Udvidelsen af FIFA World Cup 2026 til 48 hold skaber helt klart flere muligheder for mange fodboldnationer, der har været udelukket i årtier. Denne mulighed betyder dog ikke en "åben dør" for alle.
Realiteten fra kvalifikationsrunderne viser, at størstedelen af VM-pladserne stadig går til hold i top 70 på FIFA-ranglisten. Dette er især bekymrende for vietnamesisk fodbold. Historisk set har den højeste placering, som det vietnamesiske fodboldlandshold har opnået, kun været nummer 94 i verden under træner Park Hang-seo. Derfor er forskellen til de hold, der regelmæssigt deltager i VM, fortsat ret stor.
Ikke desto mindre er den måde, disse "nykommere" dukker op på ved VM i 2026, en værdifuld retning for vietnamesisk fodbold at overveje. Kap Verde, Jordan og Curaçao har alle haft lavere FIFA-ranglister end Vietnam på forskellige tidspunkter. Men forskellen ligger i deres konstante og stabile stigning i ranglisterne uden pludselige fald. For eksempel var jordansk fodbold, da de blev elimineret af Vietnam i ottendedelsfinalen i Asian Cup i 2019, rangeret som nummer 97. Men nu er Jordan steget til en 63. plads i verden, mens Vietnam konsekvent er faldet ud af top 100 siden 2019.
Med en perfekt rekord på 6 sejre i Asian Cup-kvalifikationen i 2027, en hidtil uset præstation i historien, er det vietnamesiske landshold vendt tilbage til top 100 på FIFA-ranglisten (rangeret som nummer 99) efter næsten to års fravær. Dette er resultatet af en imponerende periode under træner Kim Sang-sik med 13 sejre i træk i alle turneringer, hvilket bekræfter stabiliteten og dybden i det nuværende holds trup.
At vende tilbage til FIFA top 100 er et positivt tegn, men det kræver mere tid at verificere dens bæredygtighed. Historien har vist en barsk virkelighed: Vietnamesisk fodbolds højeste perioder varer normalt kun omkring 3-4 år. Fra tidspunktet for deres første sydøstasiatiske mesterskab (i 2008) til perioden 2018-2022 under træner Park Hang-seo blev toppene hurtigt efterfulgt af tilbagegange, hvilket krævede omstrukturering og en lang ventetid på en ny cyklus. Dette er ikke et problem med én generation af spillere eller én træner, men en konsekvens af et fodboldøkosystem, der endnu ikke er tilstrækkeligt bæredygtigt. Når fundamentet ikke er stærkt nok, er alle succeser cykliske snarere end stabile.
Derfor skal de nuværende positive tegn også ses med et klart sind. At vinde mange kampe, forbedre ranglisterne eller opbygge relativ stabilitet kan nemt skabe en følelse af "godt nok". Men i virkeligheden er forskellen mellem Vietnam og gruppen af asiatiske hold, der regelmæssigt deltager i VM, stadig betydelig. Den største udfordring er ikke at fortsætte med at dominere Sydøstasien, men at træde ud af den velkendte "komfortzone". Når regionale rivaler ikke længere lægger nok pres på, er risikoen for selvtilfredshed og stagnation fuldt ud mulig.
Derfor bør målet for vietnamesisk fodbold ikke stoppe ved FIFA top 100. Mere specifikke milepæle – såsom top 90, top 80 eller endnu længere fremme, top 70 – afspejler virkelig holdets konkurrenceevne på kontinentalt niveau. Disse er ikke blot tal, men et direkte mål for evnen til at komme tættere på VM.
For at opnå det er der behov for en systemisk tilgang. Det handler ikke kun om taktik eller personale på landsholdet, men en holistisk løsning, der omfatter kvaliteten af V.League 1, ungdomsudvikling og mekanismer til at sende spillere til internationale konkurrencer. Vigtigst af alt kræver det et skift i tankegang: at acceptere større udfordringer, herunder håndterbare fiaskoer, for at opbygge ægte evner.
VM med 48 hold åbner op for flere muligheder, men det forkorter ikke vejen. Hvis vi kun holder os til at opnå "gode nok" resultater i regionen, vil vietnamesisk fodbold have svært ved at lukke hullet til resten af Asien. For at gå videre er det ikke nødvendigt at håbe på en åbning, men snarere at hæve vores eget niveau for at være stærke nok til at træde gennem den dør.
Kilde: https://www.sggp.org.vn/top-100-fifa-va-khat-vong-world-cup-post846237.html






