Højt kolesteroltal er en af de førende risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, især hjerteanfald og slagtilfælde. Ti millioner af voksne lever med ukontrolleret dyslipidæmi.
- 1. Nye punkter, som folk skal være opmærksomme på i forbindelse med kolesterolhåndtering.
- 1.1 Kolesterolscreening bør begynde tidligt, selv i ungdomsårene.
- 1.2 Anvendelse af nye værktøjer til vurdering af langsigtet kardiovaskulær risiko
- 1,3 LDL-målene sættes lavere, afhængigt af risikoniveauet.
- 1.4 Det anbefales, at Lp(a)-testning udføres mindst én gang i livet.
- 1.5 Brug af kosttilskud til at sænke kolesterol anbefales ikke.
- 2. Hvad kan folk gøre for effektivt at kontrollere deres kolesteroltal?
Den amerikanske hjerteforening (American Heart Association) har sammen med 10 andre førende medicinske grupper for nylig udsendt nye retningslinjer for kolesterolhåndtering med flere bemærkelsesværdige ændringer. Disse anbefalinger fokuserer ikke kun på behandling, men understreger også rollen af tidlig opdagelse, langsigtet risikovurdering og individualiserede behandlingsmål.
1. Nye punkter, som folk skal være opmærksomme på i forbindelse med kolesterolhåndtering.
Her er fem vigtige punkter, som folk bør huske på:
1.1 Kolesterolscreening bør begynde tidligt, selv i ungdomsårene.
En bemærkelsesværdig ændring er anbefalingen om tidligere kolesterolmåling. Derfor bør børn få deres første blodlipidmåling omkring 10-årsalderen. Hovedformålet med tidlig screening er at opdage familiær hyperkolesterolæmi – en genetisk tilstand, der forårsager høje niveauer af LDL-kolesterol ("dårligt" kolesterol) fra fødslen. Denne tilstand kan øge risikoen for tidlig hjerte-kar-sygdom, hvis den ikke opdages og behandles hurtigt.
Efter ungdomsårene bør testningen gentages omkring 19-årsalderen og vedligeholdes hvert 5. år hos voksne. Personer med højt LDL-niveau (≥160 mg/dl) eller en familiehistorie med tidlig hjerte-kar-sygdom bør overvåges nøje, og tidlig behandling bør overvejes.
Hovedbudskabet er: Tidlig kontrol af kolesterolniveauet og langsigtet vedligeholdelse vil bidrage til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme senere i livet.

