Den sommer var utrolig sjov for børnene på landet. Vi havde halvfems hele fridage; om sommereftermiddagene kunne vi alle krybe sammen under bambustræerne i haven og spille spil som hinke og andre traditionelle lege.
Og selvfølgelig var der forventningen til at se tante Bas tofubod, Tũns mor, der gik i samme klasse som os. Mit hus lå ikke langt fra tante Bas, og nogle morgener lod jeg som om, jeg gik over for at læse med Tũn, hvilket gav mig mulighed for at se og lære lidt om hans mors tofufremstillingsfærdigheder.
Ifølge Tũn havde hendes mor aftenen før sigtet sojabønnerne – hovedingrediensen i denne ret – og udvalgt rådne eller beskadigede bønner til at fodre kyllingerne, mens hun kun havde valgt de runde, store, gullige bønner til at lægge i blød i vand.
Fra klokken 4 om morgenen gik tante Ba hen for at hente vand fra brønden, lod det sætte sig, indtil det var klart, og begyndte derefter at male de blødgjorte sojabønner. I op til en time sad hun omhyggeligt, øsede skefulde sojabønner ud, tilsatte vand og brugte sin styrke til at male sojabønnerne til et fint pulver ved hjælp af stenkværnen. Tũn hjalp sin mor med at vaske en stor bunke pandanblade for at lade dem tørre.
De malede bønner filtreres omhyggeligt for at fjerne alle faste stoffer, så kun det fine pulver er tilbage. Vand tilsættes i det korrekte forhold, og bønner koges under konstant omrøring med spisepinde for at forhindre, at pulveret klæber til bunden af gryden og brænder på.
Aromaen af pandanblade blandet med sojamælk skaber en forførende duft, der stimulerer lugte- og smagssansen hos ethvert voksende barn.
Stadig nysgerrig blev jeg hængende og betragtede de næste skridt. Tante Ba tog en lerkrukke med en let bred åbning, cirka 60 cm høj, som var blevet tørret af, og dækkede indersiden med et lag flydende pulver (jeg fandt ud af, at det var et geleringsmiddel), før hun hældte den kogte sojamælk i og placerede den i en bambuskurv fyldt med halm for at holde den varm.
Så bragte hun flere skåle med sukker frem, hakkede det i tern og opfordrede Tũn til at skrælle og knuse ingefæren. Duften af karamelliseret sukker og ingefær fyldte luften og transporterede mig tilbage til dagene op til Tet, til det lille køkken, hvor min mor kogte en gryde sukker til riskagerne ...
De legede entusiastisk deres eftermiddagssommerleg med at springe lurene over, og så op og så en høj, tynd skikkelse med et par bærestænger på skuldrene. De hørte en velkendt, hæs stemme råbe: "Er der nogen, der vil have tofu?"
Den hårdtarbejdende kvinde bar et åg med to stænger på den ene side, hvor den ene side indeholdt et lille træskab med tre rum. Det øverste rum indeholdt to skåle og en lille skuffe til skeer; det andet rum indeholdt en tekande med sukkervand med en bananbladprop ved tuden; og det nederste rum indeholdt en balje med vand til at skylle op med et par pandanblade tilsat for at skabe en duftende aroma og forhindre vandet i at løbe ud. I den anden ende af åget var en bambuskurv med en krukke bønner.
Fru Ba bar byrden forsigtigt og tog små, lette skridt for at undgå at ryste den og beskadige tofuglasset, der havde været kulminationen på en hel dags arbejde og var den primære indtægtskilde for hele familien.
Hver gang en kunde bestiller, stopper tante Ba på et rent, skyggefuldt sted, åbner forsigtigt tofuglasset, bruger en aluminiumsøse til at øse bløde stykker tofu ud, arrangerer dem rundt om skålen og tilsætter derefter sukker. Skålen med hvid tofu blandet med lys brun sukkersirup sammen med et par tråde gylden ingefær udsender en lokkende aroma, der lokker gæsternes lugtesans.
På varme dage hjælper en skål tofu med at slukke tørsten; på kolde vinterdage giver varm tofu med ingefær lidt ekstra energi til at holde fugt og kulde væk. Dette er en vidunderlig landlig godbid, som alle nød mange gange i deres barndom på landet.
Moderne tofu tilberedes stadig efter traditionelle metoder, men for nemheds skyld karamelliseres brunt sukker til sirup, og sælgerne behøver ikke længere at bære deres tofu på skuldrene som før. Dagens skål med tofu har dog ikke den samme aroma som barndomsminder; måske er folk ikke længere ligeglade med slik, når de bliver ældre, eller er de simpelthen ligeglade, fordi de har alt, hvad de behøver?
Måske er der mange grunde til det? Det er derfor, at gader, byer og byer i dag er fyldt med butikker, der sælger singaporeansk tofu, frisk Yumi-tofu og andre varianter, tilberedt på forskellige måder.
Kokke har lanceret en række nye menuer med en traditionel ret for at tiltrække opmærksomhed fra alle aldre. Når man ser på menuerne på disse restauranter, kan man se rigdommen af denne engang så berømte lokale delikatesse, som nu kombineres og tilberedes i en række forskellige former og smagsvarianter...
Men for en person med en forkærlighed for nostalgi som mig, hænger den enkle, rustikke, søde og duftende smag af tante Bas tofu fra min barndom stadig ved i mine sanser, selvom et halvt liv er gået. Duften af landet, duften af barndommen, vil for altid være prentet ind i mit sind som et mærke på tidslinjen i mit liv.
Kilde: https://baodanang.vn/thuc-qua-que-ngay-nang-nong-3298527.html
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)