Der er bølger af følelser, da vi siger farvel.

Digtet "This Place, I Will Always Remember You and Me" indkapsler ikke kun kærligheden til et sted og forfatterens livslange arbejde, men taler også på vegne af mange generationers hjerter i lyset af forandring.

Dette sted vil altid huske dig og mig.
(Dedikeret til tidligere medarbejdere på Hai Duong Newspaper )
Farvel, vi er hver for sig i morgen.
Fodspor, der er gået denne vej, vender aldrig tilbage.
Blomsterne blomstrer stadig langs vejkanten og vækker så mange minder.
Aftenbrisen blæste ubarmhjertigt.

Farvel, vi er hver for sig i morgen.
Rækkerne af krebsmyrtetræer maler stadig himlen lilla.
Det gamle banyantræ, hvis rødder hænger ned i forventning.
Føniksblomstens kronblade falder blidt i vinden.

Farvel, vi er hver for sig i morgen.
Det dejlige rum føltes ikke længere varmt af menneskelig tilstedeværelse.
Den larmende latter og snakken er blevet fortid.
Trappen er trist, tom uden dine og mine fodtrin.

Farvel, vi er hver for sig i morgen.
Åh, hele min ungdom!
Pak det venligst ind som en "medgift" fra fortiden.
Sender hilsner til i morgen, venter i horisonten.

Lad os sige farvel, det betyder ikke nødvendigvis, at vi går hver til sit.
Hvorfor er der så mange endeløse bølger i mit hjerte?
Hver løvrig baldakin og gren råber af længsel.
Dette sted for evigt
Savner dig…
Hej venner!

HA CU
Hai Duong City, maj 2025

Digtet "Dette sted vil jeg altid huske dig og mig" af journalisten og digteren Ha Cu, medlem af Vietnams journalistforening , medlem af Vietnams forfatterforening og tidligere chefredaktør for avisen Hai Duong, blev født i en særlig kontekst. Fra begyndelsen af ​​maj 2025 fusionerede avisen Hai Duong og Hai Duong radio- og tv-station for at danne avisen Hai Duong og radio- og tv-stationen Hai Duong.

Efter at have dedikeret over tre årtier til journalistik og forfulgt forskellige karrierer, kunne han ikke lade være med at føle en følelse af melankoli, anger og nostalgi, som han udtrykte i poesi som et hjerteligt farvel.

Digtet består af 5 strofer, hver med 4 linjer, hvor hver linje indeholder 8 ord, med varierende rytmer. Gennem hele digtet gentages én linje mange gange : "Farvel, i morgen vil vi være langt fra hinanden", hvilket bevæger læseren med sin karakteristiske retoriske stil, bidrager til digtets melodi og skaber en særlig livlig og fængslende effekt i teksten.

Ved nærmere læsning er digtet fyldt med følelser. Den dominerende tone er som bølger, der rører hjertet. Det begynder med et budskab, der er vemodigt, angstfyldt og gribende:

Farvel, vi er hver for sig i morgen.
Fodspor, der er gået denne vej, vender aldrig tilbage.
Blomsterne blomstrer stadig langs vejkanten og vækker så mange minder.
Aftenbrisen blæste ubarmhjertigt.

Linjen gentages fire gange i begyndelsen af ​​hver strofe. Denne cykliske, bølgelignende gentagelse skaber en harmonisk rytme i digtet og forstærker dets æstetiske værdi. Hver gentagelse åbner nye rum, nye billeder og nye tanker, men alle er fyldt med længsel og fortrydelse over smukke minder, der er forbi og aldrig vil vende tilbage.

Digtets lyriske kvalitet skabes primært af et system af ord, der inkluderer udråb og ord, der udtrykker følelser med varierende nuancer og intensitet: "Farvel, jeg savner jer så meget, mine venner..." Derefter udtrykker ord som "Længsel, savn, tristhed, nostalgi..." forfatterens følelser af længsel og nostalgi. Men mest imponerende er digtets kunstneriske rum – et rum fyldt med nostalgi med frodig, frisk natur, med blomster og planter, med aftenbrisen og med gadernes livlige farver om sommeren.

