Januar og februar er sæsoner for sangfestivaler.

BAC NINH - "Syng indtil jorden smuldrer og himlen ryster / Lad verden kende vores ansigter, lad folk kende vores navne...". Som om det var forbeholdt Kinh Bac-regionen, er foråret i Quan Ho-hjemlandet ikke kun fyldt med farverne fra fersken- og abrikosblomster, men også med de rungende lyde af landsbyfesttrommer, sangene fra tempelportene og de endeløse sangsessioner, der strækker sig fra nat til nat...

Hver region har sin egen mindeværdige lyd. Hvis Phu Tho har Xoan-sang, Hue har hofmusik, det centrale højland har gonger og trommer ... så har Bac Ninh Quan Ho-folkesange. Når du besøger Kinh Bac i løbet af årets første to måneder, vil du nemt se de flagrende traditionelle kjoler med fire paneler blafre i forårsbrisen gennem landsbyerne. Unge mænd i silkekåber og turbaner, og unge kvinder i lyserøde overdele og koniske hatte, begiver sig afslappet til festivaler. Landsbyatmosfæren virker mere charmerende og levende med Quan Ho-sangernes glitrende øjne og generte smil.

De to ældre søstre fra Quan Ho-folkesangsgruppen, klædt i deres fineste tøj og med tørklæder, tog til festivalen.

At optræde og nyde Quan Ho-folkesang er et iboende behov i Bac Ninhs befolknings åndelige liv. I dagens moderne liv udvides pladsen til at praktisere Quan Ho-arven, og formerne for optræden er mere forskelligartede og rige, men at nyde Quan Ho om foråret i Kinh Bac-regionen er fortsat en uimodståelig kulturel "specialitet" hver gang Tet (månenytår) kommer. Fordi Quan Hos rene essens i sin vugge virkelig blomstrer og spreder sin duft...

Du vil måske også synes om

En bro til at fremme bondebevægelsen.BAC NINH - Med en dristig og proaktiv tankegang og entusiasme har hr. Than Dang Phuong, formand for Landbrugsforeningen i Van Ha Ward (Bac Ninh), aktivt skabt forbindelser og hjulpet landmændsmedlemmer med at opnå legitim rigdom.

Fru Huynh Thi Thu Ha fra Muoi Nho Quan Ho Klubben ( Ho Chi Minh City) udtalte: "Hvert forår forbereder vi vores tasker og flyver til Nord for at møde vores Quan Ho-venner og fordybe os i den pulserende atmosfære ved sangfestivalen. Hver gang vi tager afsted, bruger vi omkring 10-15 dage på at deltage i festivaler og interagere med Quan Ho-landsbyer i hele Kinh Bac-regionen... For mange unge mennesker i Syd er Quan Ho-folkesange stadig nye, så vi bringer vores unge medlemmer tilbage til Quan Hos fødested for at opleve forårsfestlighederne, lære sangene og melodierne, lære sangstilen at kende og lære kulturen, skikkene og den inderlige måde at interagere med andre på, der er karakteristisk for Quan Ho-folket."

Foråret er en anledning for hvert samfund til at vise sin kulturelle skønhed frem, til at beslægtede sjæle mødes i ritualernes og sangenes finesse. Traditionelle Quan Ho-folkesangsoptrædener bevares stadig omhyggeligt af håndværkere og sangere i mange Quan Ho-landsbyer. Under det gamle fælleshus, der bærer de svage spor af tidens støv, på et gulv dækket af blomstermåtter, sidder de mandlige sangere på den ene side og de kvindelige sangere på den anden, vendt mod hinanden, med kopper te og betelblade arrangeret i føniksvingeformer imellem. Uden musikalsk akkompagnement eller højttalere begynder forestillingen med den kvindelige sangers linje: "Jeg længes efter dig, som en fisk længes efter regn," og den mandlige sangers svar: "Jeg skulle også være blevet hjemme." Så vender den mandlige sanger tilbage med "Vennens Sti," og den kvindelige sanger svarer med "Kim Lan." Den kvindelige sanger siger derefter: "Det bedste er Lam Dien sukkerrør," og den mandlige sanger svarer: "Hendes håndled er allerede hvide og runde"... Disse enkle, inderlige Quan Ho-melodier giver genlyd i det rene, rolige rum og fængsler lytternes hjerter.

Kunsthåndværkerne, der har opført Quan Ho-folkesange og levet med dem fra ungdommen til alderdommen, siger, at Quan Hos rene essens ligger i dens resonante, rige og udtryksfulde stemme. For at deltage korrekt i en traditionel Quan Ho-optræden skal sangere ikke blot lære sangene udenad og besidde et omfattende repertoire, men også gennemgå en lang træningsproces, fra åndedrætskontrol og vokaløvelse til høflig og respektfuld manerer og tale. Quan Ho tolererer ikke uforsigtighed. Det er en omhyggelig og raffineret kunst, der kræver færdigheder og ekspertise for virkelig at mestre.

Med urokkelig dedikation til deres håndværk og indledende succes i forårets Quan Ho-folkesangskonkurrence delte sangduoen Nguyen Quang Tam og Nguyen Duc Sang (fra Van Mon kommune): "Vi optræder med Quan Ho hele året rundt, men det er aldrig nok bare at blive hjemme og flittigt øve vores stemmer og åndedrætskontrol. Vi skal være eventyrlystne, lytte meget og 'opleve' liveoptrædener med live, usminkede sange for virkelig at forstå dem... Foråret er den tid, hvor vi går ud, lytter og socialiserer mest, fordi de fleste Quan Ho-landsbyer i området afholder festivaler. Hvis vi under disse udvekslinger støder på en linje, vi ikke kan reagere på eller ikke har hørt før, skal vi absolut lære den."

Og således, sæson efter sæson, bliver Quan Ho-folkesange givet videre, bevaret og spredt som en vedvarende, endeløs strøm af forår, der flyder gennem det kulturelle landskab i Kinh Bac - Bac Ninh. Januar og februar i Quan Ho-regionen virker således længere, bredere og mere dybt gennemsyret af de inderlige, dvælende og kærlige melodier i disse sange...

Du vil måske også synes om

Folkesange i Quan Ho-regionenNår man overværer en Quan Ho-folkesangskoncert, jo mere man lytter, desto mere værdsætter man det, og desto mere reflekterer man! Kærligheden og meningen findes i hver eneste skikke, lyrik og harmoniske interaktion mellem Quan Ho-sangerne.

Thanh Lam

Kilde: https://baobacninhtv.vn/gieng-hai-mua-hat-hoi-postid439759.bbg