I årenes løb har ejendomsmarkedet, sammen med den hurtige urbanisering og den stadigt stigende efterspørgsel efter boliger, oplevet en stærk vækst, hvilket har bidraget væsentligt til den økonomiske vækst. Bag denne dynamik viser markedet dog også tegn på uholdbar udvikling. Huspriserne i større byer er fortsat høje og langt overstiger de fleste menneskers overkommelighed. I Hanoi er det ikke ualmindeligt at finde lejligheder til hundredvis af millioner dong pr. kvadratmeter.
En bekymrende realitet er, at boligmarkedet i mange områder bliver til et redskab til spekulation, ophobning af aktiver og kortsigtet profit. I nogle områder bliver jord- og huspriserne kunstigt oppustet på kort tid på grund af rygter om byplanlægning, bandwagon-effekten eller prismanipulationstaktikker, hvilket skaber et kunstigt prisniveau. Mange projekter købes og sælges flere gange, selv før produktet er færdigt, hvilket får ejendommens værdi til at afvige i stigende grad fra dens faktiske brugsværdi.
Overdreven kapitalstrøm til spekulation i fast ejendom i stedet for produktion og forretning udgør betydelige risici for økonomien. Stigende boligpriser øger ikke kun leveomkostningerne for byboere, men påvirker også økonomiens konkurrenceevne negativt, da husleje, erhvervslokaler og leveomkostninger alle drives op.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at selv i den sociale boligsektor, som har stor betydning for social velfærd, har der været tilfælde af udnyttelse af politikken til personlig vinding. Faktisk har der været tilfælde, hvor folk har købt sociale boliger ikke med det formål at bo i dem, men med det formål at videresælge eller udleje dem. Samtidig kan mange reelt trængende mennesker ikke få adgang til politikken på grund af komplicerede procedurer og begrænset udbud.
Budskabet "et hjem er til for at bo i" bør derfor ses som et vejledende princip for et sundere, mere bæredygtigt og afbalanceret ejendomsmarked. Et veludviklet marked kan ikke udelukkende være afhængig af stigende ejendomspriser, men skal sikre det faktiske boligbehov hos størstedelen af befolkningen. Boliger skal først og fremmest defineres som et essentielt livsbehov, der er knyttet til social velfærd og kvaliteten af byudviklingen.
For at realisere dette mål er den første prioritet at fortsætte med at forbedre institutioner og politikker, der sigter mod at kontrollere spekulation og fremme investeringer for at imødekomme reelle boligbehov; at undersøge passende skatteværktøjer til at eje flere ejendomme, der ikke er i brug; at pålægge højere skatter på kortsigtede spekulative overdragelser; og at øge gennemsigtigheden i transaktionsdata, jordpriser og planlægning for at begrænse skabelsen af kunstige prisstigninger på markedet.
Derudover er det nødvendigt at udvikle udbuddet af boliger, der er overkommelige for befolkningen, kraftigt. Den nuværende virkelighed viser, at der stadig er en alvorlig mangel på mellemklasse-, overkommelige- og sociale boliger i større byer. Samtidig er mange high-end-projekter i overskud, hvilket skaber en ubalance i forhold til den faktiske efterspørgsel.
For sociale boliger skal forvaltningsorganet fortsætte med at fjerne flaskehalse i investeringsprocedurer, jordtildeling, kredit og investorudvælgelsesmekanismer for at fremskynde projektgennemførelsen; og kraftigt udvikle udlejningsboliger sideløbende med boliger til salg.
En anden afgørende løsning er at opbygge en synkroniseret national database om bolig- og ejendomsmarkedet, der forbinder skatter, jord, befolkning og ejendomstransaktioner. Når alle transaktioner er transparente og effektivt overvåget, vil spekulation, prismanipulation eller smuthuller have ringe chance for at eksistere.
På lang sigt er der behov for et skift i tankegangen omkring udviklingen af ejendomsmarkedet i retning af en mere substantiel tilgang. Kontinuerligt stigende boligpriser kan ikke betragtes som et tegn på succes. Et sundt marked skal være et, der giver folk adgang til en bolig, der passer til deres indkomst.
Boliger er ikke blot et aktiv, man kan akkumulere eller spekulere i for profit. For hver familie er det også et sted at bo, fundamentet for social stabilitet og livskvalitet. Når ejendomsmarkedet fungerer i overensstemmelse med sin sande natur, at "huse er til for at bo i", er det også her, at socialpolitikker bliver mere substantielle, og byudvikling bliver mere bæredygtig.
Kilde: https://hanoimoi.vn/dua-nha-o-tro-ve-dung-gia-tri-972259.html








Kommentar (0)