Du vil måske også synes om

177 bidrag nåede finalerunden af ​​den 20. National Journalism Awards.Om morgenen den 1. juni afholdt National Press Award Council åbningsceremonien for den sidste bedømmelsesrunde af den 20. National Press Award i 2025 i Hanoi.

Farvel, vi er hver for sig i morgen.
Rækkerne af krebsmyrtetræer maler stadig himlen lilla.
Det gamle banyantræ, hvis rødder hænger ned i forventning.
Føniksblomstens kronblade falder blidt i vinden.

Det var et varmt rum med charmerende kontorer, lyden af ​​munter latter og trapper, der stadig bar fodspor... Men dette rum var også fyldt med længsel. Landskabet var lige så melankolsk som det menneskelige hjerte, så blomsterne, der blomstrede langs vejkanten, var fulde af "nostalgi", aftenbrisen "hviskede uendeligt", rækkerne af myrtetræer blomstrede stadig, men "farvede hele himlen lilla" som det trofaste og længselsfulde hjerte, og "føniksblomsterbladene, der faldt i vinden", som afskedstårer. Mest rørende var banyantræet foran porten, plantet af digteren selv for år siden, hvis "rødder hænger ned i forventning". Så mange år er gået, men træet står stadig der som et vidne, udholder regn og sol, udholder de skiftende tider og historiens omskifteligheder. Rummet her er så rent, varmt og fuldt af kærlighed, der rører utallige tråde af hengivenhed i læserens hjerte.

Det hele blev til et minde.

Men digtet handler ikke kun om nostalgi og fortrydelse. I fjerde strofe, efter de første øjeblikke med intens lidenskab, synes digterens følelser at falde til ro og dykke ned i en dybere mening.

Farvel, vi er hver for sig i morgen.
Åh, hele min ungdom!
Pak det venligst ind som en "medgift" fra fortiden.
Sender hilsner til i morgen, venter i horisonten.

Digtet er rigt på følelser og bliver gradvist lysere og varmere. For dem, der minder om fortiden, oplevede digteren engang "en tid med ungdommelig begejstring" med ædle idealer og et ønske om dedikation og hengivenhed. Disse ungdommelige år er blevet fortidens "medgift", der sendes til "i morgen".

I den sidste strofe gennemgår digtet endnu et "skift".

Lad os sige farvel, det betyder ikke nødvendigvis, at vi går hver til sit.
Hvorfor er der så mange endeløse bølger i mit hjerte?
Hver løvrig baldakin og gren råber af længsel.
Dette sted for evigt
Savner dig…
Hej venner!

Du vil måske også synes om

Maj-melodienDiskussion og introduktion af sange om præsident Ho Chi Minh med forfatteren Ninh Van Hao.

Selvom hjertet stadig rummer de vedvarende minder om "endeløse bølger" og de gribende kald fra "bladenes og grenenes baldakin" på dette sted, og den inderlige længsel: "Venner!", hvis det før var: "Farvel, i morgen vil vi være langt fra hinanden", er det nu "Farvel, ikke nødvendigvis en fjern del." Digtet er fuldt af håb. Digtet har "tragedie", men ikke "sorg".

Et virkelig rørende digt fyldt med smuk sorg. "Revolutionen" for at strømline det politiske system er en uundgåelig tendens til at tilpasse sig den nye situation. Digtet indkapsler ikke kun kærligheden til et sted og forfatterens livslange arbejde, men også de fælles følelser hos mange andre involverede. Digteren har talt i mange generationer om at stå over for omskiftelser og forandringer.

NGUYEN THI LAN

Kilde: https://baohaiduong.vn/co-nhung-dot-song-long-gia-biet-414413.html