Foråret kommer og bringer fester fra alle sider.

VTV.vn - Festivaler i de tidlige skoleår udfolder sig som levende spirituelle og kulturelle rum – hvor folk genopdager deres forbindelse med landet, deres forfædre og sig selv.

Når foråret kommer, fyldes det vietnamesiske landskab med en festlig atmosfære. Fra de nordlige bjerge til de nordlige sletter, fra den centrale region til de sydlige vandveje, udfolder nytårsfestivalerne sig som levende åndelige og kulturelle rum – steder hvor fællesskaber mødes, kollektive minder vækkes, og folk genopretter forbindelsen med landet, deres forfædre og sig selv.

Cham-folkets Kate-festival i Binh Thuan

Når bjergene og skovene kalder på forår

I det nordlige højland kommer foråret med lyden af ​​fløjter og trommer, de livlige farver i traditionelt tøj og livlige landsbyfestivaler midt i bjergene. Hmong-folkets Gầu Tào-festival, Tay-Nung-folkets Lồng Tồng-festival og Thai-folkets Xên bản - Xên mường-festival ... alle deler de en fælles ånd: bøn om velsignelser, en rigelig høst, fred og lykke i landsbyen, et godt helbred for folket og velstående marker.

Festivalpladsen er normalt en åben mark i udkanten af ​​landsbyen, en bred dal eller ved foden af ​​et bjerg – hvor hele lokalsamfundet samles efter en lang vinter. Folkelege som pao-kast, snurretoppe, pindeskydning, tovtrækning, sammen med traditionelle danse som xòe-dans, khen-fløjtedans og kærlighedssange ... skaber en harmonisk symfoni af bjerge og skove, hvor folk ikke kun har det sjovt, men også bekræfter deres tætte forhold til lokalsamfundet og naturen.

I de senere år er mange turister kommet til højlandsfestivaler ikke blot for at "se festlighederne", men for virkelig at deltage: de bærer traditionelle kostumer, lærer at spille khene (et traditionelt blæseinstrument), hjælper lokalbefolkningen med at forberede ofringer og deler årets første måltid i huse på pæle. Derfor handler lokalsamfundsturisme ikke længere blot om at "bringe turister ind", men om at åbne døren for besøgende, så de kan træde ind i det lokale kulturliv. Når turister kommer for at lytte, lære og respektere, forsvinder festivalen ikke, men får i stedet ny vitalitet.

Lồng Tồng-festivalen i Bắc Kạn

Landsbymindernes festivalsæson

Mens de nordlige bjergregioner besidder en uberørt, uspoleret charme, er festivalerne i det nordlige delta præget af en dyb historisk dybde og landsbystruktur. Giong-festivalen i Soc Son og Gia Lam, Lim-festivalen i Bac Ninh , Huong-pagoden, Yen Tu-festivalen, Tran-tempelfestivalen, Hung-tempelfestivalen ... er alle vigtige kulturelle milepæle, hvor folketro, buddhisme og national historie flettes sammen.

Festivalområdet er forbundet med fælleshuse, templer og helligdomme – landets "åndelige centre". Folk tager til disse steder ikke kun for at bede om held og rigdom, men også for at "vende tilbage til landsbyen", for at møde slægtninge og venner, for at mindes fortiden og for at mindes deres forfædres fortjenester. Ved siden af ​​ritualerne er der festlige aktiviteter: Quan Ho-folkesang, brydning, tovtrækning, menneskelig skak, processioner... – former for fællesskabsaktivitet, der er både højtidelige og livlige.

Du vil måske også synes om

Hanoi overvåger proaktivt skovbrande i løbet af festivalsæsonen.Hanoi har i øjeblikket næsten 27.100 hektar skov og skovbrugsarealer. I løbet af forårsfestivalsæsonens højdepunkt, hvor antallet af turister, der strømmer til skove og økoturismedestinationer i området, stiger kraftigt, står skovforvaltning og -beskyttelse over for endnu større pres.

Når turister besøger festivalerne i det nordlige delta i dag, er de i stigende grad tilbøjelige til at udforske de dybere aspekter af kulturen: de lærer Quan Ho-folkesang i landsbyen Diem, følger pilgrimme til Huong-pagoden i båd, deltager i vandprocessionen og palanquin-processionen eller slutter sig til de lokale i forberedelsen af ​​nytårsofferet. Festivalerne bliver derfor et "levende kulturelt klasseværelse", hvor turisterne ikke bare observerer fra sidelinjen, men fordyber sig i strømmen af ​​samfundsliv.

