Lær af iransk teknologi.
Ifølge Mehr News er den officielle meddelelse fra det sydkoreanske forsvarsministerium om, at det udvikler en langtrækkende selvmordsdrone baseret på den amerikanske Lucas-model, en ekstremt vigtig nyhed.
Den amerikanske Lucas-drone blev udviklet gennem reverse engineering fra Irans Shahed-136 UAV. Det betyder, at Sydkorea nu bevæger sig fremad ad en vej, der begyndte med iransk indenlandsk teknologi.
Det er ikke første gang, at Vesten har anerkendt denne realitet. For omkring fire måneder siden offentliggjorde den amerikanske publikation National Interest en detaljeret rapport om de slående ligheder mellem Lucas-dronen og Shahed-136, hvori det blev fastslået, at den amerikanske drone i bund og grund var en reverse-engineered version af den iranske model.
Nu, hvor Sydkorea følger en lignende vej, kan man argumentere for, at det, der engang blev betragtet som Irans unikke præstation, er blevet en model for udvikling af en ny generation af billige droner til avancerede militærstyrker.
Denne udvikling er ikke blot en teknisk succes, men markerer også et skift i Irans position i forsvarsteknologiens verden.
I løbet af de seneste årtier har en af hovedpillerne i mediekrigen mod Iran været udbredelsen af ideen om, at et land, der er sanktioneret, isoleret og berøvet vestlig teknologi, er ude af stand til at producere avanceret udstyr.
Men erfaringerne fra de sidste fire årtier har vist en anden vej. I stedet for at vente på, at sanktionerne ophæves, har Iran fokuseret på en kapacitet, som ingen sanktioner kan kvæle: landets menneskelige ressourcer, oprindelige viden og selvtillid.
Dette skift i tilgang førte gradvist til dannelsen af tusindvis af vidensbaserede virksomheder, forskningscentre og teknologikomplekser, der producerede konkurrencedygtige produkter inden for en bred vifte af områder fra nanoteknologi og medicin til forsvarsindustrien.
Irans droneindustri er et af de klareste eksempler på denne udvikling.
I modsætning til den gængse opfattelse, at militær overlegenhed kun kan opnås gennem ekstremt dyrt udstyr og komplekse systemer, har Iran valgt en anden tilgang: at designe simple, billige, masseproducerede systemer.
Shahed-136 er et udtryk for netop denne filosofi. Selvom det måske ikke er det mest sofistikerede dronesystem i verden, har dets intelligente design og lave pris ændret spillets regler på slagmarken.
Produkter som følge af sanktioner
Når en teknologi kan levere en lignende driftseffektivitet til en langt lavere pris, bliver den naturligt en ideel model. Betydningen af nyhederne fra Sydkorea ligger netop i dette punkt.
Shahed-136-dronen er et produkt af en sådan tankegang. Denne type drone blev ikke skabt under normale forhold, men i den mest ekstreme periode med sanktioner, restriktioner og pres.
Hvis importen af udstyr og teknologi havde været fuldstændig uhindret, ville drivkraften til at udvikle et sådant system måske aldrig være opstået.
Men disse restriktioner, i modsætning til intentionerne hos dem, der indførte sanktionerne, blev en mulighed for, at interne kapaciteter kunne blomstre.
Vigtigere er det, at denne virkelighed ikke kun afspejles i iranske medier i dag. Når amerikanske medier rapporterer om, at Shahed-flyet bliver omvendt kopieret, og Sydkorea gentager et lignende argument, er dette en indirekte anerkendelse af Irans teknologiske kunnen.
I militær konkurrencesproget kopierer ingen nation værdiløs teknologi. Omvendt kopiering er i sig selv et tegn på teknologiens operationelle værdi og effektivitet.
Fra dette perspektiv bør Shahed-136 ses som et skift i Irans position i teknologiforsyningskæden. Et land, der i mange år blot blev beskrevet som en importør af teknologi, har nu på nogle områder nået et punkt, hvor dets produkter inspirerer designet af nye systemer i andre lande.
Denne succes skaber naturligvis også nye ansvarsområder. Ligesom teknologisk udvikling er vigtig, er det også vigtigt at kommunikere præcis information om den.
Hvis videnskabelige og forsvarsmæssige resultater ikke præsenteres korrekt, vil medielandskabet blive domineret af dem, der forsøger at fremstille disse succeser som ubetydelige, tilfældige eller ubetydelige, når virkeligheden er en helt anden.
Fra USA til Sydkorea er der beviser for, at Irans teknologi ikke længere blot er et internt anliggende; den er blevet en del af en global transformationstendens inden for droneområdet.
Historien om Shahed-136 er i sidste ende ikke bare historien om en enkelt drone; det er historien om en nation, der under de mest ekstreme forhold, i stedet for at vente på hjælp udefra, stolede på sine egne interne evner.
Hvis iransk teknologi i dag er blevet en designmodel i avancerede militære styrker, er det frem for alt et resultat af investeringer i viden, innovation og tro på interne kapaciteter – en vej, der har ført Iran fra "begrænset" til "normen".
Kilde: https://giaoducthoidai.vn/the-gioi-phat-sot-vi-uav-cua-iran-post783577.html
