
Det nuværende fokus er på at omsætte resolutionens mål og opgaver til praksis gennem synkroniseret handling fra alle niveauer og sektorer. Først og fremmest er det nødvendigt, at alle forvaltningsniveauer hurtigst muligt konkretiserer dem med programmer og planer, der er egnede til forholdene i hvert enkelt område; at sikre fokuseret og målrettet implementering og undgå spredte og overfladiske tilgange.
Samtidig skal der lægges behørig vægt på at sikre ressourcer, især finansielle, menneskelige og kulturelle institutionelle systemer – faktorer, der er afgørende for den langsigtede udvikling af dette område.
Sammen med statslige ressourcer er fremme af socialisering og mobilisering af virksomheders og hele samfundets deltagelse et væsentligt krav. I forbindelse med udviklingen af en markedsøkonomi og international integration åbner kulturindustrier og kulturelle tjenester op for mange nye muligheder.
Med de rette mekanismer på plads vil virksomheder ikke blot drage fordel af politikker, men også blive direkte værdiskabere, der bidrager til at styrke den vietnamesiske kulturs konkurrenceevne.
For at opnå en sådan udbredt deltagelse spiller kommunikation en særlig vigtig rolle. Resolutionens politikker og retningslinjer skal formidles klart, forståeligt, praktisk og passende til hver målgruppe.
Ud over blot at formidle information skal propaganda tydeliggøre betydningen, fordelene og mulighederne, som resolutionen bringer, og derved stimulere borgernes og virksomhedernes proaktive deltagelse. Med øget bevidsthed vil hver enkelt person og organisation være både skaber og forbruger af kultur og bidrage til dannelsen af en drivkraft for udvikling indefra samfundet.

Udover implementering er regelmæssig overvågning og evaluering nødvendig for hurtigt at identificere og løse vanskeligheder og hindringer under implementeringsprocessen. Dette er en afgørende betingelse for at sikre, at politikken ikke "bryder sammen", når den omsættes til praksis.
Især er Nationalforsamlingens og dens agenturers tilsynsaktiviteter ikke begrænset til at overvåge og evaluere implementeringen af resolutionen, men spiller også en afgørende rolle i at identificere mangler, overlapninger og uoverensstemmelser i retssystemet og relaterede mekanismer og politikker.
Gennem overvågning identificeres institutionelle "flaskehalse" tydeligere, hvilket fører til anbefalinger til ændring, supplering og forbedring af love og dermed skabelse af en gunstig juridisk ramme for kulturel udvikling. Man kan sige, at overvågning både er et værktøj til at sikre håndhævelse og en vigtig kanal til yderligere forbedring af institutioner.
For hver repræsentant for Nationalforsamlingen er det særlig vigtigt at overvåge og forstå den praktiske implementering på lokalt niveau. Gennem kontakt med vælgere og undersøgelser på stedet kan repræsentanterne hurtigt identificere nye problemer og ærligt rapportere dem til Nationalforsamlingen og relevante myndigheder og dermed bidrage til at forbedre effektiviteten af resolutionens implementering.
Det kan bekræftes, at for at resolutionen om kulturel udvikling virkelig kan blive til virkelighed, er der behov for en synkroniseret indsats fra hele det politiske system, hvor implementering, ressourceallokering, forbedret kommunikation og styrket tilsyn er centrale søjler.
Når politikker implementeres effektivt og løbende forfines baseret på praktiske erfaringer, vil vigtige mål for kulturel udvikling gradvist blive til virkelighed og bidrage til at opbygge et solidt åndeligt fundament for landets hurtige og bæredygtige udvikling.
Kilde: https://baovanhoa.vn/van-hoa/tu-thuc-thi-chinh-sach-den-hoan-thien-the-che-230439.html








Kommentar (0)