Men da køretøjet kørte gennem de stejle bjergpas og nåede Muong Bang-området, syntes alt at falde til ro, og den trykkende varme forsvandt et øjeblik. Det er ikke underligt, at thailanderne og H'mong-folket her altid er stolte af deres hjemland med dets rige skove, talrige naturlige klippeformationer hundredvis af meter tykke og utroligt unikke oprindelige kultur ...
Landsbyen Phai Tung i Muong Bang kommune er et lysende eksempel på samfundsbaseret turisme .
Højdepunktet i området er bevarelsen af den kulturelle identitet, køkkenet og de traditionelle håndværk fra de etniske grupper, der lever sammen. Med sit kølige klima, majestætiske og uberørte natur med gamle fyrreskove, steder med udsigt over skyerne og adskillige folkefestivaler, der præsenterer unikke folkesange og -danse, får Muong Bang besøgende, der har besøgt byen én gang, til at længes efter at vende tilbage.
Får varm jord til at "blomstre"
Muong Bang kommune har 3/4 af sit naturareal bestående af høje bakker og bjerge med stejle skråninger, beliggende 1 km fra centrum af Tua Chua-distriktet. Kommunen er tætbefolket med i alt 1.157 husstande og 5.911 indbyggere, der omfatter seks etniske grupper: Kinh (0,6%); Thai (25,2%); H'Mong (65,1%); Kho Mu (8,5%); Ede (0,3%) og 0,08% andre etniske grupper, der bor i 13 landsbyer, herunder 10 højlandslandsbyer og 3 lavlandslandsbyer.
Det idylliske billede af Muong Bang, der har cirkuleret i et stykke tid nu, er de snoede, glitrende blomsteromkransede veje, der fører ind til landsbyerne og småbyerne. På denne tid af året er bauhinia-blomsterne, tung-blomsterne og andre blomster kun spredt hist og her, men landets fredelige skønhed forbliver intakt og betagende.
Vejen mellem landsbyerne, som i øjeblikket er under anlæggelse, har yderligere glædet lokalbefolkningen. Det er et bevis på deres beslutsomhed og solidaritet i kampen for civilisation og udvikling. Ifølge kommunens embedsmænd donerede alle husstande, der var involveret i vejprojektet, frivilligt jord for at sikre, at landsbyens og kommunens fælles infrastruktur færdiggøres så hurtigt og smukt som muligt, hvilket giver bekvemmelighed for befolkningen og byder besøgende velkommen langvejs fra.
I de senere år har Muong Bang kommune, i anerkendelse af samfundsbaseret turisme som en lovende udviklingsretning, udvalgt adskillige lavlandslandsbyer som Phai Tung og Tien Phong til at bygge kulturelle landsbymodeller for at skabe attraktioner og bedre betjene turister.
Til dato har mange husstande, sammen med implementeringen af homestay-modeller for at imødekomme indenlandske og internationale turisters behov for mad og indkvartering, proaktivt opgraderet og renoveret deres huse på pæle for både at imødekomme turisternes behov og bevare den traditionelle kulturelle identitet af deres etniske gruppe. I de to ovennævnte landsbyer tegner den thailandske etniske gruppe sig for en høj procentdel af befolkningen. Under besøget vil turister have mulighed for at udforske og opleve thailandernes daglige liv og produktionsaktiviteter på første hånd; deltage direkte i at tilberede retter, deltage i kulturelle og kunstneriske udvekslinger og nyde lokal mad ...
I landsbyen Phai Tung er der fire husstande, der driver indkvartering: Lo Van Giot (Phuong Dong Homestay), Mao Van Bon (Bang An Homestay), Dieu Chinh Thuy (Quoc Khanh Homestay) og Lo Van Quyen (Quyen Choi Homestay). Da vi stoppede ved hvert homestay, bemærkede vi de velholdte huse, sanitære faciliteter og investeringen i landskabspleje og traditionelle genstande, der afspejler den lokale befolknings livsstil. Selvom de først er åbnet for nylig, har homestayene allerede budt mange grupper af gæster velkommen, med positiv feedback, der fremhæver den rummelige, friske luft og det varierede køkken.
Vi forlod Phai Tung og fulgte kommunens embedsmænd til landsbyen Sung Un – et sted, der hovedsageligt beboes af H'mong-folket, og som også er en kilde til stolthed for lokalbefolkningen, fordi det er hjemsted for de berømte H'mong-fløjtekunstnere fra den nordvestlige region. Fra den stejle, snoede vej gennem landsbyen kunne vi høre fløjtens hjemsøgende, ekkoende melodier. Da vi spurgte landsbyboerne, pegede de på et hus med røgskyer, der steg op fra køkkenet, og i det fjerne skikkelsen af en H'mong-kvinde, der flittigt broderede levende grønne og røde mønstre i det varme sollys. Det var huset tilhørende den unge kunsthåndværker Chang A Vang (født i 1985).
Da han inviterede gæster ind i sit hus, pralede han: "Jeg kender så mange fløjtemelodier, jeg kan ikke tælle dem alle, og jeg kan ikke spille dem alle." Hans far, Chang A Phong, er også fløjtemager, og hans yngre bror, Chang A Chu (født i 2001), fortsætter familietraditionen. Han fortalte, at han begyndte at lave fløjter i en alder af 10 år. Han både lavede og spillede dem. Når han var ked af det, spillede han triste melodier; når han var glad, spillede han glade melodier; og han tog sin fløjte med for at spille til enhver landsbyfestival. Nu om dage er der ikke mange, der ved, hvordan man laver fløjter, og endnu færre kan spille ceremonielle og religiøse stykker.
