Tråden der bevarer minderne

VHXQ - Jeg vil altid huske billedet af en midaldrende H'Mông-kvinde, der bor i en afsidesliggende landsby i grænseområdet Ha Giang, mens hun holder et stykke brokadestof i hænderne. Stoffets overflade var ru og let tør, men den varmede meget hurtigt op i hendes håndflade. De små mønstre, savtakformerne, hæklelinjerne og græskarformerne var tydeligt synlige.

På det etniske Hmong-brokademarked i Ha Giang.

Jeg blev ved med at stirre på det og følte det, som om jeg lyttede til et gammelt musikstykke, hvor hvert mønster var en musikalsk tone, og hver farve var lyden af ​​bjerge og skove.

Fra hør til stof - en tålmodighedens rejse.

"Hvor meget tid og kræfter tog det at væve det stof?" spurgte jeg, og hun smilede blidt: "Det tog næsten to måneder at færdiggøre. Dyrke hør, afbarke, spinde garnet, farve og så væve. Jeg lavede lidt hver aften og sang for mine børn, mens de sov, mens jeg arbejdede."

Det viser sig, at et stykke brokade ikke bare er stof; det er et minde, en vuggevise, en høst og livets rytme for hele familien.

Ifølge studier af Hmong-brokadekunst er hovedmaterialet hør – en lille plante, der kun når taljen. Når hørren modnes, rykker folk den op med rode, tørrer den i flere dage, hvorefter de afbarker den, knuser den, stamper den og spinder den til tråde. Hørtrådene koges med træaske for at blødgøre og hvidte dem, før de farves.

H'Mông-folkets traditionelle brokadestof bruger farvestoffer lavet af naturlige ingredienser såsom indigoblade, træbark, gurkemeje og ungt mudder. Det kan tage flere måneder at færdiggøre et enkelt brokadestof med indviklede mønstre.

Hver type brokadestof har sine egne unikke karakteristika og produktionsproces. Ede-folkets brokadestof har for eksempel bomuld som hovedingrediens. Bomulden fnugles, spindes til tråde i hånden og farves med trærødder, skovblade eller mudder og sneglehuse for at skabe farver.

Farverne rød, gul, sort, hvid og blå har alle deres egne betydninger: rød symboliserer vitalitet, gul repræsenterer den modnede rishøst, sort repræsenterer jorden, og hvid repræsenterer renhed. For at væve et stykke brokade, der er tilstrækkeligt til et lændeklæde eller en skjorte, skal en Ede-håndværker bruge mindst tre til fire måneder.

Mønstre – bjergenes og skovenes ordløse sprog.

Du vil måske også synes om

Hue Ao Dai-ugen fortæller historien om at forbinde kulturarv.HNN.VN - Hue Ao Dai-ugen 2026, med en række unikke kulturelle, kunstneriske og fællesskabsaktiviteter for at ære værdien af ​​den vietnamesiske Ao Dai og bekræfte brandet "Hue - Ao Dais hovedstad", finder sted fra 3. til 10. juli.

Mønstre - bjergenes og skovenes tavse sprog

Hvis man ser nærmere på et stykke brokade, vil man se, at mønsteret er den vigtigste del. Blandt Hmong-folket er mønstrene ofte stiliseret fra naturen: blomster, morbærblade, græskar, fuglefodspor, spiraler, kroge og takkede kanter på klipper. Disse mønstre er ikke kun dekorative, men bærer også budskaber: bønner om en rigelig høst, et godt helbred og mange efterkommere.

Ede-folket har en meget harmonisk mønstresammensætning: parallelle linjer skaber en følelse af stabilitet, zigzag-linjer repræsenterer styrke, og små prikker symboliserer riskorn. Stoffets baggrund er normalt sort eller indigoblå, hvilket fremhæver de røde, gule og hvide striber. Hele kompositionen er afbalanceret og antyder højtidelighed og orden.

