I den hårde konkurrence i den algoritmiske tidsalder er spørgsmålet ikke kun, hvordan man bliver berømt, men også hvordan man opnår bæredygtig vækst.
Viralt fænomen
I de sociale mediers tidsalder er turismen på vej ind i det, man kunne kalde en "destinationsviralisering". Et sted kan blive berømt natten over. En ukendt café kan være fyldt med kunder takket være et par TikTok-videoer. Enhver gade, strand eller hjørne kan blive et "nationalt vartegn" efter at have optrådt ofte på Instagram, YouTube eller Facebook.
Når "trenden" bestemmer destinationen.
- En video, der kun varer et par dusin sekunder, kan øjeblikkeligt overvælde en lokation.
- Turister vælger i stigende grad destinationer baseret på deres tilstedeværelse på sociale medier.
Mange steder er blevet mere en "fototjek-kulisse" end et rum til kulturoplevelser.
Dette skaber et nyt paradoks i moderne turisme: Mange destinationer bliver populære for hurtigt, men mangler kapaciteten til at imødekomme dem. Mange steder står over for risikoen for overforbrug af turisme, lige fra trafikpropper og overbelastning af tjenester til miljøforurening og skader på landskabet. Steder, der engang var uberørte og rolige, bliver let masseproducerede "check-in-baggrunde" efter blot et par måneder at være blevet sociale medietrends. Mange steder falder nu også ind i en konkurrencecyklus, hvor de jagter "Instagrammable spots" og forfølger kortsigtede virale effekter i stedet for at investere i bæredygtige kulturelle værdier.
Endnu farligere er det, at når turismen er for stærkt drevet af viral logik, bestemmes værdien af en destination nogle gange ikke længere af kulturel dybde eller oplevelsens kvalitet, men af dens evne til at skabe visuelle effekter på digitale platforme. Jo mere "trendy" et sted er, jo lettere er det at tiltrække turister, uanset den faktiske oplevelse.
Navigationsalgoritme
I det digitale miljø former algoritmer subtilt samfundets "følelsesmæssige rejsekort". Platforme prioriterer ofte visuelt stimulerende indhold, der er hurtigt, fremkalder umiddelbare følelser og er meget interaktivt. Dette har ført til, at rejsebilleder i stigende grad er blevet reduceret til "virale øjeblikke", mens dybere værdier som historie, samfundsliv eller kulturarvsdybde får mindre opmærksomhed. Mange mennesker vælger nu destinationer ikke på grund af et ægte behov for at udforske kulturen, men simpelthen fordi de har set stedet konstant dukke op på sociale medier.
Det er værd at bemærke, at algoritmen næsten ikke er ligeglad med, om et sted er overfyldt, om lokalsamfundet påvirkes, eller om den lokale kultur kommercialiseres. Algoritmen prioriterer udelukkende niveauet af interaktion. I dette miljø bliver turisme let trukket ind i en ond cirkel af "hurtig popularitet - hurtig udnyttelse - hurtig forringelse".
Mange steder, der lige var blevet trendy, faldt hurtigt ned i en tilstand af overfyldt affald, overbelastet infrastruktur, stigende priser og forstyrrede levevilkår for lokale beboere. Men kort efter, i takt med at tendenserne på sociale medier ændrede sig, flyttede strømmen af turister hurtigt til et andet "viralt sted". Dette er en meget klar ulempe ved den opmærksomhedsbaserede økonomi i den digitale tidsalder.
TikTok transformerer oplevelsen.
En af de største forandringer inden for moderne turisme er den oplevelsesbaserede rejseoplevelse.
Fire strategiske løsninger for vietnamesisk turisme.
- Udvikle en langsigtet national kommunikationsstrategi for turisme.
- Stærk udvikling af kulturindustrier.
- Udvikle en digital database for vietnamesisk turisme.
- Styrkelse af pressens ledende rolle i det kulturelle og turismemæssige økosystem.
Oplevelser bliver fragmenteret i "indholdsenheder" på et par dusin sekunder. Turister prioriterer i stigende grad smukke billeder, trendy caféer, spændende mad eller oplevelser, der nemt skaber visuel effekt. Mange mennesker besøger et sted blot for at tage et par billeder eller videoer og forlader derefter hurtigt stedet uden virkelig at opleve destinationens kulturelle dybde.
