
De første byggesten til transport på flere niveauer.
Midt i den travle trafik ved krydset Nguyen Trai - Khuat Duy Tien - Nguyen Xien opretholder Thanh Xuan-underføringen en kontinuerlig strøm af køretøjer i retning af Nguyen Trai - National Highway 6. Efter næsten et årtis drift er denne struktur blevet et af de klareste eksempler på effektiviteten af trafikstyring i flere niveauer.
Ifølge hr. Dang Van Luyen, vicedirektør for Hanoi Construction and Transportation Joint Stock Company No. 2, afdeling nr. 21, Bridge and Road Enterprise No. 21, spiller Thanh Xuan-underføringen en afgørende rolle i det fire-etagers forbindelseskompleks, der omfatter hævede veje, veje i jordniveau, en bybane og en underføring. Idriftsættelsen af projektet har bidraget til at adskille trafikstrømmen fra Nguyen Trai - National Highway 6-retningen væk fra krydsningsområdet, hvilket har reduceret trafikpresset betydeligt ved byens sydvestlige indgang.
Ud over at forbedre trafikflowet har projektet vist stabil drift under forhold med høj trafikmængde. Ifølge forvaltningsenheden er der efter cirka 10 års drift ikke registreret tilfælde af oversvømmelser, der påvirker tunnelens drift. Dette resultat skyldes dræning, ventilation, belysningssystemer og regelmæssig vedligeholdelse.
Baseret på driften af eksisterende underføringer mener mange eksperter, at Hanoi gradvist er ved at udvikle en flerlags tankegang til transportudvikling i stedet for blot at udvide overfladeinfrastrukturen som tidligere.
Hr. Luong Duc Thang, vicechef for afdelingen for bytransportinfrastruktur (Hanoi Department of Construction), sagde, at transport i flere niveauer stadig er et relativt nyt koncept i Vietnam. Men i lyset af det stadig mere begrænsede byareal er udnyttelse af underjordisk plads en uundgåelig tendens for store byer.
Ifølge hr. Thang er Hanois udviklingsorientering ikke begrænset til at bygge individuelle underføringer, men sigter mod at skabe et system af underjordiske rum, der betjener offentlig transport og teknisk infrastruktur. Dette omfatter bybanestationer, underjordiske gangstier, underjordiske parkeringspladser samt kommercielle og servicefaciliteter under overfladen.
Det er værd at bemærke, at byen prioriterer udviklingen af underjordiske rum ved større transportknudepunkter efter TOD-modellen (Transit-Oriented Development), især i bymidten og langs byjernbanelinjer. Dette ses som en måde at forbedre effektiviteten af arealanvendelsen, samtidig med at der skabes mere plads til byudvikling i en kontekst med stadigt mere begrænsede jordressourcer.

Underjordiske rum og nye udviklingsmuligheder i Hanoi.
Fra et perspektiv på infrastrukturplanlægning og -udvikling mener lektor Pham Hoang Kien, leder af Institut for Bro- og Vejdesignautomation, Fakultet for Byggeri og Anlæg, University of Transport and Communications, at Hanoi er begyndt at overgå fra en flad transportmodel til en flerlags transportmodel.
Ifølge lektor Pham Hoang Kien tager Hanois transportsystem med højtliggende trafik gradvist form med de højtliggende dele af Ringvej 2 og Ringvej 3 samt bybanelinjer. Dette system bidrager til at adskille trafikken mellem provinserne fra den indre by, hvilket reducerer presset på det eksisterende vejnet. Samtidig håndterer transport på landjorden stadig omkring 80 % af folks rejsebehov.
Hvad angår underjordisk rum, er Hanoi kun i de tidlige udviklingsfaser. Udover adskillige eksisterende vejtunneller er byen i øjeblikket ved at bygge en underjordisk del af Nhon-Hanoi Station-jernbanelinjen. Det kræver dog stadig betydelig tid og investering at etablere et omfattende og sammenkoblet underjordisk transportsystem.
Lektor Pham Hoang Kien vurderer Hanois position i det regionale transportinfrastrukturlandskab og mener, at hovedstaden har overvundet den langsomme udviklingsfase og gradvist nærmer sig gruppen af byer med gennemsnitlig infrastruktur. Forskellen i forhold til førende byer som Tokyo, Seoul eller Singapore er dog fortsat ret stor.
Ifølge denne ekspert er en af grundene til, at underjordisk rum bliver stadig vigtigere, at der ikke er meget plads tilbage til at udvikle overfladeinfrastruktur. Udvidelse af veje indebærer ofte store udfordringer med hensyn til jorderhvervelse, genbosættelse og påvirkning af menneskers liv. Samtidig kan underjordisk infrastruktur reducere dette pres betydeligt.
Underjordiske rum tjener ikke kun transportformål, men hjælper også med at omstrukturere byens arealanvendelse. En underjordisk parkeringsplads kan gøre det muligt for overjordiske rum at blive en park, plads eller et offentligt område. Underjordiske bybanelinjer bidrager også til at frigøre overfladearealer, forbedre livskvaliteten og øge effektiviteten af byens arealanvendelse.
Med udgangspunkt i mange landes erfaringer mener hr. Luong Duc Thang, at udviklingen af underjordiske rum bør placeres i den overordnede byudviklingsstrategi, hvor bybane spiller en central rolle. Omkring stationerne vil der gradvist blive dannet et system af parkeringspladser, kommercielle centre, tekniske faciliteter og underjordiske servicepladser for at skabe et synkroniseret infrastrukturnetværk.
Ifølge eksperter vil udviklingen af et flerlags transportsystem i Hanoi ikke ske natten over. Men fra de eksisterende og operationelle underføringer, sammen med det gradvist forbedrede bybanenet, tager en ny transportstruktur langsomt form. Når underjordisk rumplanlægning implementeres synkront med transport- og byudviklingsplanlægning, vil Hanoi have mere plads til at håndtere problemer med tilgængelighed af jord, reducere presset på infrastrukturen og forbedre livskvaliteten for sine beboere i de kommende årtier.
Kilde: https://hanoimoi.vn/tu-ham-chui-den-do-thi-da-tang-1160431.html








