Luk øjnene, og du vil se sommeren.

En majeftermiddag, på vejen forbi min gamle skole, midt i den brændende sol og træerne, der gradvist blev dybgrønne, hørte jeg pludselig cikadernes kvidren fra et gammelt flammetræ. I det øjeblik trak erindringens hånd mig væk fra voksenlivets bekymringer og placerede mig tilbage i den gamle skolegård, hvor hvide uniformer og notesbøger duftede af frisk papir.

Jeg husker somrene i min skoletid, hvor livet var så simpelt, at glæden bare var at blive vækket til tiden af ​​min mor om morgenen, cykle til skole og sidde i et klasseværelse med et åbent vindue for at lukke brisen ind. Min gamle skole lå for enden af ​​en lille vej med et gammelt banyantræ foran og en stor gårdsplads bagved med to flammetræer. Hver maj, når de første varme vinde begyndte at sive ind gennem klasseværelsets vinduer, begyndte cikaderne at vågne i løvet. Først var det bare et par spredte kvidren ved middagstid, der lød som om nogen forsøgte at varsle sommeren. Så, jeg ved ikke hvornår, blev lyden gradvist hyppigere og gav genlyd i hele skolegården, fyldte frikvarteret og endda eftermiddagene efter skole, når sollyset allerede var ved at gå ned bag klasseværelserne.

Bevaring af billeder af venner fra de sidste dage af deres skoleliv. Foto: HOANG HUNG

I vores tidlige skoleår var lyden af ​​cikader en kilde til begejstring for os. Cikadernes kvidren betød, at sommerferien nærmede sig, hvilket betød, at vi ikke længere skulle vågne tidligt, ikke længere skulle lære lektier udenad og ikke længere skulle bekymre os om uventede prøver. Cikaderne varslede eftermiddage med leg på markerne, sene fodboldkampe, isvafler med venner og pludselige regnbyger i starten af ​​sæsonen, der fik os til at løbe og grine.

Du vil måske også synes om

Undervisning i historie gennem traditionel kunst.At bringe traditionelt teater ind i skolerne beriger ikke kun fritidsaktiviteter, men åbner også op for "levende historietimer" for eleverne. Gennem traditionelle teaterformer som *hat boi*, *cai luong* og *ca co* kan eleverne opleve national kunst på første hånd, samtidig med at de fremmer kulturel stolthed og bevidsthed om deres rødder.

Lyden af ​​cikader ændrede sig gradvist i gymnasiet, hvor sommeren ikke længere bare var en ferie. Det blev årbøgernes sæson. Sæsonen med tøvende blikke, når de tilfældigvis mødtes på skolens gang. Sæsonen med lektiehjælp sent om eftermiddagen, når solen var gået ned, var skolegården øde, med kun et par cykler parkeret ved flammetræet. Sådan er skolelivet; hver følelse kommer så blidt. Bare nogen, der sidder ved siden af ​​dig, låner dig en kuglepen, når du har glemt din. Bare én gang, hvor I gør rengøring sammen, står side om side og tørrer tavlen af ​​i sollyset, der strømmer ind gennem vinduet. Bare en regnvejrsdag, hvor nogen trækker din stol tættere på for at forhindre vand i at sprøjte på dig. Sådanne små ting er nok til at værdsætte en hel eftermiddag, og du vil stadig smile uskyldigt derhjemme.

I løbet af vores sidste sommer på skolen blev cikadernes kvidren en velkendt melodi. Skolegården var i flammer af den livlige røde farve fra flammetræernes blomster. Kronblade faldt overalt: på hvide skjorter, på trapperne, på jorden og endda på de hastigt fyldte autografbøger, der blev sendt rundt. Alle grinede, tog billeder og planlagde at mødes igen. De hvide skoleuniformer var dækket af underskrifter fra hele klassen. Der var nedskrevne sedler, korte ønsker og endda nogle meningsløse vittigheder fra nære venner…

Årene tager os gradvist hver især til forskellige byer, for at møde nye mennesker og for at begive os ud på nye rejser. Der er glæder, tab og ting, vi troede, vi havde glemt. Men så, en majeftermiddag, da vi ved et uheld hører lyden af ​​cikader, der giver genlyd fra en trætop, bliver vores hjerter langsommere, som om vi lige har mødt vores syttenårige jeg, med hjerter stadig fulde af drømme. Skoledagene forlod os i sandhed aldrig rigtigt. De sov blot fredeligt i et dybt hjørne af vores minder og ventede på, at cikaderne skulle kalde sommeren tilbage, og så ville de vågne, intakte og blide.

Du vil måske også synes om

Dæmning kollapser og truer 200 hektar frugttræer.VINH LONG - En del af volden i Cai Von-distriktet er styrtet sammen. Den er 30 meter lang og mere end 5 meter dyb og truer over 100 husstande og cirka 200 hektar frugttræer.

ORIGINAL

Kilde: https://www.sggp.org.vn/nham-mat-thay-mua-he-post854131.html