Fra et vist perspektiv er turisme ved at skifte fra en "oplevelsesrejse" til en "indholdsproduktionsrejse". Mange mennesker rejser primært for at skabe billeder til sociale medier, opretholde en digital tilstedeværelse eller opbygge deres personlige online brand. Værdien af en rejse ligger nogle gange ikke længere i den iboende oplevelse, men i mængden af interaktion, der modtages efter at have lagt billeder op.
Dette sætter kulturelle oplevelser i fare for at blive erstattet af kortvarige visuelle oplevelser. Det er let at se, at mange turister er meget bekendt med en "viral" kaffebar, men næsten intet ved om historien, kulturen eller samfundslivet på det sted, de besøger. I så fald bliver turisme let mere et spørgsmål om at forbruge billeder end om at opdage kultur.
Bevarelse af kulturel dybde
I denne sammenhæng står mainstream-journalistikken over for en helt ny rolle. Hvor pressen tidligere primært fokuserede på turisme, skal den nu direkte deltage i at forme det nationale image og føre an i værdierne for bæredygtig udvikling. Den hurtige vækst i den kreative økonomi har fået mediernes magt til hurtigt at skifte til grænseoverskridende platforme. Mange rejsebloggere, TikTokere og KOL'er har nu et større publikum end selv traditionelle nyhedsorganisationer.
Journalistik kan dog ikke konkurrere med sociale medier udelukkende på hastighed eller underholdningsværdi. Journalistikkens kerneværdi skal ligge i informationsdybde, autenticitet, analytisk evne og evnen til at forme social bevidsthed. I et miljø, hvor algoritmer ofte prioriterer sensationspræg og umiddelbare følelser, skal journalistik blive en kraft, der bevarer kulturel dybde for turisme. Det er også derfor, Vietnam har brug for at opbygge et sammenkoblet økosystem mellem kulturindustrien, medierne og turismen i stedet for den fragmenterede udvikling, landet i øjeblikket nyder godt af.
Først og fremmest er der behov for en langsigtet, synkroniseret national turismekommunikationsstrategi med en klar brandpositionering. Mange lokaliteter kommunikerer stadig sæsonbestemt og begivenhedsbaseret og mangler en unik identitet og forbindelse til den nationale strategi. Vigtigere er det, at Vietnam skal opbygge en tilstrækkelig attraktiv "national fortælling" på den globale scene. Internationale turister skal ikke kun se Vietnam som en destination med smuk natur, men også som et land rigt på kulturel identitet, dynamisk, kreativt og følelsesladet.
Derudover bør film, musik, spil, scenekunst, mode, festivaler og digitalt indhold betragtes som områder, der direkte kan styrke turismen. En god film kan nogle gange have en større salgsfremmende effekt end hundredvis af slogans. En stor musikbegivenhed kan skabe en langt stærkere effekt end mange traditionelle reklamekampagner.
Vietnam skal også udvikle et nationalt digitalt dataøkosystem for turisme med en standardiseret database med billeder, videoer, kort, kulturelle historier og rejseoplevelser. I fremtiden vil kunstig intelligens spille en stor rolle i at personliggøre rejseoplevelser, og landet med stærkere data vil have en større fordel i den globale konkurrence.
Det kan hævdes, at den konkurrencemæssige fordel ved national turisme i den nærmeste fremtid måske ikke længere ligger i antallet af turister eller infrastrukturens omfang, men i evnen til at skabe en tilstrækkelig særpræget "digital identitet" til bæredygtigt at overleve i det globale medielandskab. Hvis kulturindustrien skaber turismens sjæl, så er medierne de vinger, der bærer denne identitet ud over de nationale grænser.
Og på denne rejse bør pressen ikke blot være en historiefortæller om turisme, men også blive en kraft i at forme det nationale image, styre social bevidsthed og bevare kulturel dybde for en bæredygtig udvikling af vietnamesisk turisme i den digitale tidsalder.
Kilde: https://baovanhoa.vn/van-hoa/ky-cuoi-dung-de-du-lich-chi-con-la-nhung-clip-trieu-view-232058.html
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)