mønstre, som kunderne anmoder om, kan den tid, det tager at færdiggøre et brokadestof, variere, men i gennemsnit skal hun arbejde flittigt ved sin væv i en hel måned for at producere et kvalitetsprodukt.

Fru Thi O væver brokade for at imødekomme sin families tøjbehov og laver tøj til hr. Dieu Sroi, som han kan have på under forestillinger, hvilket forvandler dette traditionelle håndværk til en stabil indtægtskilde.

Fru Thi O betroede: "Jeg lærte at væve af mine forældre, da jeg var ung. Hvert mønster har sin egen betydning for S'tieng-folket. Jeg vil bevare dette håndværk, fordi det er vores tradition; hvis vi ikke bevarer det, vil det gradvist forsvinde. At se min mands passion for musik gør mig meget glad, så jeg væver og syr personligt de smukkeste outfits, som han kan have på til forestillinger. Derudover væver jeg også for at sælge til folk, der elsker brokade. Indtægterne fra vævningen hjælper vores familie med at have nogle ekstra penge. Min mand og jeg deler den samme tanke: Vi skal finde en måde at sikre, at musikken og farverne i vores etniske gruppe ikke forsvinder."

Udover at lave musikinstrumenter laver kunsthåndværkeren Điểu Sroi også armbrøster. I det gamle S'tiêng-folks erindring var armbrøsten et uundværligt redskab til selvbeskyttelse og til at finde mad til at brødføde familien. For at lave en god armbrøst, fra dens rebound til dens fjederkraft, skal hr. Sroi lede efter robust træ og omhyggeligt udskære bue og pil i en uge, nogle gange endda en måned. Hans udholdenhed i at lave armbrøster er ikke for jagt, men for at bevare en del af historien, så fremtidige generationer kan forstå deres forfædres vanskelige, men ukuelige liv.

Hr. Dieu Sroi laver armbrøster; det er processen med at skære pilespidser ud af bambus.

Hr. Sroi stoppede ikke der, men demonstrerede også sin forretningssans. Han og hans kone forbedrede flittigt jorden og investerede i plantning af værdifulde afgrøder som durian og kaffe. Takket være deres hårde arbejde med at lære nye teknikker gav deres frugtplantager konsekvent en stabil produktivitet og blev et forbillede i landsbyen.

Det pulserende kulturliv i kunsthåndværkerfamilien Điểu Sroi er blevet en inspirationskilde, der spreder sig i hele landdistrikterne i Thọ Sơn kommune. Historien om dette kunsthåndværkerpar viser, at kulturbevarelse begynder med små, men vedholdende handlinger i hver familie. Deres bidrag er blevet anerkendt af lokalregeringen og betragtes som et centralt element i at fremme bevægelsen for at opbygge kulturliv på græsrodsniveau.

Du vil måske også synes om

Hr. Ksor Phuoc: Integrering af landsbyer i politikker, konfrontation af sandheden om etniske minoritetsregioner.I hr. Ksor Phuocs erindring fremstod det centrale højland i sine tidlige dage ikke som et romantisk land, men snarere som et land med meget reelle vanskeligheder: vejene havde endnu ikke nået landsbyerne, elektriciteten oplyste ikke husene, rent vand var ikke tilgængeligt, skoler var sparsomme, og sundhedscentre var næsten ikke-eksisterende.

Hver dag blander den rytmiske lyd af hr. Srois kalebasstrompet sig med fru Thi O's vævende rytme i deres lille hus i Tho Sons landlige område. I dette fredelige rum er kulturen ikke langt væk, men altid til stede, levende og frisk i hjerterne, der værdsætter gamle værdier. Folk som hr. Deu Sroi og fru Thi O skriver stille og roligt nye kapitler for S'tieng-identiteten, så flammen fra deres forfædres kultur for evigt vil brænde klart indefra deres ydmyge hjem.

Thu Ha

Kilde: https://baodongnai.com.vn/dong-nai-cuoi-tuan/202604/thap-sang-ngon-lua-van-hoa-tu-nep-nha-98b2ca2/