1. Min onkels navn er Huan, og han har været væk fra sin hjemby i over fyrre år. Han etablerede sig i Vung Tau, og det er sandsynligvis først i de sidste ti år eller deromkring, hvor livet blev mere stabilt, at han begyndte at vende hjem oftere. Det lader til, at forudanelsen om, at en person nærmer sig alderdommen, er blevet en drivkraft for hyppigere tilbagevenden.
I artiklerne sendt fra Syden for at bidrage til den lokale avis – artikler signeret Nguyen Dai Buong – læste jeg en vag, utydelig, men vedvarende følelse af nostalgi. Dai Buong er det navn, der bruges af folk på 50 år og derover i den øvre del af Thu Bon-floden til at henvise til deres landsby.
Det lader til, at kun de har erfaringen til at bevare mindet om landsbyen Dai Buong på Thu-flodens venstre bred - stedet hvor historien om det "svorne broderskab" af 13 familier, forenet i gensidig hengivenhed, byggede den frodige, grønne landsby Dai Binh, der vrimler med frugt og grøntsager.
Dai Binh, også kendt under sit Nôm-navn Dai Buong, er navnet på en gammel landsby, der eksisterede samtidig med nogle af de ældste landsbyer i Quang Nam. Siden 1602, efter at Lord Nguyen Hoang etablerede Quang Nams administrative centrum og definerede systemet af landsbyer, kommuner, distrikter og præfekturer, har landsbyerne Dai Buong og Trung Phuoc også eksisteret.
Dai Buong eller Dai Binh er stort set det samme sted, men folk, der har været væk fra deres hjemby i mange år, bærer stadig navnet på deres barndomshjem med sig.
På denne side af floden ligger landsbyen Trung Phuoc, der nu er udpeget som by, og har et marked, der er ældre end landsbyens navn. I hundreder af år har de to landsbyer Dai Binh og Trung Phuoc, der ligger på hver sin side af floden, oplevet uro og adskillelse.
Adskilt af en færge og en bro, er landsbyboernes manerer markant forskellige. Folket i Trung Phuoc er kvikke og skarpsindige, et resultat af deres industrielle livsstil, der stammer fra Nong Son-kulminen, samt indflydelsen fra bylivet fra fordrevne mennesker, der kom for at bosætte sig der. Dette skyldes også, at markedet ligger midt i landet – et samlingssted for produkter fra de opstrøms områder Ty, Se og Dui Chieng, hvor varer transporteres nedstrøms, og fisk og fiskesauce modtages fra færger, der sejler opstrøms fra Hoi An.
Indbyggerne i Dai Binh er blide og taler sagte. Pigerne i Dai Binh er berømte for deres smukke udseende i hele Quang Nam-provinsen. Men kvinderne i Trung Phuoc er opfindsomme og dygtige.
For mere end 15 år siden, da Nong Son-distriktet blev grundlagt, var selv indbyggerne i Quang Nam ikke bekendt med dette sted. Men hvis man nævnte, at distriktet havde landsbyerne Dai Binh og Trung Phuoc samt Nong Son-kulminen, ville alle reagere med overraskelse, som om de vidste ... noget.
De lyttede, fordi komponisten Dinh Tham og digteren Ngan Vinh i den blide melodi i sangen "Que Son, Motherland of Affection" nævnte navnet "Trung Phuoc-færgen". På samme måde kender folk langvejsfra landsbyen Dai Binh, fordi de har hørt om den som en "miniature sydvietnamesisk landsby" i hjertet af Quang Nam-provinsen.
På grund af sin forbindelse til kunst og medier tildeles Trung Phuoc, Dai Binh en status, der er højere end sin geografiske placering på kortet.
2. En ung person bragte emnet stednavne og landsbynavne op og sagde: "Hvor mange navne i Hanoi og Saigon er ikke længere på kortet, men forbliver udødelige i folks hjerter?"
Det forsvinder ikke, fordi navne ikke eksisterer i menneskehedens begrænsede hukommelse; snarere går det ud over det – det er et sediment, der indkapsler åndelige værdier. Det findes ikke længere i administrative dokumenter, men vil være til stede i litterære værker, digte og sange.
Det er ikke længere begrænset til hverdagen, men forbliver i forskningens centrum, i menneskets hukommelse givet videre gennem generationer ved at navngive værdsatte ting, såsom børnenavne, pennavne til kreative værker... Selv navnet på en gammel landsby overføres til at navngive nye bosættelser. De fordobler deres hjemland i deres nye hjem...
Det forventes, at Nong Son-distriktet i juli vil foretage en administrativ fusion – og dermed vende tilbage til den vestlige del af Que Son-distriktet. Navnet Trung Phuoc by vil helt sikkert blive bevaret, sammen med kvartererne Dai Binh, Trung Phuoc 1, Trung Phuoc 2 osv. Hvad angår navnet Nong Son, vil det sandsynligvis forblive "udødeligt" i folks hjerter på grund af navnet på Nong Son-kulminen og Nong Son-broen.
Onkel Nguyen Dai Buong fortalte, at han og min far omkring 1963 begge var elever på Dong Giang High School, nu Hoang Hoa Tham High School ( Da Nang City).
I de følgende år rasede krigen voldsomt, og begge familier sluttede sig til udvandringen til Hoang Van Thu Special Zone – som nu strækker sig over fire kommuner: Que Loc, Que Trung, Que Lam og Que Ninh.
Folk, der flygtede fra byer som Da Nang, Hoi An og de omkringliggende sletter, bosatte sig omkring Trung Phuoc og Dai Binh. Efter befrielsen vendte mange tilbage til byerne, men størstedelen valgte at blive i Trung Phuoc, inklusive mine bedsteforældres familie.
Mange familier fra landsbyen Dai Binh bosætter sig nu i udlandet eller bor i store byer. De foretager stille og roligt en "migration", der minder om de historiske migrationer, som dette land engang modtog. Men i modsætning til tidligere bærer de navnet på det land, der opfostrede deres forfædre og gav anledning til Tran- og Nguyen-klanerne fra landsbyen Dai Binh i fremmede lande...
Kilde
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)