Derfor er juridisk uddannelse i skolerne både et væsentligt krav og en langsigtet strategisk opgave. Denne opgave er endnu vigtigere i forbindelse med den hurtige teknologiske udvikling, hvor cyberspace er blevet et andet "levende miljø" for unge. Spørgsmål som cybersikkerhed, beskyttelse af personoplysninger og onlineadfærd på sociale medier skaber et presserende behov for at forbedre unges juridiske viden. Uden tilstrækkelig forberedelse er de let sårbare over for at blive ofre eller utilsigtet overtræde loven.
Med en fuld og dyb forståelse af den juridiske uddannelses position og rolle i skolerne har uddannelsessektoren gennem årene fokuseret på at styre og implementere dette arbejde; og derved skabt positive ændringer i både bevidsthed og handlinger blandt elever, lærere og studerende.
Undervisningsministeriet udarbejder en årlig plan for formidling og uddannelse af offentligheden om juridiske spørgsmål i uddannelsessektoren; dette omfatter udarbejdelse og trykning af materialer; og levering af uddannelse og faglig udvikling inden for juridisk viden og færdigheder for dem, der er involveret i juridisk formidling og uddannelse, samt for undervisningspersonale.
I lokalområder er aktiviteter til formidling og uddannelse om jura blevet veletablerede. Indholdet, metoderne og formerne for juridisk uddannelse er blevet innovative og er blevet rigere, mere mangfoldige og mere effektive.
Udover at integrere juridisk uddannelse i akademiske fag arrangerer mange skoler simulerede retssager, fora, seminarer og juraklubber. På videregående uddannelsesinstitutioner er Student Civic Education Week blevet en vigtig kanal til at formidle nye regler og vejlede de studerendes adfærd. Lærere og oplægsholdere modtager træning; vurderings- og evalueringsaktiviteter bevæger sig gradvist i retning af at udvikle kompetencer.
Udover resultaterne er det nødvendigt åbent at anerkende de begrænsninger og mangler, der stadig eksisterer. Nogle steder er implementeringen af juridisk formidling og uddannelse ikke rigtig gået i dybden; der er stadig tilfælde af formalisme, der fokuserer på at lancere kampagner og slogans, som mangler bæredygtighed.
Undervisningsmetoderne er langsomme til at innovere; der mangler erfaringsbaserede aktiviteter, casestudier, debatter og praktiske simuleringer... Dette gør juridiske lektioner ikke virkelig engagerende og formår ikke at stimulere de studerendes lyst til at lære selvstændigt og deres proaktive bevidsthed om at overholde loven.
Innovation af indhold, metoder og tilgange til formidling og uddannelse af loven er fortsat et afgørende spørgsmål. Dette omfatter behovet for hurtig opdatering af nye regler, især på områder, der er direkte relateret til studerende, såsom trafiksikkerhed, cybersikkerhed, forebyggelse af vold og misbrug samt borgernes rettigheder og ansvar i det digitale miljø.
Undervisningsmetoderne skal være elevcentrerede, mangfoldige og berigende, og skabe praktiske erfaringer for at øge effektiviteten. Investering i personalet er afgørende gennem regelmæssig træning i faglig ekspertise, pædagogiske færdigheder og teknologibrugsfærdigheder. De, der er involveret i formidling og uddannelse i jura, skal ikke blot være dygtige inden for deres felt, men også forstå praktiske situationer og være i stand til at inspirere, ikke blot formidle information.
Især skal koordineringsmekanismen mellem skoler, familier og samfundet inden for juridisk uddannelse fremhæves. Uden støtte, vejledning og supervision fra familier og aktiv inddragelse af organisationer, foreninger og lokale myndigheder vil skolernes indsats næppe opnå de ønskede resultater. Juridisk uddannelse kan ikke være uddannelsessektorens eneansvar; det kræver en fælles indsats fra hele samfundet.
Kilde: https://giaoducthoidai.vn/xay-nen-thuong-ton-phap-luat-post768458.html








Kommentar (0)