Jeg nyder at se på mønstrene, som om jeg læste en bog uden ord. Zigzag-linjerne er som rytmen af ​​fodtrin, der bestiger et bjerg, spiralerne som vinden, der blæser gennem landsbyen, det røde som en køkkenild, det hvide som morgentåge. Nogle gange er bare et lille udsnit nok til at minde mig om en morgen i landsbyen, hvor hanernes galen blandede sig med den rytmiske banken fra væven.

En af de mest mindeværdige ture, min kone og jeg tog på, var til landsbyen Lao Chai (Ha Giang). Det var koldt, og bjergene var dækket af hvide skyer. Vi besøgte en familie, der vævede brokade som forberedelse til markedsdagen. Moderen sad ved væven, hendes hænder bevægede sig hurtigt, hendes fødder trampede støt. Jeg spurgte hende, om hun var træt, og hun sagde: "Vævning er, når jeg kan føle mig i fred. Når jeg sidder ved væven og lytter til den rytmiske lyd af skytten, aftager bekymringerne i mit hjerte."

Jeg udbrød pludselig: "Hvor vidunderligt!" Det lader til, at alle livets filosofier ligger i simple opgaver.

Traditionel brokadevævning er ikke bare et produkt, men også en form for meditation. Hvert sting er et åndedrag, en måde for væveren at forbinde sig med sig selv. Denne følelse minder mig om aftener derhjemme, hvor min mand og jeg laver mad sammen, snakker, alting går i stå, en måde at "væve" vores egen lykke på.

Hmong-kvinder.

Jeg bragte brokadestykkerne tilbage til byen og lagde dem på den sorte sofa. I det moderne, urbane rum var det livlige mønster som en blid solstråle. Nogle dage sad jeg bare og stirrede på solstrålen, nippede til te og følte mig som om jeg sad i en landsby. Et lille stykke stof havde bevaret en himmel fuld af minder fra mine vandredage i mig.

Hvert stykke stof er et fragment af erindring.

Vi har mange stykker brokadestof i vores skab, fra de mange steder, vi har rejst til. Hvert stykke stof minder mig normalt om en person eller en scene. Engang foldede jeg et lille stykke brokade for at give det til en veninde. Hun foldede det ud og udbrød: "Det er så smukt, det ligner et kort!" Jeg lo. Ja, hvert stykke stof er et kort over minder. Høsttider, markeder, månelyse nætter, lyden af ​​fløjter, børnenes latter. Når du tager det med hjem, bærer du en hel region med dig.

Du vil måske også synes om

Lokalsamfundsbaseret turisme i højlandet: Et glimt af 'levende historier'Fra deres traditionelle højlandsbyer har etniske minoritetssamfund omdannet deres oprindelige kulturer til ressourcer for udvikling af lokalsamfundsbaseret turisme. Deres "levende historier" afslører en rejse, hvor de både har skabt deres levebrød og bevaret deres kulturelle identitet i deres hjemland.

Mens jeg skriver dette, går det pludselig op for mig, at jeg "væver" dette stykke tekst som et gobelin af ord. Hvert afsnit er en tråd, hvert minde et sting, alt sammen forbundet til et langt stykke stof.

Når du læser disse linjer, har du rørt ved det stof, rørt ved det, jeg har set, hørt og rørt ved i de afsidesliggende landsbyer.

Brokade er mere end bare et kunsthåndværk. Det er et sted, hvor minderne bor, hvor vuggeviser, lyden af ​​ris der banker, og den rytmiske banken fra væven bliver til farver og mønstre. Det er et budskab om, at vi midt i livets travlhed stadig kan værdsætte et fredeligt hjørne, et stykke minde.

Med blot et tørklæde, en taske eller en dug kan du bringe et stykke af bjergene og skovene ind i dit hjem. Og måske er det netop det, der gør brokade til et så følelsesmæssigt fremkaldende materiale, der vækker en varm følelse, hver gang du tænker på det.

Kilde: https://baodanang.vn/soi-chi-giu-gin-ky-uc-3305551.html