Hmong-mundorgelet er unikt på grund af dets form, struktur og resonansen af dets lyd. Hvert Hmong-mundorgel har typisk seks piber lavet af en slags bambus, der er fastgjort til en hul græskar, normalt lavet af cypresstræ, forbundet med træharpiks og barken fra vilde ferskentræer. Den vigtigste detalje er røret, lavet af kobber, som kun dygtige håndværkere kan lave præcist og præcist for at opnå den bedste lyd.
Hvert trin i fremstillingen af Hmong-mundharpen udføres i hånden uden standardiserede procedurer. Håndværkerne måler i hånden, observerer med øjet og stoler på deres egen følesans. At skabe et tilfredsstillende mundharp, der præcist kan spille Hmong-folkemelodier, kræver færdigheder, tålmodighed, erfaring og talent. Uanset hvor de går, bærer Hmong-mændene altid deres mundharper med sig. Mundharpen dukker også op under kinesisk nytår og foråret, når abrikos-, blomme- og bauhiniablomster blomstrer i bjergene og skovene.
"En dreng, der spiller godt på fløjte og danser smukt, vil tiltrække mange piger," sagde Chang A Vang drilsk og blinkede til sin gæst. I det øjeblik sad hans kone, Thao Thi Chu, ved pejsen og broderede. Køkkenet havde udsigt over et stort område. På den ene side var rismarkerne grønne. På den anden side holdt de nyligt brændte marker stadig en dvælende røg. Dag efter dag, årstid efter årstid, i fred og håb.
Chang A Vang pralede stolt af, at han i sin fritid mellem landbrugssæsonerne laver 6-7 bambusfløjter hver måned, hver til en værdi af flere millioner dong, hvoraf nogle specialfløjter er endnu dyrere, og han rejser ofte til Sin Ho (Lai Chau) for at sælge dem.
Han var stolt over, at der på det afsidesliggende sted boede familier på syv mænd, og hver og en af dem vidste, hvordan man spillede på sin fløjte. Ikke langt fra Vangs hus bar hans yngre bror, Chang A Chu, vand fra bækken op til deres hjem. Hver tør sæson arbejdede landsbyboerne så hårdt og tålmodigt på denne måde…
Vi er nødt til at udvikle mere diversitet.
Hver etnisk gruppe i Muong Bang-kommunen har sin egen distinkte kulturelle identitet. Den mest fremtrædende blandt dem er H'Mong-folkets kulturelle identitet med deres årlige forårsfestival, gedekampe og bevarelsen af traditionelle håndværk (smedearbejde, fløjtefremstilling, broderi osv.); folkesange og -danse fra de etniske grupper White Thai og Khmu; og en enorm skattekiste af folkelig viden, herunder: skriftsystemer, folkemedicin og berømte højlandsprodukter (Mong Pe-vin, bjerggeder, "gris båret under armen", sorte kyllinger, lilla taro, drageblodsbønner...).
Bevidstheden blandt alle myndighedsniveauer, sektorer og lokalbefolkningen om udviklingen af samfundsbaseret turisme knyttet til landdistriktsudvikling stiger støt. Homestay-modeller fungerer dog stadig spontant og formår ofte ikke at imødekomme turisternes behov og opretholde et venligt og harmonisk miljø med det omgivende landskab.
For at udvikle en samfundsbaseret turismemodel, der er knyttet til historiske og kulturelle elementer, er det nødvendigt at sikre deltagelse af fire nøgleinteressenter: lokalbefolkningen (direkte udvikling af produkter, organisering af tjenester for turister...), eksperter (rådgivning om modeller, produkt- og markedsorientering, uddannelse...), staten (styring af kvalitet, skala, yde kapitalstøtte, sikre sikkerhed...) og rejsebureauernes fælles indsats (investering, retfærdig deling af overskud...).
Ifølge eksperter er lokaliteter med stort potentiale som Muong Bang kommune, der ønsker at udvikle samfundsbaserede turismemodeller, nødt til at bevare de originale, uberørte og autentiske aspekter af den lokale kultur, da disse er samfundets kerneværdier.
Feltundersøgelser viser, at for at tiltrække turister til at deltage i lokalsamfundsturisme, skal lokalbefolkningen bevare deres traditionelle livsstil, såsom traditionelle landbrugspraksisser, udvikling af håndværk og opretholdelse af skønheden ved udveksling af landbrugs- og husdyrprodukter.
Under udfordrende omstændigheder, hvis lokalsamfundsbaseret turisme er afhængig af lokalbefolkningens eksisterende infrastruktur, er regeringen nødt til at implementere politikker, der støtter adgang til lån, erhvervsuddannelse, salgsfremmende programmer og produktudvikling.
Det kan siges, at den samfundsbaserede turismemodel i Muong Bang kommune, Tua Chua-distriktet, i den seneste tid har gjort positive fremskridt og derved skabt et skift i investeringer og turismeudnyttelse i den rigtige retning. Da politikken med at organisere samfundsbaserede turismeture blev introduceret, var lokalbefolkningen meget entusiastisk og bekræftede deres støtte til investeringer i udviklingen af samfundsbaseret turisme i deres lokalområde.
De fleste lokale er villige til at være vært for turister i deres hjem. Ud over den økonomiske værdi er det vigtigste aspekt ved lokalsamfundsbaseret turisme, at den hjælper folk med virkelig at forstå og værdsætte deres egen kulturelle identitet, hvilket er afgørende for turismeudvikling.
Kilde
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)