
Arbejdere hos Dien Quang High-Tech Co., Ltd. i højteknologizonen i Ho Chi Minh City - Foto: QUANG DINH
Men i en verden i hastig forandring er det afgørende spørgsmål ikke længere blot, hvor hårdt vi arbejder, men om landets driftsmodel er i stand til at muliggøre frigørelse og effektiv udnyttelse af sociale ressourcer.
Det er også historien om institutioner.
Når man diskuterer institutioner, tænker mange straks på debatter om politiske modeller eller ideologier. Men set fra et nationalt udviklingsperspektiv bør institutioner først forstås mere praktisk: de er den måde, hvorpå et samfund organiserer magt, love og driftsmekanismer for at tjene udviklingen.
I den forstand ligger kernen i en institution ikke i dens navn, men i dens evne til at organisere samfundet og dens evne til at allokere ressourcer effektivt til nationen.
Hvis vi sammenligner økonomien med en stor mark, så er institutioner som et kunstvandingssystem. Der kan være masser af vand, men hvis kanalerne tilstoppes, omdirigeres i den forkerte retning eller går tabt undervejs, vil marken stadig lide under tørke.
Det samme gælder for nationale ressourcer. Et land kan have et stort potentiale, kapital og talent, men hvis systemet ikke fungerer korrekt, vil disse ressourcer ikke flyde derhen, hvor de skaber den højeste værdi.
I sidste ende er mange nationers udviklingshistorie historien om deres evne til at kanalisere sociale ressourcer.
Ressourcer her er ikke blot kapital eller naturressourcer, men også intelligens, talent, tid, social tillid, investeringsmuligheder og menneskelig kreativ energi.
En nation kan have intelligente, hårdtarbejdende og ambitiøse mennesker. Men hvis talentfulde individer mangler muligheder for at trives, virksomheder har svært ved at få adgang til ressourcer, innovation modvirkes, eller kapital ikke flyder til områder, der genererer den højeste værdi, så vil samfundets udviklingsmomentum blive kvalt.
Omvendt, når systemet fungerer effektivt og opbygger tillid, vil samfundet naturligt mobilisere enorme ressourcer. Mennesker vil naturligt bringe deres evner, kapital, kreativitet og ambitioner derhen, hvor den højeste værdi skabes.
I denne proces spiller den private sektor en særlig vigtig rolle, fordi den ofte er den mest fleksible, mest følsomme over for markedssignaler og i stand til hurtigst at tilpasse ressourcerne til de faktiske behov.
Denne dynamik hjælper økonomien med bedre at tilpasse sig ændringer i teknologi, markeder og sociale behov.
Derfor er en effektiv institution ikke en, der søger at erstatte markedet, men snarere en, der skaber betingelser for, at den private sektor, innovation og sund konkurrence kan blive afgørende drivkræfter for vækst og innovation.
Med andre ord er en konstruktiv regering ikke en maskine, der erstatter markedet, men snarere et system, der er i stand til at udforme rimelige "spilleregler", så ressourcer kan flyttes effektivt inden for samfundet.
Staten spiller en afgørende rolle i at sikre stabilitet, social retfærdighed, sikkerhed, retsstatsprincippet og fremme tilliden til systemets funktion.
Hvis en institution er effektivt designet, bliver selve systemet en meget stærk drivkraft for hurtig og bæredygtig vækst. Dette er også det fundament, der har hjulpet mange østasiatiske lande med at opretholde tocifrede vækstrater i længere perioder.
Under et nyligt arbejdsmøde med Centralkomitéens Politik- og Strategiudvalg og relaterede agenturer for at vurdere landets udviklingsressourcer, udviste generalsekretær og præsident To Lam en klar vilje til at søge og etablere en ny vækstmodel for at opnå tocifret økonomisk vækst i den kommende periode.
Det handler ikke kun om at øge BNP, men i bund og grund om at omorganisere de nationale ressourcer, så landet kan gå ind i en ny udviklingsfase med højere produktivitet, større effektivitet og større bæredygtighed.
Med en så stærk politisk beslutsomhed udvist af ledelsen, vil det vigtigste være at finde måder at udnytte og allokere ressourcer rationelt til udvikling i overensstemmelse med Vietnams faktiske forhold og globale tendenser.
Det er ikke svært at vide, hvad der er rigtigt at gøre. Hvorvidt man har beslutsomheden til at gøre det, der skal gøres, er det, der virkelig adskiller nationer med hensyn til deres status.
Og mulighedernes vindue vil ikke stå åbent og vente på os for evigt.
Kilde: https://tuoitre.vn/to-chuc-nguon-luc-cho-phat-trien-20260527082408549.htm








Kommentar (0)