Soundtrack Battle

nhạc phim - Ảnh 1. — Komponist Kangding Ray - Foto: Tom Durston

Dette kunne være den mest bizarre filmscene i 2025: en bande bøller og en ældre mand går ud i ørkenen for at lede efter deres forsvundne barn, mens de spiller apokalyptisk technomusik gennem to højttalere, svajer til rytmen, og pludselig bliver en af dem sprængt i luften af en landmine.

Gruppen var havnet i et minefelt. Sirāt, instrueret af den spanske filmskaber Óliver Laxe, har en usædvanlig karakteristisk musik.

Den øredøvende elektroniske musik og det golde ørkenlandskab ophæver hinanden og skaber en følelse af nihilisme og tomhed. Lydene, der burde have været af en fest, bliver pludselig truende og umenneskelige, hvert slag som et dødsstød, en grusom dødsprofeti.

Hvis filmens titel i islamisk tradition betyder en skrøbelig bro, hvor de onde vælter ned i helvede, og de gode føres til himlen, så er lydsporet som et spil om liv og død, fuld af tilfældigheder og menneskelig skæbne.

Sirāts komponist, Kangding Ray, startede som elektronisk musik-DJ. Dette er kun hans anden film, hvor han komponerer musik, og han vandt straks soundtrackprisen i Cannes og modtog adskillige nomineringer til store priser op til årets Oscar-uddeling.

I dette års Golden Globe-nomineringer for filmmusik skaber inkluderingen af Kangding Ray, sammen med andre som Jonny Greenwood (One Battle After Another-musik) og Ludwig Göransson (Sinner-musik - vinderen af denne kategori), en interessant rivalisering med komponister, der har mere traditionel smag, såsom "kongen" af filmmusik, Hans Zimmer (F1-musik), og mestre som Alexandre Desplat (Frankenstein-musik).

Du vil måske også synes om

Den 43-årige musiker er oberstløjtnant, ugift, men dater i øjeblikket en.Musikeren Le Anh Thuy har rang af oberstløjtnant og har tjent i militæret i 25 år. Som 43-årig er han tilfreds med sit singleliv.

Hvordan adskiller deres filmmusikæstetik og -filosofier sig?

Lad os sammenligne to film, der udforsker et fælles tema: Sinners og Frankenstein. Begge fortæller historien om menneskehedens kamp mod monstre.

I Sinners støder bluesmusikere sammen med vampyrer, der forsøger at stjæle deres sjæle og musik. I Frankenstein kæmper en videnskabsmand mod den udødelige, utæmmede skabning, han har skabt, drevet af et ønske om at stoppe døden. Soundtrackets rolle i disse to værker er dog helt forskellig.

Med Frankenstein, et klassisk plot som alle kender udenad, valgte Desplat – den franske komponist, der voksede op med Debussy og Ravel – musik, der er meget tragisk, meget klassisk, meget romantisk, meget europæisk.

Fra den allerførste dramatiske åbningsscene får vi et strygeorkester som ledsager. Desplats musik fokuserer på melodi. Den repræsenterer karakteren og antyder videnskabsmandens sjæl og den excentriskes sjæl. Musikken er styret af tanker; det er en moralsk fortælling, der uddyber karakteren.

Göranssons musik i Sinners fokuserer derimod på rytme. Vi hører taktslaget, vi hører impulsen, vi hører banken, vi bliver draget ind i musikken, vi gyser ved enhver konklusion om godt/dårligt, rigtigt/forkert, hvad der bør fordømmes/ikke fordømmes.

Kroppen reagerer på musik, før fornuften kan dømme. Og fordi den henter inspiration fra blues, arbejderklassens musik, de undertryktes musik, føles soundtracket til Sinners mere som et kollektivt ritual, en fælles historie, end en projektion fra sjælen hos en enkelt karakter.

Derfor har monsteret i Frankenstein sine egne temasange, sin egen musikalske stil, og musikken om monsteret fremkalder nogle gange afsky, nogle gange frygt og nogle gange empati, medfølelse og sympati.

Du vil måske også synes om

Cuong Tongs albums fra 'post-Dang Thai Son'-æraenEfter at have forladt Folkets Kunstner Dang Thai Sons skole, bevarede Cuong Tong stadig sin kærlighed til at spille klaver, men fik også mulighed for at finpudse sine evner som instrumental komposition.

Men vampyrerne i Sinners er langt mere komplekse. Der er ikke en eneste tilbagevendende temasang forbundet med dem. De har ikke et musikalsk "ansigt". De er ikke et specifikt individ, men snarere et helt system, et samfund.

Sejrene for eksperimentelle komponister som Ludwig Göransson eller Kangding Ray ved præ-Oscar-uddelinger såsom Golden Globes og Los Angeles Critics' Association Awards er ikke nødvendigvis et tegn på den traditionelle filmmusiks tilbagegang.

De viser blot, at musik kan åbne en anden akse for film. Ikke nødvendigvis en akse parallel med billedet, men det kunne være en vinkelret akse, en skrå akse, der forstyrrer det, vi ser på skærmen. Film ligger præcis der, hvor billedet "brydes" af musikken.

Hien Trang

Kilde: https://tuoitre.vn/dai-chien-nhac-phim-20260118100058803.htm