Resolutionens gennembrud er at præcisere den statsejede økonomis "ledende" rolle i den økonomiske struktur. I stedet for at sprede ressourcerne tyndt fokuserer staten på nøglesektorer, essentielle områder og strategiske industrier. Dette er pladsen til dannelsen af stærke økonomiske konglomerater, "nationale Big Tech"-virksomheder, der er i stand til at konkurrere på det globale økonomiske kort.
Institutionelle "skjolde" og banebrydende mekanismer til at nå større højder.
Ifølge økonomiske eksperter er resolution 79 ikke blot et vejledende dokument, men skaber også en betydelig institutionel drivkraft for sektoren for statsejede virksomheder (SOE). For første gang understreges principperne om "samlet fordel" og "accept af risici ved innovationsinvesteringer" som en juridisk ramme, der skal beskytte dem, der tør tænke og handle.
Dette hjælper med at overvinde "frygten for at begå fejl" - en psykologisk og institutionel barriere, der har fået mange statsejede virksomheder til at stagnere i længere perioder.
Tidligere blev statens kapitalforvaltningsmekanisme ofte set som en "stram klædedragt" for virksomheder, der søgte gennembrud. Enhver investeringsfejl, selv dem, der skyldtes markedsudsving, kunne tilskrives tab af aktiver. Med resolution 79 er denne tankegang blevet justeret til at acceptere eksperimentelle risici til gengæld for banebrydende, banebrydende innovationer. Dette er det "institutionelle skjold", der hjælper virksomhedsledere med selvtillid at begive sig ud i vanskelige og nye områder.
En bemærkelsesværdig ny funktion i implementeringskøreplanen for resolution 79 er tilladelsen til store statsejede virksomheder til at bruge alle indtægter fra aktiekapitalisering og frasalg til geninvestering. Dette er et gennembrud inden for finansielle mekanismer, der skaber en betydelig kilde til ressourcer til udvikling.
I stedet for at skulle overføre hele beløbet til det centrale budget som tidligere, vil kapitalen blive bevaret som "seedkapital" til strategiske projekter såsom kerneteknologier, vedvarende energi og national digital infrastruktur. Dette vil give virksomheder flere ressourcer til at investere i kapitalintensive og højteknologiske sektorer, såsom halvlederproduktion eller opførelse af store datacentre.
Desuden hjælper mekanismen med at øge den tilbageholdte overskudsgrad efter skat, der er knyttet til kapitaleffektivitet, virksomheder med at være mere proaktive i deres langsigtede udviklingsstrategier. I stedet for en "anmodning-og-bevillings"-mekanisme har virksomheder ret til proaktivt at allokere ressourcer baseret på markedssignaler.
Regeringen har også pålagt Finansministeriet at undersøge og udvikle en liste over statsejede virksomheder, der er i stand til at anvende særlige mekanismer, såsom præferentiel rentestøtte eller adgang til grønne kreditpakker til nøgleprojekter. Synergien mellem disse politikker skaber et gunstigt økosystem for nøglevirksomheder, så de kan spille en ledende rolle i økonomien.
Broen mellem "giganter" og erhvervsøkosystemet
Et af de strategiske mål i resolution 79 er at fremme statsejede virksomheders rolle i at aktivere den private økonomiske sektors endogene styrke.
Billedet af den "førende kran" understreges med budskabet: Kraner flyver ikke alene. Store virksomheders rolle er at skabe en dominoeffekt og hjælpe hundredtusindvis af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med at deltage dybere i den globale værdikæde.
Faktisk vil store virksomheder spille en central rolle i industri- og serviceklynger. Når en statsejet virksomhed investerer i ny infrastruktur eller teknologi, har SMV'er mulighed for at deltage som hjælpeleverandører og derved fremme lokalisering og reducere afhængigheden af importerede komponenter.
Denne forbindelse rækker ud over forsyningsrelationer og fremmer en dominoeffekt af forbedrede forvaltningsstandarder. Resolution 79 opfordrer statsejede virksomheder til at samarbejde med udenlandske direkte investeringsvirksomheder og store private virksomheder for at danne stærke økonomiske alliancer og derved absorbere bedste internationale praksisser inden for forvaltning og forbedre konkurrenceevnen.
