
"Make in Vietnam"-strategien blev lanceret i 2019 med det formål at tilskynde vietnamesiske digitale teknologivirksomheder til at skifte fra outsourcing og samling til at designe, skabe og fremstille højteknologiske produkter lige her i Vietnam. Efter seks år har Vietnams digitale teknologiindustri gjort bemærkelsesværdige fremskridt.
Ifølge estimater vil den samlede omsætning i den digitale teknologiindustri nå op på cirka 198 milliarder amerikanske dollars i 2025, en stigning på 26 % i forhold til 2024 og en stigning på 16 % i forhold til årsplanen. Den bidrager med cirka 1.075.120 milliarder VND til BNP, en stigning på 10 % i forhold til 2024, og overskuddet forventes at overstige 371.000 milliarder VND.
I denne periode gennemgik landet mange store, revolutionerende og hidtil usete forandringer: omorganisering og justering af udviklingsrummet gennem fusion af provinser og byer; reformering af den lokale styringsmodel fra tre niveauer til to; innovation af statslige forvaltningsmetoder baseret på digital teknologi; og strømlining af apparatet for at forbedre effektiviteten og produktiviteten gennem fusion af ministerier, sektorer og agenturer. Generaldirektøren for Vietnam Television (VTV), journalisten Nguyen Thanh Lam, påpegede, at "Make in Vietnam" i den nuværende kontekst bør forstås som et fundamentalt skift fra en forarbejdnings- og samlingsmodel til at mestre design, teknologi, værdikæder og markeder. Dette er også en konkret måde at realisere ånden i at udnytte indenlandske ressourcer, styrke strategisk autonomi og placere det vietnamesiske folk og intellekt i centrum for udviklingen, som gentagne gange er blevet understreget af parti- og statslederne i den seneste tid.
På samfundsniveau spiller medierne en banebrydende rolle. Takket være pressens støtte er mange borgere og virksomheder gradvist kommet til en forståelse af, at "Make in Vietnam" ikke kun handler om indenlandsk produktion, men en historie om skiftende udviklingsmodeller, der er knyttet til økonomisk selvforsyning, udviklingssikkerhed og langsigtet konkurrenceevne. Endnu vigtigere er det, at denne ånd fremmer innovation, inspirerer iværksætteri, opbygger nationale brands og skifter fra en "følg mængden"-tankegang til en "skabelse af værdi" med en distinkt vietnamesisk identitet.
Fra et medieperspektiv påpegede journalisten Thanh Lam dog også de risici, der skal håndteres direkte og ærligt, så "Make in Vietnam"-initiativet ikke misforstås eller forvrænges. For det første kan "Make in Vietnam" ikke sidestilles med at lukke af eller gøre alting uafhængigt. Essensen af denne tankegang er ikke fremmedhad eller adskillelse fra den globale værdikæde, men snarere at mestre kerneprocesser, samtidig med at man samarbejder internationalt på passende områder for at deltage i den globale kæde i en højere rolle.
Den anden risiko er at gøre "Make in Vietnam" til et tomt slogan. Hvis medierne kun fokuserer på at mærke og rose udseendet, mens produktet ikke helt mestrer teknologien, dets kvalitet er inkonsekvent, og brugeroplevelsen er dårlig, vil konsekvenserne ikke kun være produktets fiasko, men også en erosion af social tillid. Her kan medierne ikke blot være en promotor; de skal fungere som en "portvogter", der afspejler sandheden og evaluerer ud fra objektive standarder.

Et andet grundlæggende problem er holdningen til fiasko. "Make in Vietnam"-initiativet vil uundgåeligt føre til mislykkede produkter, banebrydende virksomheder, der snubler eller endda mislykkes. Hvis medierne kun forherliger succeser, undgår fiaskoer eller skaber negativt offentligt pres med hvert tilbageslag, vil innovationsøkosystemet have svært ved at vokse. I dette tilfælde skal medierne bidrage til at skabe et socialt rum, der accepterer risiko, lærer af fiaskoer og fremmer en ånd af mod.
Inden perioden 2026-2030 stiller det internationale landskab med dets "nye spilleregler" inden for teknologi, data, energi og handel, sammen med de globale forsyningskæders volatilitet, Vietnam over for betydelige udfordringer. Efterhånden som traditionelle fordele som lave omkostninger og skatteincitamenter gradvist aftager, skal "Make in Vietnam"-initiativet fokusere på områder, der skaber nye konkurrencefordele, høj merværdi og bæredygtighed på hjemmemarkedet. I denne sammenhæng bør medierne ikke blot afspejle, men også bidrage til at forme den offentlige mening og hjælpe samfundet med at identificere prioriterede områder og strategiske valg.
Et centralt punkt fremhævet af journalisten Thanh Lam er sondringen mellem "In Vietnam" og "Af vietnamesere". "Made in Vietnam" handler ikke kun om produktionsstedet; kernen ligger i det kreative subjekt – det vietnamesiske folk. I virkeligheden er der produkter "Made in Vietnam", hvor kerneværdien ikke tilhører vietnameserne. Omvendt er mange produkter "Made in Anywhere", men "Af vietnamesere", hvor vietnamesernes intellekt, kapital og ledelsesevner spiller en afgørende rolle. Virksomheder som Viettel, FPT og mange andre vietnamesiske teknologivirksomheder, der ekspanderer internationalt, er levende eksempler på Vietnams "bløde grænse"-ekspansion i den digitale tidsalder.
For pressen og medierne stopper ansvaret ikke ved blot at rapportere nyheder. Ifølge strategien for udvikling af kulturindustrien er pressen og fjernsynet både et informationsmiddel og en kulturindustri. Dette kræver, at medierne selv legemliggør ånden i "Make in Vietnam": de mestrer platformen, kombinerer teknologi med indhold og vigtigst af alt, positionerer vietnamesiske værdier i det digitale rum. Indsatser som den nationale digitale tv-platform VTVgo demonstrerer en seriøs "Make in Vietnam"-tilgang i mediesektoren.
Indholdsmæssigt skal medierne gå fra propaganda til at fortælle en værdifuld historie; præcisere, hvem der designede produktet, og hvilke problemer det løser for vietnameserne; evaluere vietnamesiske produkter ud fra internationale standarder, uden smiger, men også uden fordomme; og, vigtigst af alt, forbinde "Make in Vietnam" med folks dagligdag.
"Make in Vietnam" er en national udviklingsstrategi, ikke en kortsigtet mediekampagne. Dens succes måles i social tillid og antallet af vietnamesiske produkter og tjenester, som vietnameserne har tillid til og bruger, hvilket gør det muligt for dem at komme ind på det globale marked. Medierne vil i sin ydmyge, men beslutsomme rolle fortsat støtte, opretholde standarder og ærligt fortælle historien om Vietnams bestræbelser på at innovere, skabe og gradvist føre an.
Kilde: https://daidoanket.vn/truyen-thong-luc-day-cho-make-in-viet-nam.html








Kommentar (0)