I den ånd har lovudkastet i væsentlig grad justeret reglerne for investeringsgodkendelsesprocedurer ved at indsnævre omfanget af projekter, der kræver godkendelse. Kun projekter med høj risiko for indvirkning på miljøet, det nationale forsvar, sikkerheden eller projekter, der er relateret til særligt vigtige sektorer såsom havne og lufthavne, vil fortsat være genstand for gennemgang. Samtidig fremmer lovudkastet decentralisering og delegation af myndighed i godkendelsesprocessen og forenkler procedurerne for at forkorte tiden og reducere omkostningerne for investorer.
Et andet vigtigt revisionsområde er at præcisere principperne for fastlæggelse af investerings- og forretningsbetingelser. Dette vil danne grundlag for at gennemgå, screene og klart definere, hvilke brancher og erhverv der reelt kræver "forhåndsgodkendelse", mens resten vil være underlagt en "eftergodkendelsesmekanisme". Brancher og erhverv, der i øjeblikket har investeringsbetingelser, men som rent faktisk gælder for de producerede produkter og tjenester, og som kan kontrolleres af tekniske standarder og forskrifter udstedt af kompetente myndigheder, vil blive overført til en efterovervågningsmekanisme i stedet for at kræve forudgående licens.
Med hensyn til investeringsincitamenter oplister lovudkastet ikke længere de prioriterede sektorer og erhverv strengt, som det gør i øjeblikket, men fastsætter i stedet, at sektorer og erhverv, der prioriteres til investering, skal være knyttet til nye udviklingsmål. Fokus bør være på digital teknologi og halvlederindustrier; grøn økonomi og cirkulær økonomi; vedvarende energi, ny energi og ren energi; og sikring af national energisikkerhed…
De nye justeringer i udkastet til investeringslov (ændret) rejser dog også mange spørgsmål, der kræver nøje overvejelse; som Det Økonomiske og Finansielle Udvalg anførte i sin evalueringsrapport, er forslaget om fuldstændigt at fjerne Nationalforsamlingens myndighed til at godkende investeringspolitikker en væsentlig ændring, der kræver et solidt grundlag i både teori og praksis. Lovudkastet skal også klart skelne mellem enkeltpersoners professionelle praksisvilkår og organisationers og juridiske enheders investerings- og forretningsvilkår, når de deltager i investeringer og forretning. Justering, tilføjelse eller fjernelse af tilfælde på listen over betingede investeringer og forretningssektorer og erhverv skal forklares og præciseres specifikt og overbevisende ...
Offentligheden og erhvervslivet forventer, at denne revision af investeringsloven vil institutionalisere det banebrydende indhold i resolution nr. 66-NQ/TW om reformering af lovgivningsarbejdet og implementeringen samt resolution nr. 68-NQ/TW om udvikling af den private økonomi. Lovudkastet bør derfor ikke stoppe med at fjerne flaskehalse, men skal klart skifte til en tilgang, der prioriterer investorernes legitime rettigheder og placerer dem i den overordnede nationale interesse, samtidig med at den nationale sikkerhed, forsvar og social velfærd sikres.
Lovforslaget skal især demonstrere et stærkt skift fra "ledelse" til "udviklingsskabelse", hvor tankegangen "hvis du ikke kan styre det, så forbyd det" opgives, og decentralisering og delegation af magt kombineret med ansvarlighed styrkes. Investerings- og forretningsprocedurer og -betingelser skal reduceres drastisk og væsentligt. Administrative procedurer skal forenkles i videst muligt omfang. Der bør ske et stærkt skift fra "forinspektion" til "efterinspektion", fra "licensering" til "registrering" eller "anmeldelse" med sigte mod en forvaltningsmodel, der primært er baseret på tekniske standarder og forskrifter for anliggender, der reelt kræver statslig regulering...
Ændring af investeringsloven er en mulighed for at opbygge en juridisk ramme for en mere konstruktiv, dynamisk og transparent økonomi. Når investorernes legitime rettigheder beskyttes i et transparent, stabilt og konsekvent miljø, vil de være motiverede til at forblive langsigtede, turde investere mere, innovere mere og bidrage mere til den nationale vækst.
Derfor er regeringen nødt til at lytte omhyggeligt og fuldt ud indarbejde feedbacken fra Nationalforsamlingens medlemmer, revisionsorganer og erhvervslivet. Det endelige mål er at have en konstruktiv lov, der baner vejen for en ny udviklingsfase, hvor staten ikke blot udfører sin ledelsesfunktion, men også ledsager virksomheder og borgere på vejen mod bæredygtig og velstående udvikling.
Kilde: https://daibieunhandan.vn/sua-luat-dau-tu-de-kien-tao-phat-trien-10395149.html








Kommentar (0)