Åbningsceremoni for Giong-festivalen i Soc Son - Hanoi

En festival midt i vind, sand, hav, himmel og sammenflettede minder.

Det centrale Vietnam – en smal stribe land, ofte blæsende, sandet og udsat for storme – byder på festivaler af exceptionel dybde, der er forbundet med havet, forfædres håndværk og Cham-folkets og det vietnamesiske folks kulturelle minder. Cau Ngu-festivalen for kystfiskere, Kate-festivalen for Cham-folket, festivaler for håndværkslandsbyer, tempel- og gravfestivaler ... alle afspejler et stærkt forhold mellem mennesker, natur og historie.

Under Fiskefestivalen beder folk ikke kun for en fredelig fiskesæson, men mindes også hvalguden – havguden i folketroen – som et symbol på beskyttelse og frelse. Ved Kate-festivalen ærer Cham-folket gamle Cham-guder og -konger og genskaber ritualer, kostumer, musik og danse, der har eksisteret i hundredvis af år. Derfor har centralvietnamesiske festivaler en stille, dyb kvalitet, mindre larmende, men rige på kulturel dybde.

Turister, der besøger det centrale Vietnam i løbet af festivalsæsonen, deltager ofte i oplevelser forbundet med lokalt liv: de tager ud på havet med fiskere, deltager i hvalgudens procession, bor i private indkvarteringssteder i fiskerlandsbyer, lærer Cham-keramik, væver brokade og lytter til historier om gamle dynastier. Festivalturisme i det centrale Vietnam handler derfor ikke kun om at "observere ritualerne", men om at træde ind i et rum af erindring, hvor hver skik og ritual bærer historien om et land med mange op- og nedture.

Fiskefestival i Quang Binh

Sydvietnams ånd: åbensindet, generøs og harmonisk.

I Sydstaterne har festivaler en anden ånd: åbne, liberale, med færre grænser og en stærk følelse af fællesskab. Festivaler som Nghinh Ong, Ba Chua Xu Mountain Sam Festival, Khmer Ngo-bådracefestivalen og Ok Om Bok Festivalen er alle forbundet med floder, høst og forskellige folkelige overbevisninger.

Festivaler i det sydlige Vietnam er ikke begrænset til templer og helligdomme, men spreder sig over floder, havne og markeder, vævet ind i dagligdagen. Folk deltager ikke kun i disse festivaler for at bede, men også for at mødes, spise, have det sjovt og dele. Den ceremonielle fest kan blive et fællesmåltid, processionen kan blive en samling af mennesker, og festivalen bliver en dag, hvor fællesskabet kan sætte farten ned, leve tættere og leve sammen.

Du vil måske også synes om

30. april og rejsen med at fortsætte med at skrive historien om Vietnams modstandsdygtighed.Den 30. april er ikke kun en dag, hvor vi skal være stolte af og taknemmelige for fortiden, men også en mulighed for i højere grad at anerkende Vietnams modstandsdygtighed i sin udviklingsrejse i dag.

Turister bliver ofte betaget af den venlighed og åbenhed, som befolkningen i det sydlige Vietnam har: de inviteres let til at dele måltider, deltage i kapsejladser, udløse lanterner sammen, synge sange og ro i vandcykler på kanalerne. I forbindelse med den blomstrende turisme har mange lokaliteter i det sydlige Vietnam fokuseret på at udvikle festivalturismeprodukter knyttet til økologi, landbrug og fællesskab: ture, der kombinerer festivalbesøg med besøg i håndværkslandsbyer, frugtplantager og flydende markeder; homestays langs floden; og oplevelser med lokalt køkken.

Ok Om Bok Festival i Tra Vinh

• Fra bjergene til sletterne, fra havet til floderne, er forårsfestivaler i Vietnam ikke bare planlagte begivenheder, men øjeblikke, hvor lokalsamfund kommer sammen for at genopleve minder, forny deres identitet og bekræfte deres forbindelse til landet, deres forfædre og hinanden. I hvert ritual, hver leg, hver landsbyfest er der en livsfilosofi: at leve sammen, leve med rødder, leve i harmoni med naturen og fortiden.

Kilde: https://vtv.vn/xuan-ve-tray-hoi-muon-phuong-100260212144922675.htm