Lyt til hr. Hieu synge den traditionelle folkesang.

I det centrale Vietnams kulturliv er Bài Chòi (et traditionelt vietnamesisk folkespil) en uundværlig del af fejringen af ​​kinesisk nytår. Hovedårsagen til at besøge Bài Chòi er dog at lytte til kunstneren (Hiệu) opføre scenerne, mens de synger. Publikums hjertelige, larmende latter begynder ofte med kunstneren.

I Bài Chòi-spillet fører hr. Hiệu spillet an med forskellige humoristiske påfund, herunder gåder, hvor spillerne kender navnet på det kort, der råbes op. Disse gåder er nogle gange enkle og ligetil, men mange er også vittige og humoristiske, hvilket får publikum til at bryde ud i latter.

Bài Chòi-festival under Tet i Phù Mỹ, tidligere Bình Định-provins

Foto: Dao Tien Dat

Hieu-brødrenes oprindelse.

I den sydlige centrale region findes et hjemsøgende folkevers: "Lad os gå ud og spille Bài Chòi (et traditionelt vietnamesisk kortspil) / Lad barnet græde, indtil dets navlestreng kommer ud." I Binh Dinh (tidligere) lyder det sådan her: "Når Tet kommer, og vi har fritid, skal vi spille / Bài Chòi er et populært spil overalt / Folk råber og jubler begejstret / Når vi hører trommerne opfordre os, vugger vi vores babyer / Uanset om vi støder ind i buskene / Lad os se, hvad spillemesteren råber til det nye år."

Unge mødre, nogle lader deres babyer græde, indtil navlestrengene stikker ud, andre trodser elementerne og skynder sig så hurtigt de kan for at nå frem til festivalen. Disse unge mødre er ikke ludomaner; de ønsker at fordybe sig i atmosfæren på Bài Chòi-festivalen, eller for at sige det ligeud, de er betaget af ... sangeren og performeren, hr. Hiệu. "Lad os se, hvad hr. Hiệu vil synge til det nye år." Den sang, han bruger på Bài Chòi-festivalen, har en så stærk tiltrækningskraft. Hvor kommer hr. Hiệu fra, at han kan charmere selv gifte kvinder med babyer i armene?

I gamle dage sang unge mænd og kvinder i landdistrikterne sange med kald og svar på måneskinsnætter. De sang, mens de stampede ris eller bar jord for at bygge fundamenter til huse i landsbyen. Hvis selve arbejdet kun bestod af at bære jord eller stampe ris, ville det hurtigt blive kedeligt, så de udtænkte kunsten at synge og sang med kald og svar. Mange af de bedste folkesange og ordsprog, der er gået i arv gennem generationer, stammer fra disse "arbejdsledsagede sangsessioner".

Hr. Hieu (til højre på billedet) ved Bài Chòi folkespilsfestival.

Foto: Tran Dang

I folkesangssessionerne, der blev afholdt i disse arbejdsdage, var der altid nogen med et særligt talent. Det var mennesker, der kunne improvisere hurtigt, reagere intelligent og tilpasse sig den situation, som "udfordreren" præsenterede. "En føniks flyver forbi markedshytten/Jeg spørger dig, har du en kone endnu?/Hold et stykke papir for at beskytte ham mod regnen/Hvordan kan jeg undgå at blive våd? Jeg svarer, jeg er ikke gift endnu." Pigen stillede gåden, vel vidende at drengen i sanggruppen ikke kunne svare, fordi hvordan kunne et stykke papir beskytte ham mod regnen? Men her vandt manden. Kvinden sang: "Min krop er som et vaniljeæble/Placeret på Buddhas alter, drager og en baldakin giver skygge." Manden svarede: "Min krop er som en flagermus/Flyver op og ned, snapper og leger legende med vaniljeæblet." Og sådan fortsatte de deres udveksling hele natten, nogle gange glemte de deres hovedopgave med at jævne jorden eller stampe ris på månelyse nætter.

Disse "Hieu"-sangere vil gradvist dukke op i sådanne call-and-response-sangsessioner, og derefter vil de overtage pladsen og tiden i Bài Chòi-folkesangssamlingerne.

Hr. Hieu er meget talentfuld.

Du vil måske også synes om

Elleve vietnamesiske restauranter vil modtage en Michelin-stjerne inden 2026.VTV.vn - Offentliggørelsesceremonien for Michelin Guide Vietnam 2026 markerer en ny milepæl, da 11 restauranter for første gang er blevet tildelt en Michelin-stjerne, hvilket bekræfter den stadig mere fremtrædende position, som vietnamesisk køkken spiller.

