Huset er varmt ned til hvert eneste stråtag.

Endelig kom Tet (månenytår). Jeg ved ikke med andre familier, men i min familie glædede alle sig ivrigt til det, for normalt, i løbet af det lange år, var det eneste tidspunkt, vi fik lov til at spise kød med hvide ris, på vores bedstefars dødsdag.

Báo Tuổi Trẻ•13/01/2026

Huset - Foto 1.

Forfatteren (yderst til venstre) interagerer med folk i den gamle landsby - Foto: Leveret af forfatteren

Tet er den næstvigtigste begivenhed. Jeg undrer mig ofte over, hvorfor der i vores familie er så mange mindehøjtideligheder – i hvert fald for vores oldefar, både bedsteforældre på fars og mors side, og så videre. Alligevel samler far dem alle sammen i løbet af året til en mindehøjtidelighed kaldet "forfædrenes mindehøjtidelighed", på den 15. dag i den 7. månemåned. Børn bliver frataget så mange belønninger. Desuden får vi kun lov til at lege under mindehøjtideligheden og Tet, og ingen skælder os ud.

Mine forældre forenklede de grundlæggende ritualer og ceremonier. Da mine ældre søskende foreslog at lave forskellige retter som wok-stegt svinekødspølse, mager svinekødspølse, fermenterede svinekødsruller, hakket svinekødsruller, æggeruller osv., eller endda at lave en blanding af gelékød svarende til den stuvede svinekødsret, ved kun at bruge et par stykker svineben, skindrester eller stykker af slagteaffald og kødrester, ville min far stoppe dem: "Åh, kom nu, lad være med at komplicere tingene for meget!"

Min mor virkede mere forstående: "Bare rolig, vi har klæbrige riskager, klæbrige riskager, klæbrige riskager og almindelige riskager... Selv uden fyld har jeg fundet en måde at gøre dem utroligt lækre, fuldstændig læskende."

Det var nok til at dæmpe den ophedede interne protest. De fulgte deres mors ordrer, hvor de vaskede blade, malede mel, skyllede ris og knuste mungbønner ... hvilket skabte en livlig atmosfære i et hjørne af skoven.

Den pludselige overflod af ris var en dyrebar ting, så alle tænkte over det og blev tavse. Lyden af grise, der hvinede, genlød langvejs fra, hinsides bjerget. Far gik ud et stykke tid, og vendte så tilbage med et par stykker knoglemarv, et par hundrede gram svinebryst og et lille stykke svinekam. Han instruerede mor: "Damp noget klæbrig ris, lad det simre i noget ben- og tarosuppe, og kog svinekamret. Hvad angår svinekamret, så steger jeg det salt ... til nytårsaftensofferet, og så vil vi give børnene et festmåltid."

Huset - Foto 2.

Forfatteren i sine forældres hus - Foto: Leveret af forfatteren

Der var ingen fyrværkeri nytårsaften. For første gang var der ingen fyrværkeri, kun raslen af insekter, der trimmer stråtaget, som en tømrer, der afslutter de sidste hurtige strøg for at tage huset i brug. De, der ikke bemærkede det, ville ikke høre det, for hver nat i skoven er den samme; foruden insekterne er der kun de lurende, uhyggelige lyde af død.

For min far betød de tusindvis af "træhøvlningslyde", der genlød gennem stråtaget, at uanset hvad solen skinnede eller regnede på, var uanset hvad der var vådt udenfor, lige så vådt indeni; derfor var hans suk ofte hyppigere, fyldt med utilfredshed og hjælpeløshed.

Da min far bragte min mor fra landet til skoven, gav han et løfte så fast som en kniv, der skærer gennem sten: "Gå og tjen en formue!" Alligevel blev ni søstre født efter hinanden, men hvid ris og kød var kun tilgængeligt to gange om året. Vi spiste søde kartofler, kassava, vilde yams og andre vilde planter hele året rundt.

De spiste godt fra fødslen, indtil de gik ind i hæren til intensiv træning for at være klar til slagmarken. Af de syv sønner var fire soldater. Deres helbred var altid nogenlunde på niveau A4, lige nok til at være "acceptabelt".

Min far er pensioneret officer, og min mor er også pensioneret officer. Den modstandsdygtighed, der er opbygget gennem et helt livs militærtjeneste, er nu koncentreret i deres øjne, sløret af alderen. Min fars drøm om et "hus med tegltag og en murstensgård" nærmer sig langsomt et mål ... som ingen andre nogensinde vil opnå.

Mine ni søskende og jeg voksede op i det, vi nu kalder "på luft og vand", men det blev næret af vores forældres kærlighed, hjerte og blod. Vores stråtækte hus er et "vidne" til alle mine forældres relativitetsteorier. Selv deres beslutning om at forlade deres hjemland var relativ, en drøm levet i limbo, en måde at leve på.

