Fra Bon Kho-bjergkæden i Tuan Giao-distriktet i Dien Bien- provinsen løber Ma-floden gennem Son La, ind i Laos og derefter tilbage til Vietnam, hvor den krydser den S-formede landstribe, før den når havet. Thanh Hoa-provinsen har omfavnet denne returstrækning af floden og skabt Ma-floddeltaet, det tredjestørste delta efter Røde Floddeltaet og Mekongdeltaet. Jeg rejste langs Ma-flodens bredder fra Muong Lat til Lach Hoi- og Lach Truong-flodmundingerne. Overalt hvor jeg gik, hørte jeg hvisken om historie. Hele strækningen af Ma-floden i Thanh Hoa er forbundet med kulturarv, men for mig er det mest specielle kilden og slutningen af denne historiske strøm.
1. Ma-floden løber igen ind i Vietnam gennem Ten Tan-grænseporten i Muong Lat-distriktet. Jeg husker tydeligt en sommerdag i 2023, hvor jeg tog med forfattere på en udflugt til grænsevagtposter i den nordligste del af Thanh Hoa-provinsen. Oberstløjtnant Ho Ngoc Thu, vicechef for politiske anliggender i Thanh Hoa-grænsevagten, førte hele gruppen til et tempel, hvor Ma-floden løber ind i vietnamesisk territorium. Dette er forståeligt, fordi historien fra det 15. århundrede fortæller om en ung mand fra landsbyen Dao i Ba Thuoc-distriktet, dygtig i bueskydning og kampsport, som blev valgt af kongen til at være hans svigersøn. Da landet blev invaderet af udenlandske fjender, meldte svigersønnen Hai Dao sig frivilligt til at lede tropper for at afvise angriberne og sikre grænserne. Han fik titlen som grænsevagtkommandør og etablerede en garnison i Ten Tan. Han etablerede landsbyer og opbyggede Muong Xia til et smukt og velstående land. Fra det smukke Muong Xia anmodede kommandør Hai Dao om tilladelse fra kongen til at etablere Muong Chu San, der forbandt et stort grænseområde Son La - Thanh Hoa - Nghe An. Muong Chu San omfattede 14 distrikter syd for Ma-floden, fra Muong Chanh, som nu er en del af Muong Lat, til Muong Chu, som nu er en del af Quan Son.
Oberstløjtnant Ho Ngoc Thu informerede de besøgende om templets historie. Før den nuværende lille, men højtidelige restaurering var templet, der er dedikeret til kommandør Hai Dao, historisk set et træhus på pæle, der tilhørte den thailandske etniske gruppe. Templet var engang brændt ned og efterlod kun det gamle fundament med nogle spor og artefakter såsom en bronze røgelseskar og en stenstatue af et helligt dyr. Bagefter genopbyggede folket midlertidigt templet til tilbedelse. Alligevel er templet, der er dedikeret til grænsevagtkommandøren, stadig meget helligt. Lokalbefolkningen siger, at ifølge legenden skulle enhver embedsmand, der passerede igennem, stige af deres bærestol eller hest for at vise sin respekt.
Stednavnet Tén Tằn har været intakt siden oldtiden, på det punkt hvor Mã-floden begynder sin rejse tilbage til sit moderland.
2. Ma-flodens bølger førte mig tilbage til Thanh Hoa City, hvor jeg stoppede ved en lille landsby ved flodbredden, der er gået over i historien - Dong Son-landsbyen.
Landsbyens første skytsguddom, hvis fornavn var Lê Hữu, var den yngste søn af Lê Ngọc, guvernøren i Cửu Chân-distriktet. Legenden siger, at han efter en kamp med Tang-angriberne blev halshugget, men han samlede det afhuggede hoved op, holdt det i den ene hånd og sit sværd i den anden, og fortsatte kampen, hvilket fik fjenden til at flygte i rædsel. Han satte derefter hovedet på igen og flygtede til landsbyen Đông Cương Thượng, hvor han døde. Han blev senere æret som Tham Xung Tá Quốc. Det siges også, at det gamle tempel, der var dedikeret til ham, og som lå ved bredden af Mã-floden, blev betragtet som helligt på trods af det barske vejr og den konstante regn. I året Tân Hợi (1751) ledte kong Trần Thái Tông personligt en ekspedition for at undertrykke Champa-angriberne. Mens han krydsede Mã-floden, blev hans båd ved med at dreje rundt på dette sted. Kongen mente, at der måtte være et helligt tempel i nærheden, så han sendte soldater i land for at forhøre sig. Der var faktisk et tempel dedikeret til Tham Xung Tá Quốc. Kongen udførte en ceremoni, hvor han bad om hans hjælp til at besejre Champa-angriberne. Bagefter sejlede båden glat nedstrøms, og hans bønner blev besvaret; de udenlandske angribere blev besejret. Ved hans tilbagekomst udstedte kongen et dekret, der instruerede landsbyboerne i at vælge et smukt sted at flytte templet til et fredeligt sted for tilbedelse, og han bevilgede også 30.000 quan (vietnamesisk valuta) til forårs- og efterårsofferceremonierne. Kongen tildelte også titlen "Øverste Velsignede Guddom", som skulle æres i generationer fremover i Tham Xung Ta Quoc-templet.