Udover at reagere hurtigt og passende på konteksten af ​​modstanderens sang, skal hr. Hieu også være i stand til at improvisere vers i forskellige standardpoetiske former, rime korrekt for at fange publikum. Spillets appel ligger i dette. Han kan prale og prale uophørligt i timevis, men hvis disse vers ikke rimer eller har en rytme, vil spillets effekt blive betydeligt formindsket. Men hvis alle de vers, han "fremfører" i spillet, rimer, efter seks-otte-takten eller dens variationer, eller endda vittige femordsdigte, vil det sjove være uendeligt. Spillerne vil "belønne" hr. Hieu med kontinuerlig applaus. Dette er noget, som ikke alle kan gøre, selv kendte digtere kæmper.

Central Vietnam Folk Bài Chòi Art Festival

Foto: Dao Tien Dat

Hr. Hieu er ikke kun dygtig til forskellige former for poesi og folkelige ordsprog, men holder sig også opdateret på aktuelle begivenheder for at synge vers, der præcist afspejler de trukne kort, samtidig med at de er relevante for begivenhederne i hans hjemby. Han fører historien til navnet på det trukne kort med rimende og enkle vers, men de indeholder dybe livslektioner og moralske indsigter. Derfor er de vers, som hr. Hieu fremfører i spillet, ikke bare almindelige ordsprog til øjeblikkelig underholdning, men mange af dem får lytterne til at tænke. Det er her, hr. Hieus fængslende og dragende natur i Bài Chòi-spillet ligger.

Versenes fleksibilitet

Hvert kort, som hr. Hieu råber op i Bài Chòi-spillet, svarer til et eller flere rimende vers. Dette er anderledes end i de tidlige Bài Chòi-spil. I de tidlige dage, når et kort blev trukket, råbte spillerne blot navnet på kortet. For eksempel, hvis det var et firbenet kort, sagde han bare: "Dette er et firbenet kort." Enhver i boksen, der havde et firbenet kort, løftede det. Spillet ville være meget kedeligt, hvis det kun stoppede med at råbe kortets navn på den måde. Hr. Hieu skulle trække fra folkesange og ordsprog eller komponere vers eller digte svarende til kortets navn for at øge spændingen for spillerne. For eksempel er dette det rimende vers, der svarer til spillets første kort:

"Selvom det ikke er lækkert, er det stadig en klistret riskage pakket ind i tornede blade."

Selv om han er tåbelig, er han stadig en skoledreng."

I de to sætninger ovenfor er der ordet "tro", som svarer til kortet kaldet "nhat tro" (første spil).

Eller den skålformede fisk:

"Min kære! Halvmånen er her i nat."

"Lad ham gå op og ned, så du kan holde vores barn i dine arme."

Disse to linjer indeholder ordet "bồng", hvilket svarer til "bát bồng" (en slags fisk). Men hr. Hiệus talent, som kan få mange mennesker til at sprudle af glæde, ligger i hans utroligt dygtige måde at "flirte" på. Uden at vride om det, nævner han direkte tidspunktet for "nymånen" og lader dermed den anden part vide, at han ikke længere er bange for spøgelser eller at snuble i mørket. Endnu mere dristigt, han kunne endda "give" et barn! Den entusiastiske applaus fra spillerne ved bài chòi-spillet skyldes altid sådanne kloge og vittige bemærkninger.

Du vil måske også synes om

Folk fra det centrale Vietnam tager afsted for at hjælpe dem, der er berørt af tyfonen Yagi: En gengældelse for venligheden fra tidligere tyfonsæsoner.

Ikke alene sang han vers, der nævnte navnene på spillekort, men hr. Hieu gik også et skridt videre og tilføjede et symbolsk element:

"I går aftes tog jeg op på bakken."

"At se ham have medlidenhed med kvinden med sine fire ben over kors" (det "firbenede" barn).

Gåden ovenfor indeholder udtrykket "fire ben over kors", hvor ordene "ben" og "fire" fuldstændig udelades, men spillerne forstår det stadig som "fire ben", fordi fire ben indebærer fire ben - "fire ben". Denne fleksibilitet er også et skridt fremad for Mr. Hieu i at lede spillet; selv kærlighedsromanforfattere kan ikke matche den.

Ligesom mange andre kunstformer er Bài Chòi nødt til at genopfinde sig selv for at passe til omstændighederne. For eksempel har Bài Chòi et ordentligt manuskript på festivaler arrangeret af mange provinser, og nogle gange er det bare sang i stedet for at spille kort. Hr. Hiệu har ikke længere plads til at optræde, som han havde i landsbyernes gårdhaver tidligere; nogle gange er han nødt til at stå på sidelinjen af ​​forestillingen.

I dag, selvom der er mange muligheder for underholdning i løbet af de tre dage af Tet, har Bài Chòi (et traditionelt vietnamesisk folkespil) aldrig manglet spillere. Blandt dem er hr. Hieu stadig dybt indgraveret i hjerterne hos mange generationer. For dem var hr. Hieu, den barfodede figur, altid oppe med dem i landsbyens gårdhaver under Tet.

Kilde: https://thanhnien.vn/nghe-anh-hieu-hat-bai-choi-185260130185454983.htm