Tidlig kontrol af kolesterolniveauet og langsigtet vedligeholdelse af det hjælper med at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
1.2 Anvendelse af nye værktøjer til vurdering af langsigtet kardiovaskulær risiko
De nye retningslinjer introducerer et opdateret værktøj til vurdering af kardiovaskulær risiko, der hjælper med at estimere sandsynligheden for at udvikle sygdommen over både 10 og 30 år. Dette værktøj beregner risikoen for aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom baseret på flere faktorer såsom alder, køn, blodtryk, kolesterol, rygestatus og underliggende sygdomme. En vigtig ny funktion er den langsigtede (30-årige) risikovurdering, som hjælper med at identificere unge mennesker med høj kumulativ risiko, som muligvis ikke viser tydelige symptomer på kort sigt.
Ifølge anbefalingerne kan patienter, hvis risikoen for hjerte-kar-sygdomme er 5 % eller højere over 10 år, overvejes til behandling med lipidsænkende lægemidler såsom statiner. Brug af risikovurderingsværktøjer hjælper ikke kun læger med at træffe mere præcise behandlingsbeslutninger, men hjælper også patienter med at forstå deres risici, så de kan foretage rettidige livsstilsændringer.
1,3 LDL-målene sættes lavere, afhængigt af risikoniveauet.
LDL-kolesterol er det primære mål i behandlingen af dyslipidæmi. De nye retningslinjer lægger vægt på at sænke LDL til lavere niveauer end tidligere, afhængigt af individets kardiovaskulære risiko.
- For personer med moderat risiko: LDL bør være under 100 mg/dL
- For personer med høj risiko (≥10% på 10 år): LDL bør være under 70 mg/dl
- For personer med præeksisterende hjerte-kar-sygdomme: LDL bør være under 55 mg/dl.
Nyere forskning tyder på, at betydelige og vedvarende reduktioner i LDL kan bremse udviklingen af eller endda stabilisere aterosklerotiske plakker i arterierne. Det betyder, at mange patienter vil kræve mere aggressiv behandling, ikke kun gennem livsstilsændringer, men også gennem medicinering, når det er nødvendigt.
1.4 Det anbefales, at Lp(a)-testning udføres mindst én gang i livet.
En anden ny anbefaling er at teste for lipoprotein(a) – Lp(a) – hos alle voksne mindst én gang. Lp(a) er en type lipoprotein, der ligner LDL, men med en tilsat speciel proteinkomponent, der øger sandsynligheden for plakdannelse. Lp(a)-niveauer bestemmes i høj grad af genetik og ændrer sig kun lidt over tid.
Omkring 20 % af befolkningen har høje Lp(a)-niveauer, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde betydeligt. I øjeblikket findes der ingen specifik behandling til at sænke Lp(a) i almindelig praksis. Kendskab til dette indeks hjælper dog læger med at identificere grupper med højere risiko og derved justere behandlingsstrategier, især mere aggressiv LDL-kontrol.
1.5 Brug af kosttilskud til at sænke kolesterol anbefales ikke.
De nye retningslinjer kommer også med en klar advarsel: Kosttilskud bør ikke anvendes til at sænke kolesterol. Nylige undersøgelser har vist, at mange populære produkter såsom fiskeolie, hvidløg, gurkemeje, kanel, plantesteroler eller rød gæret ris ikke er signifikant effektive til at sænke LDL sammenlignet med placebo.
Samtidig har statiner vist sig at reducere LDL med cirka 30-50% og mindske risikoen for kardiovaskulære hændelser. Desuden er kosttilskud ofte ikke underlagt de samme strenge kvalitetskontroller, indhold af aktive ingredienser og sikkerhedsstandarder som receptpligtig medicin.
Patienter bør derfor ikke erstatte ordineret medicin med kosttilskud på egen hånd. Brug af ethvert produkt kræver konsultation med en læge.

Det anbefales ikke at bruge kosttilskud til at sænke kolesterol.
2. Hvad kan folk gøre for effektivt at kontrollere deres kolesteroltal?
Ud over professionelle opdateringer fortsætter den nye vejledning med at understrege livsstilens rolle i kolesterolkontrollen:
- Hold en kost med lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af grønne grøntsager og fibre.
- Øg din fysiske aktivitet til mindst 150 minutter om ugen.
- Hold en sund vægt. Ryg ikke.
- Følg behandlingsregimet, hvis det er ordineret af din læge...
At kombinere livsstilsændringer med medicinsk behandling, når det er nødvendigt, er nøglen til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Nye retningslinjer for kolesterolhåndtering viser en tendens mod en mere proaktiv og tidligere tilgang til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme. Screening fra barndommen, langsigtet risikovurdering, sænkning af LDL-mål og reduktion af afhængighed af kosttilskud er vigtige ændringer. For den brede offentlighed vil regelmæssige helbredstjek, forståelse af individuelle risikofaktorer og overholdelse af lægens anvisninger bidrage til at kontrollere kolesterol effektivt og dermed reducere risikoen for farlige komplikationer i fremtiden.
Se venligst videoen for mere information:
Kilde: https://suckhoedoisong.vn/5-cap-nhat-moi-ve-quan-ly-cholesterol-khong-can-dung-thuoc-169260319131043209.htm








Kommentar (0)