Vi besøgte landsbyens fælleshus i Dong Son. Foran fælleshuset lå en halvmåneformet dam, hvis åkander var i en levende rød farve, omgivet af gamle, sølvgrå banyantræer. Hver lateritstenplade stod som et vidnesbyrd om landsbyens grundlæggelse og navngivningslegender om dens skytsguddom. Hr. Duong Dinh Tho, vicevært for Dong Sons fælleshus, forklarede, at Dong Son, ifølge den fortolkning, der er blevet givet videre gennem generationer af lokalbefolkningen, betyder "mange bjerge". Mange bjerge samlet sammen har givet anledning til landsbyens legender. Ingen i Dong Son kender ikke verset: "99 bjerge på østsiden / Men Nit-bjerget ved floden er endnu ikke vendt tilbage." Ifølge hr. Thos fortolkning betyder Nit-bjerget "barn". En hel gruppe børn er samlet, men ét forsvundet barn er forsvundet på den anden side af floden. Dette Nit-bjerg er intet andet end Ngoc-bjerget på den anden side af Ham Rong-broen.
Under et besøg i Dong Son gik jeg langs Ma-floden med hr. Nguyen Van Ve, en efterkommer af hr. Nguyen Van Nam, som opdagede den første bronzetromme i landsbyen Dong Son i 1924. Denne opdagelse førte til, at arkæologer begyndte at søge efter og undersøge artefakter og arkæologiske steder, hvilket gradvist definerede en særskilt kultur. Årtier senere, efter at al forskningen var afsluttet, valideret og hypoteser bekræftet, blev navnet Dong Son, oprindeligt navnet på en landsby, navnet på en kultur, hvis indflydelse spredte sig vidt og bredt, fra Vietnam til Thailand og endda Kina.
Jeg fulgte hr. Ve og fandt det sted, hvor bronzetrommen stammer fra, ved bredden af Ma-floden. Flodbredden var stadig blæsende, bølgerne krusede stadig, som de gjorde for hundrede år siden. Græsset var stadig grønt, som det var for hundrede år siden. Landet her gemmer altid på hemmeligheder, og en af de største hemmeligheder er blevet afsløret. Jeg blev ved med at undre mig over, om hr. Nguyen Van Nam ved et uheld ville have opdaget bronzetrommen ved flodbredden i landsbyen Dong Son, hvis Ma-floden ikke en dag havde ændret sit løb? Måske havde historien sine egne arrangementer. At ændringen af kurs ikke var tilfældig; torden og lyn, de rasende storme, var helt sikkert naturens drejninger og vendinger, der forberedte en ændring i historiens løb.
3. Thanh Hoa By. Siden 1804, hvor Kong Gia Long udstedte et dekret om at flytte Thanh Hoa-citadellet fra Duong Xa-landsbyen til Tho Hac-landsbyen, har byens opførelse og omdøbning til Thanh Hoa været en bemærkelsesværdig præstation, der strækker sig over præcis 220 år. Og i 2024, da Nationalforsamlingens stående komité udstedte en resolution om reorganisering af Thanh Hoa-provinsens administrative enheder, blev Dong Son-distriktet officielt fusioneret med Thanh Hoa By, hvilket skabte nye muligheder for provinshovedstaden Thanh Hoa, der ligger på begge bredder af Ma-floden.
Mine tanker vandrede langs Ma-flodens bølger, der flød fra dens udspring til det enorme hav, fra de turbulente bjerge og skove til de dybgrønne sletter og kyster, i harmoni med nationens historie i dens dybe dyb, berørte travlheden i nutidens nationsopbygningsbestræbelser, med nye muligheder og nye udfordringer. Historier fra i går og i dag flimrede og slørede. Og Ma-floden forblev der, majestætisk men stolt, mumlede mens den vendte historiebøgerne for dette land.
NGUYEN XUAN THUY
[annonce_2]
Kilde: https://baothanhhoa.vn/song-ma-ri-ram-ke-chuyen-237940.htm
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)