I det vietnamesiske liv er disse traditionelle aktiviteter aldrig forsvundet; de er blot nogle gange blevet skubbet til sidelinjen af livets hurtige tempo. Men i den moderne kontekst, hvor alt kan købes, bestilles og leveres, er det ikke blot en vane at vælge at forberede sig til Tet (månatår) selv, men er blevet en livsstil. Det er et ønske om at vende tilbage til en Tet bestående af enkle, langsomme og intime ting, hvor værdi ikke ligger i materiel overflod, men i processen med at skabe sammen. Når Tet ikke længere er en to-do-liste eller en liste over ting at købe, men en række dage brugt på at arbejde sammen, vente sammen og dele sammen, så bliver Tet virkelig til Tet.
Folk klager ofte over, at Tet (vietnamesisk nytår) føles "kedelig" i disse dage, selvom festerne er mere rigelige og levevilkårene mere behagelige. Når man ser på virkeligheden, stammer denne følelse af kedelighed ikke fra knaphed, men fra fraværet af virkelig meningsfulde familiesammenkomster. Når hverdagen er domineret af hastighed og effektivitet, bliver Tet en sjælden mulighed for folk at holde en pause. At forberede sig til Tet med egne hænder er også en måde at holde fast i tiden på og skabe et nødvendigt stille øjeblik, hvor familiemedlemmer virkelig kan være til stede sammen.
Essensen af Tet (vietnamesisk nytår) udtrykkes tydeligst gennem dens dufte. Der er den skarpe aroma af ingefær, der svæver gennem det lille køkken, den velduftende lugt af klæbrige riskager fra naboens hus, den boblende aroma af braiseret svinekød, der simrer på komfuret... Disse dufte er ikke prangende, de behøver ikke navne, men de er stærke nok til at vække minder i mange generationer. For mange familier huskes Tet mere ved lugt end ved billede, fordi duft er det mest vedvarende rodfæstede i den kulturelle hukommelse. Duften af modne bananblade blandet med køkkenrøg, aromaen af fedt kød og mungbønner... alt sammenflettet i dampen skaber en slags "mindeduft", der, selv med blot en flygtig duft, er nok til at få dem langt hjemmefra til at føle sig nostalgiske. Ved siden af gryden med klæbrige riskager, der simrer hele natten, nogle gange uden mange ord, styrkes det usynlige bånd mellem familiemedlemmer.
På internettet bliver Tet-ånden (vietnamesisk kinesisk nytår) omdefineret på en mere autentisk måde. Videoer, der optager scener med rengøring af huset, marmeladelavning, marmelade af bønner, at holde øje med potter med traditionelle kager... tiltrækker sig stor opmærksomhed. Uden kunstfærdige specialeffekter berører disse hverdagsbilleder seerne med deres ærlighed og følelsen af at være en del af oplevelsen. I en verden fyldt med virtuelle forbindelser bliver sanseoplevelser som varmen fra et bål, sødmen af hjemmelavet marmelade og de summende lyde fra et familiekøkken en kilde til åndelig støtte, der hjælper folk med at genopdage, hvad der virkelig er varigt.
Det er dog let at se, at essensen af Tet ikke ligger i den præcise genskabelse af fortiden. Den er til stede i, hvordan hver familie vælger at tilberede Tet i dag. En hjemmelavet banh chung (traditionel riskage) er måske ikke helt firkantet, en portion kandiseret frugt er måske ikke ensartet, men det er netop disse ufuldkommenheder, der skaber en unik identitet, noget som masseproducerede produkter næppe kan erstatte. Så længe folk stadig ønsker at vende tilbage til deres hjemmekøkkener, huske og værdsætte velkendte smagsoplevelser, vil Tet fortsætte med at bevare sin vedvarende vitalitet.
Midt i hverdagens bekymringer og den stadigt stigende bølge af digitalisering handler genopdagelsen af essensen af Tet (vietnamesisk månenytår) fra simple ting ikke om nostalgi, men om at bevare fælles minder og forhindre kulturlivet i at blive monotont. Så vi hvert forår ikke kun har en ferie, men også en duft at huske og et sted at høre til.
Kilde: https://www.sggp.org.vn/tet-tu-nhung-dieu-gian-di-post837679.html








Kommentar (0)