Efter at have levet næsten et århundrede, født og opvokset på denne jord, er hr. Bé den ældste person i landsbyen, der i øjeblikket udøver håndværket, hvilket gør ham til en "levende ordbog" over keramikfremstilling i landsbyen.
Der var engang en summet af aktivitet på havnen og bådene.
Tidligere strakte en biflod til Kinh Mon-floden sig helt op til hoveddøren til det, der nu er hr. Bes hus. I keramikkens storhedstid i landsbyen Quao havde alle husene langs floden keramikovne. På det travleste tidspunkt havde hele landsbyen hundredvis af ovne, der brændte året rundt. Før vejene blev anlagt, foregik næsten alle transaktioner via floden, lige fra køb og salg af jord og materialer, bambus og brænde til ovnene til eksport af varer. Floden summede af aktivitet på kajerne og i bådene. På dage med højvande sejlede sejlbåde hele vejen til landsbyen.
Floden er nu tilslammet, kun en smule højere end en kanalbred. Graver man et par meter ned langs flodbredden, afslører man stadig utallige keramikfragmenter – sediment fra en gammel keramiklandsby, der er akkumuleret gennem århundreder.
Quao Village, tidligere en del af Phu Dien kommune, Nam Sach-distriktet, Hai Duong-provinsen, er nu Lam Xuyen Hamlet, An Phu kommune, Hai Phong City. I den tidligere Hai Duong-provins var der tre traditionelle keramiklandsbyer: Quao og Chu Dau i det tidligere Nam Sach-distrikt, og den resterende, Cay Pottery, i Long Xuyen kommune, tidligere Binh Giang-distrikt. Mens Chu Dau-keramikken, der menes at være tabt, er blevet genoplivet og trives, fungerer Cay Pottery i stilstand, og Quao Pottery er næsten fuldstændig inaktiv.
Bedstemor B fylder 94 år i år. Hun har arbejdet som tjenestepige siden barndommen; hendes far var skrædder, og hendes mor keramiker, så hun lærte keramik i en alder af otte. Senere giftede bedstemor B og hr. Nguyễn Văn Mừng fra samme landsby sig. Hendes svigerforældre var også keramikere, så bedstemor Bé forblev tæt involveret i håndværket indtil 1997, hvor hun gik på pension. Det var også på det tidspunkt, at keramikovnene i landsbyen gradvist forsvandt. Sporene af ovnene er nu væk; de intakte stykker er blevet overtaget af museer. Derfor er der få, der besøger landsbyen Quao i dag, der ved, at det engang var en gammel keramiklandsby med ovne, der brændte klart i hundredvis af år.
.jpg)
Ifølge "Hai Duong Gazetteer" opstod keramik fra landsbyen Quao omkring det 15. århundrede og blomstrede mest i begyndelsen af det 19. århundrede. Ordsproget "An Dien ris, Quao landsbypenge" refererer til den velstand, som keramik bragte til landsbyen. An Dien var også et stednavn i det tidligere Nam Sach-distrikt.
"Tag mig, så skal jeg gøre alt klar til dig / Jeg køber dig to kakkelhætter / Jeg bringer masser af brænde / Jeg pakker tusind ekstra barrer, som du kan bruge / Fra Chu-træ til Thanh Hoa-træ..." – disse vers strømmede pludselig tilbage i bedstemor Bés hukommelse. Hun fortalte: Chu-træ fra Bac Giang, bambus fra Thanh Hoa – det var de bedste brændsler til at brænde keramik. "Barrer" var træklodser, træet blev pakket i blokke og transporteret med båd til havnen for at blive solgt til keramikere. Leret til keramik blev også pakket i blokke og bragt tilbage.
"Landsbyboerne købte leret dengang fra Khanh Chu i Kinh Mon-bjergregionen," fortsatte hr. Be. Måske er minderne om en næsten hundrede år gammel landsbyhåndværker gradvist smuldret, for Kinh Mon-regionen har altid kun haft et stednavn kaldet Kinh Chu. Hver båd medbragte fem rum med ler, der forlod Kinh Mon morgenen før og ankom til landsbyen Quao den følgende morgen. Ovnejeren mobiliserede arbejdere til at transportere det til gården. Leret blev sigtet, banket og æltet, indtil det var glat, fint og bøjeligt som taffy. Det var den eneste type ler, der blev brugt til at lave de bedste keramikprodukter i landsbyen Quao i århundreder...
Quao-markedet er større end distriktsmarkedet.
Quao landsbykeramik, der menes at have sin oprindelse omkring samme tid som Cay-keramik i det 15. århundrede og omkring et århundrede senere end Chu Dau-keramik, er den eneste uglaserede type keramik blandt dem.
.jpg)
Quao-keramikprodukter er ikke så forskellige som Cay- og Chu Dau-keramik, men er udelukkende husholdningsartikler. Disse er velkendte genstande såsom risdampere, fiskegryder, vandkrukker, kalkbeholdere, kedler, vaskefade og morterer til at knuse krabber...
På det tidspunkt var de vigtigste boder på Quao Market, udover køb og salg af landbrugsprodukter, husdyr og fjerkræ, altid keramikbutikkerne, som altid var travle og livlige. Det meste af keramikken blev transporteret til andre provinser med handelsskibe, mens resten blev solgt her til lokalbefolkningen. Derfor var Quao Market endnu større og mere overfyldt end distriktsmarkedet. Dette viser, at keramik fra landsbyen Quao engang var meget populært blandt folket.
Keramikfremstilling er et hårdt arbejde, og professionelle Quao-keramikere lever ofte ikke længe på grund af det anstrengende arbejde og de helbredsproblemer, der er forårsaget af brændingsprocessen. Men i historien fortæller fru Bé altid stolt, at hun levede næsten hele sit liv med dette slidsomme erhverv.
Fru Bé begyndte at arbejde med keramik i en alder af otte år, men trak sig først tilbage senere i livet, da hendes hænder blev svagere, og hendes syn blev dårligere. Keramikovnene i landsbyen Quao blev kun taget ud af drift én gang, kort før augustrevolutionen på grund af handelsvanskeligheder forårsaget af kolonisterne, men de blev straks restaureret efter revolutionen. I 1965 blev Phu Dien Pottery Cooperative etableret for at forene landsbyboerne, men det stod også over for mange udfordringer. Især efter fremkomsten af aluminium, støbejern og senere plastikkeramik blev husholdningskeramik i landsbyen Quao dårligere stillet og ophørte til sidst med produktionen.
I 1945 døde over 700 mennesker i regionen af hungersnød, og Bés mors familie mistede også 4-5 medlemmer. Selvom keramikfremstilling ikke var lukrativ og ikke engang gav nogen ekstra indkomst, hjalp det familier i landsbyen Quao med at komme igennem de vanskelige tider...
Bedstemor Bé havde i alt ti børn, og nu er der seks tilbage. Nogle af dem prøvede også kræfter med keramik, men ingen var passionerede omkring det. I landsbyen Quao er bedstemor Bé stadig den ældste person, der nogensinde har lavet keramik. Derfor vil historierne om keramikfremstillingsprocessen og de livlige scener i den engang så travle, gamle keramiklandsby gradvist forsvinde...
TIEN HUYKilde: https://baohaiphong.vn/tu-dien-song-ve-gom-co-lang-quao-544651.html
