
Ændring af tankegangen omkring intervention
Projektledelsen for "Rehabilitering og forbedring af livskvaliteten for børn med handicap i Quang Nam" (tidligere fase 2 (fra 2024 til 2026) har netop lanceret sine opgaver for 2026 og har dermed lagt grunden til at udvikle en strategi for fase 3 (fra 2027 til 2029).
Dette projekt implementeres på sundhedscentre i Nui Thanh, Tien Phuoc, Hiep Duc og Tam Ky-områderne med en samlet investering på over 1,16 millioner dollars, og cirka 1.626 børn med handicap i området vil have direkte adgang til og drage fordel af dette projekt.
Når man ser tilbage på implementeringen af internationale samarbejdsprojekter, især samarbejdsprogrammet mellem byens sundhedssektor og Medipeace og Korea International Cooperation Agency (KOICA), er der tydelige fremskridt. Antallet af børn med handicap, der har adgang til standardrehabiliteringstjenester, er steget støt år for år. Specifikt fra 177 børn (i 2024) til 192 børn (i 2025) og forventes at nå 207 børn i 2026.
Projektets højdepunkt er skiftet i interventionstankegangen. I stedet for udelukkende at fokusere på grundlæggende motoriske færdighedsøvelser, har projektet udvidet sig betydeligt til komplekse, men afgørende områder som talepædagogik, specialundervisning og psykologisk rådgivning. Dette skift stammer fra den realitet, at et barn med et handicap har brug for støtte til kommunikation, løsning af psykologiske problemer og specialiserede uddannelsesmetoder for at integrere sig i samfundet, snarere end blot at forbedre mobiliteten.
Projektet har til dato ydet professionel træning til 44 græsrodssundhedsarbejdere og næsten 250 forældre. Ved at udstyre forældre med medicinsk viden og færdigheder, kan de trygt blive direkte ledsagere for deres børn hver dag. Dette er afgørende, da familiens tålmodighed er afgørende for børns uafhængighed med handicap.
Ikke desto mindre byder vejen forude stadig på mange udfordrende opgaver. Lokale myndigheder skal fortsat finde løsninger til uddannelse og fastholdelse af menneskelige ressourcer, fremme tidlig screening, udvide uddannelsesnetværket for forældre, opgradere faciliteterne og styrke indsatsen for at tiltrække sociale ressourcer.
Der er behov for en mekanisme til sammenkobling af industrien.
Repræsentanter fra Medipeace bemærkede, at den største udfordring efter fase 2 er at opretholde aktiviteternes bæredygtighed. Dette er endnu mere kritisk i betragtning af de løbende ændringer i den lokale administrative struktur. Projektets kontinuitet og uafbrudte karakter er afgørende faktorer, der kræver særlig opmærksomhed fra alle forvaltningsniveauer, især efter de lokale grænsesammenlægninger. De håndgribelige resultater, der allerede er opnået, sammen med indsatsen for at opretholde det nuværende system, vil danne grundlag for evaluering og godkendelse af fase 3.

En anden central tilgang til at sikre en bedre livskvalitet for børn med handicap er at styrke tværsektorielle koordineringsmekanismer med fokus på tæt samarbejde mellem sundhed og uddannelse og begrænsning af isolerede operationer. Medipeace anbefaler, at lokalsamfundene hurtigst muligt udvikler regler for tværsektoriel koordinering.
Når projektet går ind i fase 3, forventes det at blive mere fleksibelt og inkluderende gennem anvendelse af tværkommunale omsorgsmodeller, tværfaglige interventioner og en kombination af direkte og online tilgange for at maksimere adgangen til tjenester for børn i fjerntliggende områder.
Praktisk implementering har vist, at forbedring af livskvaliteten for børn med handicap ikke udelukkende er sundhedssektorens ansvar. Det er hver families ansvar og hele samfundets fælles indsats, sammen med et harmonisk samarbejde mellem sundhed og uddannelse, at skabe muligheder for omfattende udvikling og hjælpe børn med handicap med gradvist at opnå selvtillid og integrere sig i samfundet.
Kilde: https://baodanang.vn/nang-cao-chat-luong-song-cho-tre-khuyet-tat-3332277.html








Kommentar (0)