Huset er varmt ned til hvert eneste stråtag - Foto 3.

Forfatterens hjem, et sted fyldt med minder - Foto: Leveret af forfatteren

Du vil måske også synes om

Ny mekanisme 'baner vejen' for at bringe kultur til de mest utilgængelige steder.Den kulturelle adgangskløft er fortsat en hindring for udvikling i mange områder med etniske minoriteter. Nye mekanismer forventes at "bane vejen" for, at kulturen lettere kan nå ud til befolkningen, samtidig med at de frigør endogene ressourcer til bæredygtig udvikling.

Hver gang Tet (månenytår) kommer, rasler og knirker stråtaget stadig. Lyden af insekter, der gnaver i stråtaget, synes at aftage, som om de også fejrer Tet, som om de ved, hvordan man blander sig med og deler festlighederne, eller i det mindste er alle for travle med at have det sjovt til at bemærke dem. Stråtaget føles varmere. De vegetariske kager smager endnu bedre på grund af deres sjældne og unikke smag.

Min fars latter var sjælden og unik, da den kun skete én gang om året. Senere, i 70'erne, 75'erne, 80'erne, 85'erne, 90'erne og så videre, lo han mere end én gang, især når hans børn og børnebørn fejrede hans fødselsdag. Når hans børnebørn kom på besøg, begyndte han at grine igen. I sine sidste dage, da han ikke længere havde kræfter til at grine højt, vendte han sig mod øjnene. Hans slørede øjne smilede langsomt og blandede sig med lyden af vinden, der raslede gennem stråtaget…

Stråhuset er nu fri for lyden af termitter, der gnaver, og insekter, der "hakker i træet", og selvom bambustaget stadig er skrøbeligt, er bambusens indre styrke, varmen fra taget, måske tørret op og ikke længere til nogen gavn for dem.

Men for mine søstre og mig var det et varmt forår, for fars latter hænger stadig i luften. Og mors drilske tricks, der ramte os hver især lige i maven, bliver stadig ved...

Far, mor!

Vi inviterer læserne til at deltage i skrivekonkurrencen.
En varm forårsdag

Som en særlig gave til kinesisk nytår inviterer avisen Tuoi Tre , i samarbejde med INSEE Cement Company, læserne til at deltage i skrivekonkurrencen "Springtime Home" for at dele og introducere dit hjem – dit varme og hyggelige fristed, dets funktioner og uforglemmelige minder.

Huset hvor dine bedsteforældre, forældre og du blev født og opvokset; huset du selv byggede; huset hvor du fejrede din første Tet (månenytår) med din lille familie ... alle kan indsendes til konkurrencen for at introducere dem til læsere over hele landet.

Artiklen "Et varmt forårshjem" må ikke tidligere have deltaget i nogen skrivekonkurrence eller været offentliggjort i nogen medier eller sociale netværk. Forfatteren er ansvarlig for ophavsretten, organisationskomitéen har ret til at redigere, og forfatteren vil modtage royalties, hvis artiklen udvælges til offentliggørelse i Tuoi Tre- publikationer.

Konkurrencen finder sted fra 1. december 2025 til 15. januar 2026, og alle vietnamesere, uanset alder eller profession, er velkomne til at deltage.

Artiklen "Et varmt hjem på en forårsdag" på vietnamesisk må maksimalt være 1.000 ord lang. Det er en god idé at inkludere fotos og videoer (fotos og videoer taget fra sociale medier uden ophavsret accepteres ikke). Bidrag accepteres kun via e-mail; post accepteres ikke for at undgå tab.

Bidrag skal sendes til e-mailadressen maiamngayxuan@tuoitre.com.vn.

Forfattere skal oplyse deres adresse, telefonnummer, e-mailadresse, bankkontonummer og CPR-nummer, så arrangørerne kan kontakte dem og sende royalties eller præmier.

Medarbejdere og ansatte ved avisen Tuoi Tre samt deres familiemedlemmer kan deltage i skrivekonkurrencen "Varmt hjem om foråret", men de vil ikke komme i betragtning til præmier. Organisationskomitéens beslutning er endelig.

Bedstemors hustag i den blæsende og solrige sæson - Foto 1.

Prisuddelingen for Springtime Shelter og lanceringen af ungdommens forårsspecialudgave

Dommerpanelet, der består af anerkendte journalister og kulturpersonligheder samt repræsentanter fra avisen Tuoi Tre , vil gennemgå og uddele priser baseret på de foreløbige bidrag.

Prisuddelingen og lanceringen af Tuoi Tre Spring-særudgaven er planlagt til at finde sted på Nguyen Van Binh Book Street i Ho Chi Minh City i slutningen af januar 2026.

Præmie:

Du vil måske også synes om