Især adskillelsen af sociopolitiske opgaver fra kommercielle forretningsopgaver betragtes som et betydeligt skridt fremad inden for finansiel gennemsigtighed. Når alle aktiviteter er klart defineret, er virksomheder tvunget til at operere i henhold til markedsstandarder og effektivitetsprincipper.
Resolution 79 markerede udgangspunktet for skiftet fra en ledelsesorienteret tankegang til en udviklingsorienteret tankegang – hvor statsejede virksomheder blev den drivende kraft, der banede vejen for landets ambitioner om industrialisering og økonomisk selvforsyning.
Denne gennemsigtighed vil gøre det lettere for virksomheder at få adgang til international kapital, udstede grønne obligationer eller notere sig på udenlandske aktiemarkeder gennem kreditvurderinger fra internationale organisationer.
Ifølge Dr. To Hoai Nam, permanent næstformand og generalsekretær for Vietnams sammenslutning af små og mellemstore virksomheder (VINASME), former resolution 79 en ny tilgang til forholdet mellem statsejede virksomheder og den private sektor. Han mener, at bekymringer om statsejede virksomheders indgreb i den private sektor gradvist aftages, efterhånden som statsejede virksomheders rolle defineres som "pionerer".
Når store virksomheder tager føringen i at investere i højrisikoområder som grøn brint, mikrochips eller storstilet transportinfrastruktur, skaber de samtidig markeder og vækstmuligheder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
Fra et finansielt perspektiv mener Dr. Nguyen Tri Hieu, at målet om at have 1-3 statsejede virksomheder (SOE'er) blandt verdens 500 største virksomheder inden 2030 er muligt, hvis en risikotagningsmekanisme inden for innovation anvendes konsekvent. Han understregede dog også behovet for en gennemsigtig overvågningsmekanisme, anvendelse af digital teknologi og uafhængig revision for at sikre effektiv brug af statskapital.
Ambitionen om "nationale Big Tech-virksomheder"
Resolution 79 har åbnet et mere åbent politisk rum, men om virksomhederne kan udnytte muligheden afhænger af virksomhedernes egne ledelseskapaciteter og innovative ånd.
Målet om at have mindst 50 statsejede virksomheder (SOE'er) blandt de 500 største i Sydøstasien inden 2030 er ikke kun et mål for virksomhedsudvikling, men også knyttet til målet om at styrke Vietnams position i den globale værdikæde.
Viettels og VNPT's tiltag med at udvikle digital infrastruktur, eller PVN og EVN, i forbindelse med overgangen til grøn energi, viser positive tegn på denne proces.
Når nøglevirksomheder frigøres fra institutionelle barrierer og får adgang til nye finansielle mekanismer, har de mulighed for at transformere sig til "nationale Big Tech" – teknologi- og industrivirksomheder, der er i stand til at konkurrere internationalt.
Denne ambition er knyttet til missionen om at mestre kerneteknologier, lige fra halvledere og kunstig intelligens (AI) til bioteknologi og nye materialer. Disse er de teknologiske fundamenter for fremtidens økonomi.
For at nå dette mål skal forandringen dog begynde med selve virksomhedsledelsemodellen. Vedtagelsen af internationale ledelsesstandarder som anbefalet af OECD vil være en afgørende betingelse for, at virksomheder kan integrere sig i den globale finansielle og teknologiske strøm.
Mere generelt vil denne køreplans succes bidrage til at forme et nyt ansigt for den vietnamesiske økonomi i den næste udviklingsfase. Når den statsejede økonomi virkelig spiller en ledende rolle og skaber momentum for hele erhvervsøkosystemet, har Vietnam et solidt fundament for at stige kraftigt i den globale værdikæde.
Kilde: https://vtv.vn/mo-duong-cho-seu-dau-dan-sai-canh-100260411185732955.htm
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)